af centerleder Alice Brun

Kender du det, at du står og snakker med en anden om et møde, I har deltaget i, og at du så må konstatere, at I bare har vidt forskellige opfattelser af, hvad der skete på mødet? Eller at du taler med den tredje læge om det samme problem, og får den tredje variation af en mulig forklaring på problemet? Eller hvad med historien om de blinde, der skal give en karakteristik af elefanten efter at have følt på hver sin lille del af dyret og som beskriver den med så forskellige billeder som en slange, en vifte og et træ? (se historien i bunden af artiklen)
 
Det er ikke nemt at give en fyldestgørende endsige autoritativ beskrivelse af noget som helst med udgangspunkt i et enkelt perspektiv. Og helt umuligt bliver det da, når ”noget som helst” omhandler mennesket. Ikke desto mindre bliver vi konstant nødsaget til at forenkle verden og reducere antallet af perspektiver. Det sker bl.a. når vi vælger at tilrettelægge arbejdsgange og organisere arbejdet på en bestemt måde.
Det har betydning for borgeren, hvordan kommunen har valgt at organisere sin indsats. Reglerne om hvilke ydelser, man kan få, er ganske vist de samme uanset organiseringen. Kommunens overordnede politik er uafhængig af organiseringen og indeholder formentlig formuleringer som ”borgeren i centrum” og ”en sammenhængende indsats”. Men den hjælp, borgeren tilbydes, kan i praksis være forskellig afhængig af, hvilken afdeling borgeren tilknyttes og hvilken faglighed der især er fremherskende i denne afdeling.

Ældrepleje eller handicaprådgivning?

Når voksne borgere henvender sig til kommunen om et behov for personlig hjælp, kan det gøre en forskel, om ansvaret for sagsforløbet placeres i ældre- og sundhedsplejen eller i social- handicapafdelingen, Historien om Line kan illustrere forskellen.

_____________

Line: Et muligt sagsforløb
Line på 42 år er blevet kørestolsbruger efter en blodprop. Hun har brug for hjælp til al personlig pleje og til de praktiske opgaver i hjemmet. Hun henvender sig til kommunen, som sender en visitator fra ældreplejen.

Visitator er en dygtig sygeplejerske, der foretager en detaljeret vurdering af plejebehovet og når frem til, at Line skal have 10,5 timers hjælp om ugen. Støtten til de praktiske opgaver udmåles efter kommunens kvalitetsstandard på området til 45 min. om ugen, så Line sammenlagt får 11,25 timers støtte efter servicelovens § 83. Visitator er opmærksom på, at Line kan have behov for vedligeholdelsestræning, og hun aftaler med Line, at hun skal vurderes af en fysioterapeut.

Alternativt sagsforløb
Line på 42 år er blevet kørestolsbruger efter en blodprop. Hun har brug for hjælp til al personlig pleje og til de praktiske opgaver i hjemmet. Hun henvender sig til kommunen, som sender en sagsbehandler fra voksenhandicapafdelingen.  Sagsbehandleren er en garvet socialrådgiver, der tager en snak med Line om hendes liv før og efter blodproppen. Line kunne godt tænke sig at genoptage sine fritidsaktiviteter, og hun savner at kunne tage del i sine børns liv uden for hjemmet.

Sagsbehandleren vurderer umiddelbart, at Line er berettiget til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, men hun skal have lidt flere informationer for at kunne vurdere det eksakte timebehov.
____________

Måske er den medarbejder, der først har kontakt med Line, opmærksom på at det vil være relevant at involvere den anden afdeling. Enten fordi medarbejderen har stor erfaring med borgere som Line og ved, hvilke ydelser de forskellige afdelinger i kommunen kan levere. Eller fordi kommunen har tilrettelagt en procedure for en koordineret indsats, som i sådanne sager sikrer, at der bliver foretaget en helhedsvurdering af borgerens behov og kommunens muligheder for at imødekomme dem.

