af konsulent Christiane Kristensen

Serviceloven rummer en del bestemmelser, hvor en borger får en eller flere faste hjælpere. Men 1. januar 2009 blev der foretaget en række ændringer i lovgrundlaget på dette område. I det efterfølgende ser vi først nærmere på, hvilke betingelser der gælder for de enkelte områder, som det ser ud i dag. Og herefter vil vi opliste de væsentligste ændringer.

§ 95, stk. 2

Vi starter med § 95 stk. 2 – som undertiden også kaldes for den lille hjælpeordning. Ordningen bliver ofte brugt til borgere, hvis behov ikke kan dækkes via hjemmehjælp (Servicelovens § 83) eller aflastning (§ 84), men hvor ledsagelsen udenfor hjemmet kan dækkes via Servicelovens § 97 (ledsageordning).

Betingelser for støtte pr. 1. januar 2009
Ordningen kan komme i betragtning til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt. Støtten er et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Ordningen er tiltænkt borgere, som har et større hjælpebehov i hjemmet, mere end 20 timer pr. uge, men som ikke har et så omfattende og sammensat behov, som forudsættes efter Servicelovens § 96. Heraf navnet ”lille hjælpeordning”.

Ændringer 95 stk. 2 - BPA
Betingelsen for at komme i betragtning til ”den lille hjælpeordning” har så været, at borgeren selv har skulle fungere som arbejdsgiver for sin hjælper med alt, hvad det indebærer.

Det nye her – borgerstyret personlig assistance - er, at administrationen af den udmålte ydelse kan overgives til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som agerer arbejdsgiver for ordningen. Borger selv skal stadig være arbejdsleder i det daglige, hvilket blandt andet betyder, at borger selv skal sørge for:

• udvælgelse af hjælpere til ansættelse
• beskrivelse af arbejdsopgaver i det daglige (jobbeskrivelse)
• udarbejdelse af vagtplaner for hjælperne
• oplæring af de hjælpere, der ansættes
• afholdelse af personalemøder

Den nærtstående, foreningen eller private virksomhed, der har overtaget arbejdsgiverfunktionen skal f.eks. varetage følgende:

• ansættelse og afskedigelse af hjælperne i samarbejde med borgeren
• udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser og udbetaling af løn
• sørge for vikar ved sygdom og ferie 

(Læs derudover vores artikel ”Arbejdsgiver eller arbejdsleder” der uddyber forskellen mellem arbejdsleder og arbejdsgiverrollen.)

Personkreds og omfang er uændret
Ændringerne i henhold til støtte jf. Servicelovens § 95 stk. 2 handler om, at borger kan overgive arbejdsgiverrollen og de dertilhørende opgaver til andre. Alt andet f.eks. personkreds, hjælpens omfang mm. er uændret.

§ 96 stk. 1 & 2

Derimod er der flere ændringer, når talen falder på servicelovens § 96 stk. 1 og 2. § 96 er rettet mod borgere, der har et massivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse – ofte personer, der har brug for døgnhjælp. Indenrigs- & Socialministeriet vurderer selv, at hovedparten af de mennesker, som vil komme i betragtning til BPA, vil være omfattet af § 96.

Betingelser for støtte per 1. januar 2009
§ 96 er beregnet for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for hjælp, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse. Dvs. at deres behov for støtte i dagligdagen er mere massivt og sammensat og dermed ikke kan dækkes via hjemmehjælp (Servicelovens § 83) og ledsagelse (Servicelovens § 97).

Hjælpen ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som praktisk og personlig hjælp og pleje, for eksempel:

• at der er tale om hjælp til mange, og mere spredte opgaver i løbet af dagen,
• fordi hjælperne agerer borgers ”arme og ben”
• hvis hjælpens omfang er af en så personlig karakter, at det vurderes væsentligt, at borger selv kan sammensætte sit hjælperkorps
• at hjælpen skal gives på bestemte tidspunkter i løbet af døgnet for, at borgers hverdag kan fungere så optimalt som muligt (forhold til børn, arbejdsliv/fritidsliv osv.)

Ændringerne § 96 stk. 1 & 2
De væsentligste ændringer i denne paragraf handler om, at:

• kravet om et højt aktivitetsniveau er bortfaldet
• der er ikke længere et krav om, at borger skal opfylde alle tre formål (pleje, overvågning og/eller ledsagelse). I stedet er det borgerens samlede behov, der skal vurderes.
• Målet er derfor, at kommunen skal sætte fokus på en mere helhedsorienteret vurdering af borgeren, så det ved udmålingen ses, at der er taget afsæt i borgerens behov for fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen.
• Borger skal fremover være arbejdsleder for hjælperne, og arbejdsgiverrollen kan overgives til nærtstående, forening eller privatvirksomhed, som beskrevet ved  § 95 stk. 2.

