De vigtigste regler

Hvem kan få støtte?

Hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, har du mulighed for at søge kommunen om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100. Det gælder dog ikke, hvis du modtager førtidspension efter den gamle førtidspensionslovgivning fra før 2003.

For at få bevilget hjælp til dækning af dine merudgifter, skal du have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en:

• langvarig lidelse, hvis
• konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at
• der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. 

Det er således ikke din lidelse eller diagnose, der i sig selv gør dig berettiget til hjælp. Det er din nedsatte funktionsevne – altså hvordan du fungerer i det daglige - der skal vurderes.

Hvad kan der ydes hjælp til?

Eksempler på merudgifter kan være medicin, vinduespudsning, snerydning, klipning af hæk, ekstra vask, transport til og fra uddannelse, arbejde, behandling, familiebesøg og fritidsinteresser. Der kan således ydes hjælp til alle typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har pga. din nedsatte funktionsevne. Merudgifterne kan omfatte løbende udgifter såvel som enkeltudgifter. 

Du kan alene få støtte til dækning af de nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte funktionsevne. Udgifter, som er almindelige (og her sammenlignes der med ikke-handicappede i samme alder og livssituation), kan du ikke få støtte til. 

Beregning af støtten

For at komme i betragtning til støtte skal du forklare kommunen, at du har merudgifter pga. din nedsatte funktionsevne. Lovgivningen stiller ikke krav om, at du skal dokumentere dine merudgifter. Du skal i stedet sandsynliggøre, at du har udgifterne. Det kan selvfølgeligt være en fordel at dokumentere udgifterne, hvis det er muligt. 

Du skal have merudgifter for mere end 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Har du merudgifter for mere end denne grænse, får du et basisbeløb. Dette beløb er 1.500 kr. om måneden. Har du flere udgifter, stiger støtten. Se de nærmere satser i skemaet herunder.

Bemærk at dine merudgifter godt kan være fordelt ud over året. Du behøver ikke have de samme merudgifter hver måned.

Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af din indkomst, og du skal ikke betale skat af pengene.

 
Der er i princippet ingen øvre grænse – har du merudgifter for mere end 4.250, får du udbetalt 4.500 kr. osv.

Udbetaling

Merudgiftsydelsen udbetales forud. Den udbetales normalt til dig som et kontantbeløb. Man kan dog i nogle tilfælde aftale, at kommunen betaler direkte for ydelser som taxakørsel, håndværksudgifter, udgifter i forbindelse med tilmelding til et kursus, medicinudgifter eller udgifter til plejeartikler.

Frakendelse

Du kan få frakendt dækningen af dine merudgifter, hvis du ikke længere opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis f.eks. din funktionsevne er blevet bedre, eller fordi andre forhold i din situation har ændret sig. Du kan også få frakendt dine merudgifter, hvis lovgivningen bliver ændret. I begge tilfælde har du mulighed for at klage over afgørelsen.

Funktionsevnemetoden

Når du søger om hjælp efter servicelovens § 100 til dækning af dine nødvendige merudgifter, skal kommunen som hovedregel anvende det, der hedder funktionsevnemetoden. Funktionsevnemetoden er en nøjere beskrivelse af, hvordan du fungerer i dagligdagen. Kommunen kan dog undlade at anvende metoden, hvis man vurderer, at din funktionsevne er nedsat i ubetydelig grad, eller modsat hvis dit behov for kompensation er åbenlyst. 

Det er kommunen/sagsbehandleren, der beslutter, om du har ret til merudgifter eller ej. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af, hvordan du fungerer i det daglige. Når kommunen vurderer din funktionsevne, skal sagsbehandleren på baggrund af den samlede undersøgelse rådgive dig om, hvilke ydelser der kan bevilges.

Vær særlig opmærksom på

• Hvis du har fået opsat udbetalingen af din folkepension (venter med at få den udbetalt), har du fortsat mulighed for at modtage hjælp til dækning af dine merudgifter.
• Hvis du modtager førtidspension efter den gamle førtidspensionslovgivning fra før 2003 – og du også er bevilget tilskud efter servicelovens § 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) – kan du modtage hjælp til dækning af dine merudgifter.
• Hvis du modtager invaliditetsydelse efter den gamle førtidspensionslovgivning fra før 2003, kan du samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.
• Hvis du har en medfødt misdannelse eller mangel - som man måske ikke umiddelbart kan se eller konstatere (et eksempel er cøliaki - glutenallergi), kan du få hjælp til dækning af merudgifter til diætkost, hvis du må følge en særlig diæt eller lignende.
• Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten, (og skal dermed ikke søges som merudgift i kommunen). Diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.
• Hvis du, fordi din krop er deform eller særlig bygget, har et behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan du få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til tøj og sko (herunder ortopædiske sko), hvis du pga. dit handicap slider ekstraordinært meget på dit tøj/dine sko.
• Hvis du søger om hjælp til dækning af medicinudgifter og diætkost, skal din ansøgning vurderes uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som du modtager til afhjælpning af din lidelse. Det betyder, at du stadig er berettiget til kompensation, selvom medicin eller behandling gør, at du er velfungerende i dagligdagen.
• Som diabetiker (diabetis 1) kan du få støtte til din insulin, diætkost og evt. andre udgifter. Her skal kommunen i behandlingen af din ansøgning lægge vægt på, at din diabetes uden insulinbehandling vil være akut livstruende eller betyde en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne.
• Der er ikke noget krav om, at du skal dokumentere dine merudgifter. I stedet skal du sandsynliggøre dine udgifter. Den letteste måde at gøre det er dog ofte at dokumentere dem med kvitteringer m.v.
• Du kan få dækket dine merudgifter, uanset hvor og hvordan du bor. Dvs. også selv om du f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud.
• Hvis du kan få hjælp til dine merudgifter efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, kan du som hovedregel ikke få hjælp efter servicelovens § 100.
• Merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, som kommunen skal fortsætte med at udbetale, indtil der er truffet ny afgørelse. Kommunen kan således ikke uden videre stoppe ydelsen. Der skal træffes en formel afgørelse, som du kan klage over.
• Kommunen skal løbende følge op på, om den udmålte ydelse dækker dine konkrete behov, og om du fortsat opfylder betingelserne for tilskud. Hvis der skal ske ændringer i dit tilskud, skal der træffes afgørelse herom.
• Hvis du flytter til en ny kommune, skal ”tilflytningskommunen” udbetale de merudgiftsydelser, som ”fraflytningskommunen” har fastsat, indtil tilflytningskommunen selv træffer afgørelse om dine merudgifter.
• Du kan ikke få støtte til merudgifter, når det drejer sig om egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning (et eksempel er egenbetaling til udskiftning af dæk og slange på en kørestol). Du kan heller ikke få støtte til udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.

Hvis du får afslag

Hvis du får afslag på din ansøgning om merudgiftsydelse, eller hvis du får din merudgiftsydelse nedsat eller frakendt, kan du klage til Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen.

Yderligere rådgivning og oplysninger

Din kommune er forpligtet til at rådgive dig om dine muligheder, rettigheder og pligter indenfor den relevante lovgivning.

Lovinformation
På Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk, Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk eller på www.retsinfo.dk kan du finde love, bekendtgørelser, vejledninger og principafgørelser.