Ellers må man konstatere, at selve kommunens organisering af indsatsen har fået afgørende betydning for, hvordan Lines og hendes families daglige liv vil forme sig fremover. Om hun får hjælp til at komme ud af huset eller ej. Om hun får vedligeholdt sine fysiske færdigheder eller ej. Om hun har mange skiftende eller få hjælpere omkring sig. Om hun selv kan bestemme, hvornår på dagen hun vil have hjælp til hvad osv.

Hvad skal borgeren fortælle til hvem?

Borgerne kan have svært ved at gennemskue, hvor de skal henvende sig for at få hjælp. Det er heller ikke sikkert, at de kan gennemskue, hvad det er vigtigt at få fortalt, for at borgerservice eller en anden afdeling eller institution kan guide dem det rigtige sted hen. Ofte har de brug for hjælp fra flere afdelinger, og det kan være lidt tilfældigt, om der bliver henvist til den ene eller den anden afdeling.

_______________

Mohammed: Et muligt sagsforløb
Mohammed har fået amputeret en arm og har smerter i nakke, skuldre og den tilbageværende arm. Han har svært ved at klare de daglige gøremål i hjemmet. Han henvender sig til handicapafdelingen, som opfatter henvendelsen som en ansøgning om hjælpemidler til brug for døråbning og opvask efter servicelovens § 112.  Kommunen meddeler, at han vil få besøg af en ergoterapeut inden for 3/4 år, men at han kan henvende sig igen, hvis han får brug for akut hjælp.

Alternativt sagsforløb
Mohammed synes, det er lang tid at vente. Derfor søger han rådgivning på sit aktiveringssted, hvor man ved at spørge meget konkret og detaljeret til hans dagligdag hjælper ham med at beskrive sit problem. Det viser sig, at han udover hjælpemidler har brug for hjælp og støtte til rengøring, vask og indkøb efter servicelovens § 83, støtte til udvikling af færdigheder efter § 85, træning efter § 86 og handicapindrettet bolig efter § 116, samt rådgivning om hvordan han på sigt måske kan komme i beskæftigelse i stedet for at være på kontanthjælp.  

__________ 

Det er muligt, at den indledende ergoterapeut til sin tid ville forholde sig meget undersøgende, anlægge en helhedsvurdering på sagen og inddrage de afdelinger, der kan rådgive og vurdere behovet for de andre typer af hjælp. Det forudsætter, at hun kender mulighederne, og at det er en del af kulturen, at man støtter borgerne i at opsøge den hjælp, de selv mener at have behov for.

Det er også muligt, at hun ville forholde sig mere snævert til sit eget ansvarsområde, så Mohammed ikke får vurderet sine muligheder for at få anden hjælp, fordi han ikke selv evner at formulere behovene tydeligt og ikke insisterer på, at kommunen tager stilling til hans ønsker.

Handicappet eller socialt udsat?

Nogle funktionsnedsættelser er nemme at rubricere, så kommunen ikke er i tvivl om, at der er tale om en borger, der skal kompenseres for et handicap og derfor tilknyttes en handicapafdeling. Andre er til diskussion, fordi der er tale om sjældne eller usynlige funktionsnedsættelser, dobbeltdiagnoser eller funktionsnedsættelser, der giver sig udtryk i problemer som hos socialt udsatte borgere.

_____

Kim: Et muligt sagsforløb
Kim er 17½ år. Han fik for ½ år siden en ADHD-diagnose i forbindelse med ophold på en ungdomsinstitution. Han har haft et omtumlet ungdomsliv med mange skoleskift, misbrug og småkriminalitet. Forældrene kan ikke magte ham derhjemme og han vil i øvrigt også bo selv og have et arbejde, gerne som mekaniker.

Da Kim snart bliver 18, er børne- og familieafdelingen i gang med at afslutte sagen. Afdelingen sikrer sig, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har kontakt med Kim.

