En god og tiltrængt reform

af informationsmedarbejder Thomas Holberg

Helga Bjerg er en socialrådgiver, der har en bred erfaring, når det gælder hjælpeordninger. Hun har arbejdet med området de sidste 20 år. Karrieren omfatter ansættelser i Århus Amt og Egmont Højskolen, hvor hun har undervist i socialpolitik. På højskole har hun også fungeret som såkaldt supervisor for elever med hjælpeordning. Helga har også erfaring som sagsbehandler. Først i en ansættelse i Odder Kommune, mens hun i dag er hun ansat i Hedensted Kommune i et fleksjob. I Hedensted er det planen, at hun primært skal sidde med sager om hjælpeordning.

Så Helga har en bred viden om hjælpeordning - både som sagsbehandler, men hun ved også fra sit ophold på Egmont Højskole, hvad det i praksis vil sige at have en hjælpeordning.

Et svært forår

Vi har jo nok haft et lidt svært forår, synes jeg. Den nye ordning trådte i kraft ved årsskiftet, men vi har i den mellemliggende periode ikke haft vejledning, takster for aflønning af hjælpere osv. Så vi har ikke været helt sikre på, hvordan vi skulle administrere loven. Omvendt har vi jo været også været presset af borgere, der har ønsket at komme i betragtning til den nye ordning. Så vi har måttet improvisere og lave nogle midlertidige løsninger.

Er der sket en udvikling i antallet af hjælpeordninger?

Ja det må man absolut konstatere. Før den nye ordning trådte i kraft havde vi her i kommunen tre måske fire personer, der havde en hjælpeordning. Jeg har fået fire - fem nye ansøgninger efter lovændringen.

Servicestyrelsen vurderer, at der på landsplan vil komme 100 flere borgere på hjælpeordning som følge af lovændringen.* Hvad siger du til den vurdering?

Umiddelbart synes jeg det lyder af lidt, det er mit indtryk, at behovet er meget større, både med og uden ordninger efter stk 3.

Ordning der koster penge

Ja – det er der ingen tvivl om i mit hoved - i virkeligheden ser jeg det lidt som en bombe under økonomien i kommunerne. Med fjernelse af time- og aktivitetskravet er det i princippet nu en meget stor gruppe, der kan være berettiget til en hjælpeordning.

Den nye mulighed 96 stk. 3

Umiddelbart tror jeg ikke, det bliver et tilbud hverken her eller i ret mange andre kommuner. Som sagt tror jeg, at målgruppen for hjælpeordning vil blive større i forvejen på grund af de øvrige ændringer. Så man vil nok være lidt forsigtig - i hvert fald her i begyndelsen, indtil man ser, hvordan antallet af de øvrige hjælpeordninger udvikler sig.

Men jeg ser også stk. 3 som en mulighed, som både kommunerne og borgerne kan have fordel af - en mulighed for en individuel, fleksibel – og måske også billigere - løsning i mange situationer, så jeg kunne godt forestille mig, at den hen ad vejen vil komme mere i brug.

Gabet mellem ledsage- og hjælpeordning

Jamen jeg har det sådan… vi har savnet det. Jeg synes jo nok, at der har været et stort gab mellem ledsageordning og hjælpeordning. På den ene side har vi haft ledsageordningen, hvor vi kunne give borgeren ledsagelse i 15 timer om måneden. På den anden side hjælpeordningen, hvor du skulle have behov for døgnhjælp. Og et eller andet sted imellem har vi haft mange borgere, som måske nok havde brug for mere hjælp end 15 timer om måneden, men som ikke havde et tilstrækkeligt aktivitetsniveau eller et behov for hjælp, der var så omfattende, at de opfyldte betingelserne for en hjælpeordning efter de gamle regler.

Det hul er det blevet muligt at dække med den nye ordning.

Små fleksible hjælpeordninger

Det betyder også, at vi kan lave nogle små hjælpeordninger, hvor vi får meget for penge – så at sige. Der er jo ingen tvivl om, at det giver en stor frihed for borgeren at få en hjælpeordning. Ordningen giver fleksibilitet. Ideen er jo, at borgeren skal være mere selvstyrende og have mulighed for at tilrettelægge sit eget liv. Man skal ikke undervurdere, at vi nu kan lave nogle gode små (red. mht. antal timer) ordninger, som virkeligt kan øge livskvaliteten for borgeren. Og som ikke nødvendigvis behøver at være dyrere. Du får meget for pengene, kan du sige.

Aktivitetskravet

En anden fordel, jeg kan se, med den nye ordning er, at den løser problemet med aktivitetskravet.*** Før i tiden var det sådan, at vi var forpligtiget til at ophæve en hjælpeordning, hvis der skete ændringer i borgerens aktivitetsniveau – for eksempel hvis han eller hun blev syg eller lign. Og det kunne jo godt være et problem, for selvom der ikke var aktiviteter, kunne borgeren jo stadig f.eks. have et massivt behov for overvågning. Det problem har vi ikke mere. Nu er det borgerens samlede behov, vi skal kikke på.

