Ændringer lov om boligstøtte 1. juli 2009

Med virkning fra 1. juli 2009 er lov om individuel boligstøtte blevet ændret, således at f.eks. sent udviklede unge under 25 år, der er på kontanthjælp, men som visiteres til en særlig bolig (og ofte forholdsvis dyr bolig), kan få hjælp efter boligstøttereglerne til dækning af huslejen. I nogle kommuner har man via SEL § 100 givet tilskud til de unge, andre steder efter revalideringsbestemmelserne, men det har været "søgte" løsninger. Nu er er kommet en løsning på problemet.

2. I § 14 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises
1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller
5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.«

Fra bemærkningerne til lovforslag L 164:
Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2009 og skal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at yde en forhøjet boligstøtte til en gruppe af personer, som af kommunalbestyrelsen bliver visiteret til en særlig bolig som følge af et særligt behov på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, og som herefter anvises en almen ældrebolig eller lignende bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den pågældende bolig.

Der er en række boligtyper, herunder almene ældreboliger, hvor lejeforholdet kræver forudgående visitation af kommunalbestyrelsen, og hvor målgruppen for boligerne er personer med særlige behov for boligerne på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Langt de fleste i målgruppen for disse boliger modtager folkepension eller førtidspension eller er stærkt bevægelseshæmmede. Det betyder, at de kan modtage boligstøtte efter gunstigere regler og dermed i stand til at betale huslejen, mens de andre personer, alene kan modtage boligsikring som ikke pensionist.

Imidlertid visiteres også personer, som alene er omfattet af de almindelige regler for boligsikring, til almene ældreboliger m.v., og i disse situationer er der ikke altid overensstemmelse mellem en persons ret til visitering og anvisning til en almen ældrebolig m.v. på den ene side og personens mulighed for at betale huslejen på den anden side. Den pågældende vil derfor ikke nødvendigvis kunne betale huslejen i den anviste bolig, eller den pågældende vil have meget vanskeligt ved det.

Der er tale om en problemstilling, som ikke kan løses inden for de gældende regler om for eksempel boligstøtte, enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) eller merudgiftsydelse efter lov om social service (serviceloven).

Det foreslås derfor

- at etablere hjemmel i boligstøtteloven til at kommunen efter en konkret vurdering af støttemodtagerens økonomiske forhold kan udbetale forhøjet boligstøtte, som i det væsentlige svarer til reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, hvis personen visiteres til en særlig bolig af kommunalbestyrelsen,

- at kommunen finansierer den forhøjede boligstøtte fuldt ud,

- at reglerne skal gælde uanset anvisningstidspunkt, dvs. uanset om personen er anvist til boligen før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om anvisning er sket før boligens omdannelse til en af de omfattede boligtyper (for eksempel ombygning af længerevarende botilbud efter serviceloven til en almen ældrebolig).

2. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) vil den persongruppe, der er omfattet af lovforslaget, være berettiget til at søge om boligstøtte efter reglerne om boligsikring. Overordnet beregnes boligsikring som 60 pct. af huslejen minus 18 pct. af husstandsindkomst over 124.600 kr. (2009-tal). Endvidere betyder boligsikringsreglerne blandt andet:

- At boligstøtten for husstande uden børn som udgangspunkt maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen. Der bortses fra denne grænse, hvis et husstandsmedlem modtager førtidspension, er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor, eller hvis den pågældende modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service,

- at der som udgangspunkt ikke kan ydes boligstøtte til den del af huslejen, som overstiger 69.900 kr. årligt (2009-tal). Grænsen anvendes ikke, hvis kommunalbestyrelsen anviser en stærkt bevægelseshæmmet person en egnet almen bolig, en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, en egnet ustøttet privat plejebolig eller hvis kommunalbestyrelsen visiterer vedkommende til en plejebolig og vedkommende bliver lejer i en egnet friplejebolig. Endvidere forhøjes grænsen, hvis der er børn i husstanden, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor (men hvor boligen ikke er anvist/visiteret af kommunalbestyrelsen), eller hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service,

- at den beregnede boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-tal). Grænsen anvendes ikke, hvis kommunalbestyrelsen anviser en stærkt bevægelseshæmmet person en egnet almen bolig, en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, en egnet ustøttet privat plejebolig eller hvis kommunalbestyrelsen visiterer vedkommende til en plejebolig og vedkommende bliver lejer i en egnet friplejebolig. Endvidere forhøjes grænsen, hvis der er 4 eller flere børn i husstanden, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor (men hvor boligen ikke er anvist/visiteret af kommunalbestyrelsen), eller hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service.