UU-vejlederen mister dog hurtigt forbindelsen, da Kim ikke overholder mødeaftalerne. Kim møder op på jobcentret en enkelt gang, fordi han er nødt til det. Jobcentret betragter ham som en af de utilpassede unge. Han får praktikplads på et værksted, men bliver smidt ud, fordi han ikke kan overholde de mest elementære regler, selvom han egentlig viser både interesse og flair for faget. Kim bor rundt omkring hos vennerne, så længe de kan holde ham ud.

Et alternativt sagsforløb
Kim er 17½ år. Han fik for ½ år siden en ADHD-diagnose i forbindelse med ophold på en ungdomsinstitution. Han har haft et omtumlet ungdomsliv med mange skoleskift, misbrug og småkriminalitet. Forældrene kan ikke magte ham derhjemme og han vil i øvrigt også bo selv og have et arbejde, gerne som mekaniker.

Da Kim snart bliver 18, er børne- og familieafdelingen i gang med at overføre sagen til handicap- og psykiatriafdelingen, fordi de vurderer, at han fortsat vil have brug for støtte. Afdelingerne har sammen med UU-vejlederen og Kim lavet en handleplan, som indebærer, at Kim får pædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til at strukturere sin dag og styre økonomien. Han får hjælp til at finde en bolig, han kan betale. UU-vejlederen samarbejder med jobcentret om en uddannelses- og jobplan, der tager hensyn til Kims særlige behov for kontinuitet og struktur.
________

Overgange kræver særlig opmærksomhed. For Kim har det afgørende betydning, at den viden, kommunen har fået om hans funktionsnedsættelse bliver overleveret og anvendt konstruktivt til at give ham den rigtige støtte i hans voksenliv, både når det gælder bolig, beskæftigelse og fritid.

Det gør en forskel, om han betragtes som en rod, der, hvis han er motiveret, på et tidspunkt kan samles op af misbrugsbehandlingen, eller om hans problemer tilskrives en funktionsnedsættelse, der kan kompenseres.

De 6 blinde mænd og elefanten

Der var 6 mænd fra Indostan
med lærdoms trang i sind.
De ville se en elefant
(skønt hver og en var blind).
De ville lære dette dyr
at kende ud og ind.

Den første ilede af sted,
han tog en dristig tur.
Mod elefantens side bred
han faldt i fuld figur.
Han udbrød straks: ”En elefant
er ganske som en mur.”

Den anden følte noget glat
en stødtand, dyrets pryd.
Han råbte straks: ”Hvad har vi her
så skarpt, det er en fryd.
Jeg ser det klart, en elefant
er ganske som et spyd.”

Den tredje gik til dyret hen.
Han mored’ sig fordi
hans hænder greb om snabelen,
der smidigt vred sig fri.
Han smilede: ”En elefant
er slangens tro kopi.”
Den fjerde rakte hånden frem
og rørte dyrets knæ.
Han sa’: ”Hvad ligner dette dyr?
Det ved jo hvert et fæ.
Det er da klart, en elefant
er ganske som et træ.”

Den femte rørte øret først
og sa’: ”Det ved de flest’
ja nægt den sandhed, om I tør.
Jeg ved, at dette bæst,
den underfulde elefant,
en vifte ligner mest.

Så snart den sjette mand var klar,
Han kvikt om halen greb,
den svinged’ lystigt hid og did,
at holde fast det kneb.
”Jeg ved, sa’ han, ”en elefant
er ganske som et reb.”

Og disse mænd fra Indostan,
de sloges nu verbalt,
de holdt på hver sin mening fast.
Det for dem alle gjaldt,
at alle havde delvist ret,
dog alle gætted’ galt.

Så ofte i en krig om tro,
hvor alle vil ha’ ret,
man slås i ren uvidenhed,
i blind stupiditet.
Man strides om en elefant,
som ikke én har set.

En hindufabel af John Godfrey Saxe (1816-1887).

Oversat til dansk af Thora Heegaard.
www.thoraheegaard.dk/

*
En stor skal lyde til Thora Heegaard, fordi vi har fået lov til at bruge hendes oversættelse af digtet om de seks blinde mænd og elefanten..