Af konsulent Christiane Kristensen

Det handler om sektoransvar eller mere præcist det såkaldte sektoransvarlighedsprincip. Princippet betyder, at den offentlige instans, der leverer en given ydelse – f.eks. sygehusbehandling eller undervisning – også selv har ansvaret for at denne ydelse er tilgængelig for mennesker med handicap.

Hensigten med sektoransvarlighedsprincippet er at sikre, at en given sektors ydelser kan benyttes af alle, således at mennesker med handicap kan blive integreret i alle aspekter af samfundslivet. Den utilsigtede ulempe er, at der er risiko for ansvarsforflygtigelse – at en myndighed afviser at tage sig af et problem med henvisning til, at det hører under en anden lovgivning eller sektor.

Hjælpeordning & sektoransvarlighed
Grundlaget for de forskellige hjælpeordninger er servicelovens § 95 og 96 eller BPA – Borgerstyret Personlig Assistance. (Se evt. artiklen ”Hjælpeordninger status 1. januar 2009” andetsteds i denne DUKHs). Men i det øjeblik, borgeren får brug for hjælp i forbindelse med f.eks. uddannelse, arbejde og sygehus, så er det jf. sektoransvarlighedsprincippet som udgangspunkt andre regler, der gælder.

Der er også en væsentlig økonomisk dimension i sektoransvarlighedsprincippet. Udgangspunktet er, at den sektor, som er ansvarlig for at yde støtte også skal betale den. I det efterfølgende vil vi gennemgå reglerne i tre væsentlige sektorer: uddannelse, job og sygehus.

Uddannelsessektoren

Hvis en borger har brug for støtte – herunder en hjælper – for at tage en uddannelse, er det som udgangspunkt uddannelsessektoren, der er ansvarlig for at yde støtten. Det betyder, at en borger, der i forvejen har en bevilling på en hjælper, skal søge om den praktiske støtte under uddannelsesforløbet hos Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Det sker efter reglerne om SPS – specialpædagogisk støtte - der skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse borger har, og hvilken uddannelse vedkommende skal gennemføre, kan man få særlige former for støtte, som tildeles på baggrund af en faglig vurdering af borgers behov.

_____

Eksempler på støtte til bevægelseshæmmede studerende

• diktafon til notetagning
• ergonomiske stole og borde
• ergonomiske mus og tastaturer, særligt tilpasset udstyr
• læsestativer eller andet kompenserende udstyr
• computer med fx ordforudsigelsesprogram eller specialtilpasninger
• sekretærhjælp
• praktisk hjælp

Helt overordnet er det Undervisningsministeriet, der er ansvarlig for, at hjælpen ydes på dette område. Du kan læse mere om specialpædagogisk bistand på: http://www.spsu.dk, der konkret beskriver, hvilke muligheder der er til hvilke uddannelser osv.
Lovgrundlaget er: 210 af 01/03 2007.  Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser  

_____ 

En hjælper til uddannelsen
– en hjælper til det personlige
Men her er det væsentligt at være opmærksom på, at denne hjælper – bevilget efter reglerne om specialpædagogisk støtte - kun kan tage sig af de opgaver, som er relateret til uddannelsen. Alle andre personlige forhold – f.eks. hjælp til toiletbesøg skal klares af den hjælper, som er betalt af kommunen og bevilget via serviceloven. 

Sammenhæng i ordningerne
Det er klart, at denne situation ikke er særlig hensigtsmæssig. Og det en ide at bede sin kommune om at finde ud af, hvordan man rent praktisk kan få en bedre opgave-løsning. Det kan være den løsning, hvor borgeren tager sin ”private” hjælper (bevilget efter serviceloven) med i skole, hvor uddannelsessektoren så refunderer den del af udgiften, der er knyttet til uddannelsesaktiviteten – f.eks. sekretærhjælp.

På arbejdsmarkedet

Her er situationen jf. sektoransvarlighedsprincippet den samme som på uddannelsesområdet. Hvis borgeren er bevilget en hjælper efter reglerne om BPA, må denne hjælper assistere borgeren med personlige forhold på jobbet, men ikke arbejdsopgaver. Hjælperen betalt af kommunen må varetage opgaver indenfor pleje, overvågning og ledsagelse og ikke arbejdsrelaterede opgaver.

Personlig assistance til arbejdsopgaver
Til disse arbejdsrelaterede opgaver skal borgeren med en BPA søge om personlig assistance ved Arbejdsformidlingen/Jobcenter. Jobcenteret kan i henhold til  ”Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ” (lov nr. 71 af 08/02 2008) § 4 & § 5 bevilge personlig assistance med op til 20 timer pr. uge til at løse arbejdsrelaterede opgaver.

Sammenhæng i ordningerne
Men også her er der mulighed for at kombinere de to ordninger ”i en hjælper”. Denne kombinationsmulighed er beskrevet i vejledning nr. 96 af 5/12 2006 pkt. 66 & 67, der dermed åbner op for, at hjælperen ansat via BPA kan varetage arbejdsrelaterede opgaver.

Vores råd til borger er, at han eller hun beder den kommunale sagsbehandler, der har bevilget BPA, om at kontakte det kommunale jobcenter og få lavet en ansøgning om personlig assistance, så borger kan fortsætte/påbegynde sit arbejde med den hjælp, vedkommende har brug for i alle henseender.

Du kan læse mere om sammenhængen mellem BPA og personlige assistance på CABIs (Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) hjemmeside: Link til CABIs hjemmeside

På sygehuset

Her bevæger vi os ind på et område, hvor der ikke foreligger konkrete bekendtgørelse/love, der beskriver, hvad den enkelte sektor skal yde og dog....

Når en person bliver indlagt på sygehuset, så vil det være sygehuset, der skal varetage patientens pleje mm. jf. Sundhedsloven § 74 og § 79

I praksis betyder det for en borger med BPA, at hjælperne ikke skal møde op på sygehuset og udføre deres daglige arbejde, da dette er overtaget af sygehuspersonalet.

Aftale med kommunen – og sygehuset
Såfremt en borger med BPA ønsker at have sine hjælpere til stede under indlæggelsen, skal dette aftales med den enkelte afdeling, hvor borgeren er indlagt. Derudover skal kommunen forespørges, om bevillingen af BPA fortsætter under indlæggelsen.

Socialforvaltningen kan sige nej til en fortsættelse af BPA under indlæggelsen, da sygehuset jo varetager både pleje- og overvågningsopgaven. I forbindelse med ledsagelsesopgaver vil det under indlæggelse nok været udelukket, at borger skal ledsages til noget.

Hvis kommunen siger god for, at BPA kan fortsætte under en kortere indlæggelsesperiode, vil det derefter være sygehuset, man skal spørge om lov til at bruge sine egne hjælpere i stedet for sundhedspersonalet. Denne forespørgsel skal gives til den behandlende læge, som ud fra en lægefaglig vurdering beslutter, om det er relevant/givtigt at egne hjælpere er på sygehuset eller ej.

Siger lægen nej, kan man som borger gå videre med sin anmodning eller evt. klage til den administrerende overlæge på sygehuset, som har det sidste ord og er den sidste klageinstans.

Hvis kommunen siger nej til, at BPA kan fortsætte under indlæggelse, pga. sektoransvarlighed og viden om, at borgerens hjælpebehov bliver dækket i sygehusregi, kan dette påklages til det sociale nævn.