Kommunens udmåling af støtte
På det administrative område - dvs. for kommunen, vil ændringen betyde, at der skal udmåles et tilskud til dækning af arbejdsgiverrollen (jf. Servicelovens § 96 a). Det betyder, at udmålingen skal indeholde mere end de konkret udmålte hjælpetimer til borgeren, som hidtil har været praksis. Nu skal udgifter i forbindelse med arbejdsgiverrollen, såsom lønforhold, ferie - og feriepenge, mulighed for deltagelse i kurser, MUS-samtaler, oplæring mm. medregnes

Med denne fastsættelse af tilskud til ordningen forventes det, at det bliver nemmere at rekruttere og fastholde hjælpere og dermed give den enkelte borger, der modtager ordningen, et mere fleksibelt og selvstændigt liv.

Ny mulighed i loven § 96 stk. 3

Herudover er der også kommet en helt ny mulighed i loven. Kommunerne kan nu med lovændringen tilbyde BPA til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen jf. Servicelovens § 96 stk. 1. Det er i den situation, hvor borgerens hjælpebehov ikke er så massivt, som det normalt forudsættes jf. § 96 stk. 1, men hvor kommunen vurderer, at BPA er den bedste mulighed for at yde en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp i dagligdagen.

Samle hjælpen
Fokus for bestemmelsen vil være borgere, der i forvejen får dækket deres behov for støtte i hverdagen via Servicelovens § 83 om hjemmehjælp, § 84 om aflastning/afløsning, § 97 om ledsagelse, § 100 nødvendige merudgifter til daglige eller nødvendige håndsrækninger eller bistands- plejetillæg jf. § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Det vil sige støtte, der er sammensat af mange forskellige §§, fra forskellige afdelinger osv.

Her kan kommunen ved at tilbyde BPA til denne personkreds være medvirkende til, at hjælpen for borgeren bliver mere sammenhængende og mere overskuelig, end hvis hjælpen gives fra forskellige bestemmelser.

Alt andet lige medfører dette også, at sagsbehandlingen bliver enklere for både borger og kommune, idet  behovet for koordinering mellem flere sagsbehandlere evt. flere afdelinger undgås, samtidigt med at borger får den nødvendige hjælp.

En ”kan-bestemmelse”
Da § 96 stk. 3 er en ”kan” bestemmelse, er det op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde muligheden eller ej. Kommunen fastlægger dermed et serviceniveau. Dette får indflydelse på borgers klagemulighed, idet borger ikke kan klage over afslag på hjælp jf. § 96 stk. 3, såfremt kommunen generelt fravælger at tilbyde hjælp efter denne  paragraf. 

Da der samtidig er tale om kommunens generelle serviceniveau, kan en sådan afgørelse dvs. evt. afslag ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, såsom det social nævn. Men har kommunen besluttet at tilbyde hjælp jf. Servicelovens § 96 stk. 3 og i en konkret sag giver afslag til borger, kan dette påklages til det sociale nævn.                                                                       

§ 95 stk. 3

Når borger hverken kan fungere som arbejdsgiver eller -leder
Til allersidst vil jeg kort nævne og gennemgå muligheden for støtte jf. Servicelovens § 95 stk.3, hvor det ikke længere er den handicappede selv, der styrer ordningen, men derimod en nærtstående person, såsom ægtefælle, samlever, forældre, søskende, voksne børn samt andre, der har et nært forhold til den pågældende. Også her vil det fremover hedde BPA, og reglerne er de samme.

Jeg nævner dette, fordi også en nærtstående person kan vælge at fralægge sig arbejdsgiverrollen og give denne til en foreningen eller privat virksomhed. Den pårørende skal dog fortsat kunne være arbejdsleder, ligesom personerne i § 95 stk. 2 og § 96 stk. 1-3.

Hvornår anvendes denne paragraf?
Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at den tildelte hjælp dvs. hjemmehjælp over 20 timer pr. uge enten gives som naturalie-hjælp eller udbetales til en nærtstående, som kan og vil passe den handicappede.

Naturalie-hjælp betyder, at kommunen ansætter personer, der varetager opgaven. Oftest er disse personer ikke en del af hjemmehjælperkorpset, da plejeomfanget er større, end hvad almindelig hjemmehjælpsydelser dækker.

BPA bliver derfor kun interessant, når en nærtstående person vælger at påtage sig opgaven, og kommunen er enig i, at det er den bedste løsning for borgeren med handicappet i forhold til selvstændig livsførelse, boligforhold, adgangsforhold, netværksressourcer mm. Eller når kommunen vurderer, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje ved at en nærtstående person varetager en del eller hele plejen.

Betingelserne for denne ydelse er uændret. Den eneste forskel er, at den nærtstående person ikke længer både skal agere arbejdsgiver og arbejdsleder, men kan afgive arbejdsgiverrollen til en forening eller privat virksomhed. Den nærtståendes opgaver bliver dermed reduceret til at fungere som arbejdsleder for hjælperne samtidig med selv at være hjælper i det omfang, det er aftalt.