El-scooter: hjælpemiddel eller forbrugsgode
Der har hersket en del usikkerhed om, hvorvidt en el-scooter skulle betragtes som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. (hvilket er væsentligt, fordi der er forskellige regler for tilskud, reparation mm)...Der har hersket en del usikkerhed om, hvorvidt en el-scooter skulle betragtes som et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. (hvilket er væsentligt, fordi der er forskellige regler for tilskud, reparation mm)
Baggrunden for usikkeheden er en afgørelse, som Ankestyrelsen (øveste klageindstans på det sociale område) traf i 2008 vedrørende betaling for el-scootere. C-42-08 - find den her http://ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ søg på C-42-08). I afgørelsen slog Ankestyrelsen fast, at en el-scooter skulle betragtes som et forbrugsgode. Begrundelsen var, at el-scootere i dag fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos især den ældre eller mindre mobile del af befolkningen.
Efterfølgende har der hersket tvivl om rækkevidden og betydningen af denne afgørelse hos en række kommuner.
For borgeren har det en ret så afgørende konsekvens: Hvis der er tale om et forbrugsgode, så kan hun eller han som udgangspunkt kun få tilskud til 50% af anskaffelsesprisen, ligesom der er forskellige regler, for hvad angår reparation og udskiftning. Læs mere herom i DUKHs guide: Værd at vide om hjælpemidler og forbrugsgoder.
El-scooter kan stadig fungere som et renlivet hjælpemiddel
Men selvom en el-scooter nu betragtes som et forbrugsgode, kan det stadig fungere som et hjælpemiddel.
Ankestyrelsen slog i en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2009 fast, at kommunerne fortsat skal vurdere, om el-scooter udelukkende fungerer som hjælpemiddel for borgeren. Det fremgår nemlig som bekendt af SL §113 stk. 5 at hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, så betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter.
Det ændrer C-42-08 naturligvis ikke på
Der skal således altid foretages en konkret, individuel vurdering af om en el-scooter fungerer som hjælpemiddel for en person. I denne vurdering skal der bl.a. ses på funktionsnedsættelsens omfang. Desuden spiller det en rolle om vedkommendes behov er dækket ved hjælp af andre mobilitetshjælpemidler.
Ankestyrelsen har efterfølgende truffet en række afgørelser for at afklare praksis:
- I principafgørelse 27-10 slås det fast, at en mand havde ret til at få den fulde anskaffelse på en el scooter betalt, idet han havde en væsentligt nedsat gangdistance (under 50 m.) Begrundelsen var således at en el-scooter var nødvendig for, at manden kunne komme frem til sine gøremål
- I principafgørelse 28-10 slår Ankestyrelsen fast, at en person, som havde fået bevilget en el-scooter som hjælpemiddel inden offentliggørelsen af C-42-08, fortsat var berettiget til at få betalt reparation af el-scooteren.
- I Principafgørelse 29-10 har Ankestyrelsen vurderet, at en person, som kan tilbagelægge en gangdistance på 400 meter, ikke er berettiget til el - scooter som hjælpemiddel. Desuden slår Ankestyrelsen fast at der ved udskiftning altid skal ske en ny vurdering efter den nye praksis, som kan udledes af C-42-08.
Du kan finde disse afgørelser på Ankestyrelsens hjemmeside: http://ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ , hvor du kan søge på nummeret "27-10", "28-10" eller "29-10".