Administrativ lettelse

Jeg tror helt klart, det vil blive en lettelse for os. I mit hoved har jeg tænkt på reformen som en form for udlicitering – en aflastning af os som sagsbehandlere. Meget af det praktiske og administrative bliver lagt ud til tredjepart.**** Jeg har tidligere brugt rigtig mange ressourcer på, at brugerne f.eks. har ringet til mig for at høre, om de må tage en vikar og andre personalemæssige ting. Den slags henvendelser vil i fremtiden gå til den private leverandør, og det vil alt andet lige medføre en lettelse for os.

Et praktisk puslespil

Jamen - udgangspunktet er, at borgeren, hvis han eller hun i øvrigt opfylder betingelserne for BPA, laver en skema-opgørelse over sin dagligdag. Hvad laver han eller hun mandag fra 9-10, eller hvad ville borgeren gerne lave mandag fra 9-10, hvis det var muligt. Mange af disse ting handler jo om, hvad borgeren gerne ville kunne, hvis han eller hun havde en hjælpeordning.

Og så er det så op til mig at finde ud af, om det er noget, vi kan stykke sammen til en holdbar løsning.

Jamen jeg kan jo f.eks. ikke bare bevilge en ordning på 6 timer, eller en på 2 timer om morgenen, 3 timer om eftermiddagen og 1 time om aftenen – det kan man jo ikke ansætte en hjælper til. Jeg er nødt til at tage stilling til, om det overhovedet er realistisk. Det kan være, at ordningen så skal suppleres med hjemmehjælp eller andre løsninger. Det er lidt et praktisk puslespil.

Hvem træffer beslutning om bevilling – er det dig, der har kompetencen eller hvordan?

Det er faktisk lidt uklart endnu – vi er ikke helt på plads sådan rent organisatorisk. Men i praksis er det sådan, at vi træffer beslutning i et tre mands udvalg bestående af en faglig leder, jurist samt mig.

Ansvar som arbejdsleder

Puha – det er svært - jeg plejer at sige, at hvis der ikke er noget, der indikerer noget andet, så kan de. Min holdning er, at borgeren skal have en chance.

Men det er klart, at det kræver sit at være arbejdsleder – men det er altid noget, at borgeren ikke længere behøver at varetage rollen som arbejdsgiver. Jeg har mødt mange borgere, som måske nok har lyst til og brug for en hjælpeordning, men som ikke kunne overskue det med at være arbejdsgiver og administrere løn, ATP mm. Det kunne virkeligt virke afskrækkende på mange mennesker.

Men det er heller ikke bare lige sådan at være arbejdsleder. Og det er meget svært at sætte sig ind i på forhånd, hvad det egentlig kræver.

 
Når det går galt

Ja – jeg ser primært to tendenser her. Det ene handler om borgere, der er ydmyge. De tør ikke bede om noget. Jeg hørte en gang om en sag, hvor borgeren i længere periode ikke kom i bad, fordi han ikke turde bede sin hjælper om det. Men jeg ser også sager med borgere uden empati, der koster rundt med og taler nedladende til hjælperen.

Den anden ting, jeg ser, er den situation, hvor hjælperen bliver for meget pædagog. Hvor hjælperen er den, der styrer og bestemmer.

Og det er et problem. Meningen med denne ordningen er jo netop, at det er borgeren får muligheden for at få et selvbestemmende liv på trods af handicappet.

En god og tiltrængt reform

Styrken er jo helt klart, at ordningen giver borgeren selvbestemmelsen tilbage i sin tilværelse. Frihed og fleksibilitet til selv at kunne sammensætte sin hverdag.

Svagheden ved ordningen kan måske være, hvis man bruger den til personer, der ikke er klar til det. Det er jo også en ordning, der stiller krav til borgeren. Og det kan godt betyde, at borgeren bliver stresset eller får et knæk, hvis han eller hun ikke kan magte opgaven.

Her skal man måske i stedet overveje en mere støttende form for hjælp.

Og hvad med fordele og ulemper ved den nye ordning?

Fordelen er som nævnt, at vi kan lave nogle mindre ordninger nu, hvor vi får meget velfærd for pengene. Ulempen kan være, at disse ordninger kan blive for små, således at de ikke hænger sammen i virkelighedens verden.

Men der skal ikke være tvivl om, at jeg mener, at det er både god og tiltrængt reform. Den løser nogle praktiske problemer – f.eks. med borgere, der nok har haft et behov, men ikke kunne varetage arbejdsgiverrollen. Og den lukker også et hul i lovgivningen i forhold til borgere, som vi tidligere godt kunne se havde et større behov end 15 timers månedlig ledsagelse, men som vi alligevel måtte afvise, fordi de ikke opfyldte alle krav.

Noter

Helga Bjerg udtaler sig til DUKHsen som privat person og på baggrund af sin erfaring som sagsbehandler og ikke som repræsentant for Hedensted Kommunen. De synspunkter og holdninger, som hun giver udtryk for i interviewet er alene hendes egne.