3. Velfærdsministeriets overvejelser

Flere kommuner har gjort opmærksom på, at nogle personer, som visiteres til og anvises en almen ældrebolig m.v., ikke har mulighed for at betale huslejen.

Problemstillingen er blevet skærpet og aktualiseret på grund af forskellige forhold. For det første indebærer ældreboligreformen og plejeboligreformen samt realisering af ønsker om at forbedre boligforholdene på ældre- og handicapområdet, at kommunerne i stigende omfang anvender almene ældreboliger som boform for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for at få anvist en bolig. For personer med handicap etablerer kommuner og regioner almene plejeboliger som alternativ til botilbud efter servicelovens § 108. For den ældre del af befolkningen er plejehjemmene og de beskyttede boliger efter serviceloven løbende blevet afviklet over de sidste 20 år, og der er i dag kun ca. 12.000 pladser tilbage. I boligerne efter serviceloven kan kommunerne nedsætte betalingen efter en konkret vurdering af den pågældendes økonomi. Kommunerne kan ikke tilsvarende nedsætte betalingen i boliger til samme målgruppe, som er etableret efter lov om almene boliger. Derfor har udviklingen på området betydning for problemstillingen.

For det andet spiller nye udviklingstendenser i sygdomsbilledet ind, hvor blandt andet psykiske lidelser er blevet mere fremherskende. Med introduktion af nye behandlingsmetoder, bedre diagnosticering m.v. kombineret med en aktiv social- og beskæftigelsespolitik er konsekvensen, at der er behov for at kunne tilbyde almene ældreboliger m.v. til yngre personer, samtidig med at der iværksættes sociale og beskæftigelsesrettede tilbud med henblik på at give disse personer mulighed for at få en uddannelse eller indtræde på arbejdsmarkedet. For eksempel kan nogle personer have vanskeligt ved at føre et liv i en bolig, hvor der ikke er tilknyttet socialpædagogisk støtte og anden støtte efter serviceloven, men samtidig have en anvendelig arbejdsevne.

Problemstillingen drejer sig primært om to grupper af personer. Dels personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter. Dels ældre personer, som ikke kan få social pension, da de ikke opfylder betingelserne om optjening af ret hertil, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik. For begge disse grupper gælder det, at de alene kan modtage boligsikring efter de almindelige regler, og at der ikke kan ydes hjælp til boligudgifterne efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for i nødvendigt omfang at tilvejebringe almene ældreboliger, der kan udlejes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er ligeledes kommunalbestyrelsens pligt at sørge for den nødvendige hjælp til service og pleje til borgerne uanset boligform. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget blive bedre i stand til at visitere alle borgere til de boliger, som de har behov for, og de visiterede vil blive i stand til at tage imod tilbuddet om en sådan bolig uanset forsørgelsesgrundlaget. Forslaget vil dermed sikre, at kommunalbestyrelsen får lettere ved at leve op til sit myndighedsansvar på området.

Formålet med forslaget er således at sikre, at personer, som har behov for og krav på kommunal visitation til en almen ældrebolig m.v., opnår stabile boligforhold, der opfylder deres individuelle behov. Formålet nås ved at skabe overensstemmelse mellem borgerens ret til visitation til en almen ældrebolig m.v. på den ene side og borgerens mulighed for at betale huslejen på den anden side. Det skønnes med en vis usikkerhed, at lovforslaget på årsbasis vil omfatte op mod 500 personer.

Med venlig hilsen

Erik Jappe