Definition

Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed

Personkreds/betingelser

Servicelovens § 113 om hjælpemidler er rettet mod personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
• er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv

(Samme betingelser er i øvrigt gældende for bevilling af hjælpemidler - § 112).

Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder som normalt indgår i sædvanligt indbo.

Egenbetaling

Der ydes kun hjælp, hvis udgiften overstiger 500 kr. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder, samtidigt lægges den samlede udgift til grund.

Hjælpen udgør 50% af prisen på almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Hvis det pga. funktionsnedsættelsen er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et standardprodukt, eller hvis det er nødvendigt med en særlig indretning af forbrugsgodet, så betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, så gælder det samme.

Der skal altså i hvert enkelte tilfælde foretages en konkret individuel vurdering af om funktionsnedsættelsens omfang, karakter og konsekvenser nødvendiggør bevilling af forbrugsgode som et hjælpemiddel.

Drift

Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgoder.

Udskiftning/reparation

• Der ydes ikke hjælp til reparation/udskiftning, hvis forbrugsgodet er bevilget som et almindeligt forbrugsgode.
• Hvis der er givet supplerende hjælp, så betales halvdelen af udgiften til reparation.
• Hvis der er givet hjælp til en særlig indretning af hjælpemidlet så kan der kun ydes hjælp til reparation af den særlige indretning
• Hvis det er et forbrugsgode, som det vurderes alene fungerer som et hjælpemiddel, så ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov.