af konsulent Christiane Kristensen

Peter er født med spastiske lammelser. Han er lam i begge ben og venstre arm. Som ung mand klarede han sig med krykker, men med tiden er tilstanden blevet værre, hvorfor han i dag sidder i en elektrisk kørestol. Hans højre arm, som altid har klaret alt for ham, er så slidt, at han i dag kun kan bruge den i begrænset omfang. Peter bor alene i en handicapegnet bolig, han er i fleksjob med 25 timer om ugen.

Peter er pga. sit handicap afhængig af andres hjælp i næsten alle døgnets timer.

Kommunen har vurderet Peters behov for hjælp til hjemmehjælp om morgenen jf. Servicelovens § 83. Derudover hjemmehjælp om aftenen, når han skal i seng og hjemmehjælp til rengøring en gang hver 14. dag med 1½ time, alt via Servicelovens § 83.

Endvidere er der bevilget ledsageydelse jf. Servicelovens § 97 med 15 timer pr. måned.

Peter forsøger ihærdigt at få sit liv til at fungere så optimalt som muligt med den tildelte hjælp, men synes ikke, det fungerer og bliver mere og mere deprimeret over, at han ikke kan føre det liv, han ønsker.

En hektisk morgen

Peters tildelte hjemmehjælp ligger på ca. 3,25 timer pr. uge. Dvs. at han får hjælp om morgenen til at komme i bad og i tøj. Dog er der ikke tid til forflytninger fra seng til kørestol og fra kørestol til badebænk, hvilket han selv må gøre. Han skyller sig og må derefter vente på at hjemmehjælpen kommer for at tørre ham og hjælpe ham i tøjet. Det er koldt at sidde våd og vente, nogle gange op til en ½ time, før hjælpen kommer.

Når hjælpen kommer, har de ca. 30 min. til at gøre ham færdig, dvs. få ham i tøjet og gjort morgenmaden klar. Herefter smutter hjemmehjælperen, og han må selv komme i overtøjet og ud til bilen for at komme på arbejde.

Desværre kommer han ofte for sent på arbejde, idet hjemmehjælpen ikke kommer på faste tidspunkter. Det medfører et dårligt start på dagen for Peter. Først må han vente, derefter bliver han stresset, når det efterfølgende skal gå stærkt. Og nogle gange kommer han tilmed for sent.

Ledsagerordning

Peter  bruger sin tildelte ledsageordning med 1/3 del af timerne til indkøb. Han er ikke interesseret i at bruge kommunens madordning, som er ”frostmad” fra et plejehjem.  Han er diabetiker og ønsker derfor at spise sundt og helst økologisk, hvilket plejehjemmet ikke kan honorere. Kommunen har tilbudt, at de kan bestille varerne ved en butikskæde og han kan få dem leveret til hjemmet.

Det vil han ikke - han vil ikke undvære indkøbsturene, fordi de betyder, at han oplever bylivet i lokalsamfundet, kommer ud blandt andre og selv kan vælge sine varer.

Sparsom fritid

Fordi han bruger så mange timer til indkøb, er der ikke mange timer tilbage for fritidsaktiviteter, som Peter har mange af. F.eks. sidder han i flere bestyrelser i forskellige foreninger, men har måttet afgive formandsposten, fordi der ikke er timer nok til at kunne møde op til alle de planlagte møder. Han er meget musikinteresseret og medlem af 3 musikforeninger. Også her må han vælge sine koncerter ud med omhu, alt efter hvor mange timers ledsagelse han har til rådighed.

Peter giver hver måned afkald på flere arrangementer, da timerne i ledsagerordningen er brugt. Han forsøger at få familie og venner til at køre ham og ledsage ham til arrangementer i det omfang, de kan og har lyst til.

Desværre kan han ikke køre selv, selvom han har en kassevogn, bevilget jf. Servicelovens § 114, da han har brug for en ledsager til f.eks. at tanke bilen og køre bilen, når han bliver træt.

Derudover har han brug for, at ledsageren hjælper ham på toilet eller forbi daglige forhindringer, f.eks. trapper som han ikke kan mestre uden andres hjælp.

Ufleksibel hjemmehjælp

Peter føler, at han bliver mere og mere isoleret. Hjemmehjælpen er efter hans mening ikke ”gearet” til yngre brugere og derfor meget ufleksibelt indrettet. Han skal planlægge hver dag til mindste detaljer - alt afhængig af hvornår han kan forvente hjælp eller ej. Hans liv er bestemt af andres tidsskemaer. Der er ingen plads til fleksibilitet i planlægningen, hvorfor han synes, at livskvaliteten er dalende, nærmest ikke til stede.

Han ønsker sig et liv, hvor han selv kan bestemme, hvornår han gør hvad og ikke må indrette sig efter, hvornår der er nogen, der kan hjælpe ham.

Kommunens overvejelser

Kommunen overvejer p.t., om Peter skal have tildelt nogle timer til pædagogisk støtte jf. Servicelovens § 85 for at imødekomme det store aktivitetsniveau, idet de har vurderet, at han ikke opfylder betingelserne for hjælp jf. Servicelovens § 96 stk. 1.

Peter til gengæld ønsker en borgerstyret personlig assistance-ordning jf. Servicelovens § 96.
Ny mulighed § 96 stk. 3
Kommunen kan nu beslutte at tilbyde hjælp til personer, som måske ikke opfylder betingelserne jf. Servicelovens § 96 stk. 1, men får en hel del hjælp i løbet af dagen fra forskellige bestemmelser, og hvor tilbuddet om BPA vil give borger en mere sammenhængende og helhedsorienteret hjælp.

Hvis kommunen vælger at tilbyde denne mulighed, er det en del af kommunens generelle serviceniveau. Der er tale om en ”kan bestemmelse”, altså ikke et krav borgeren har.

Konsekvenserne for Peter

Hvis vi nu tager udgangspunkt i, at kommunen vil tilbyde deres borgere denne mulighed. Hvad vil det betyde for Peter?

Peter vil få tilbudt BPA jf. Servicelovens § 96 stk. 3  på det antal timer, kommunen har bevilget efter de forskellige paragraffer. Det vil sige, at man sammenlægger hjemmehjælpen, Servicelovens § 83, med ledsagerordningen, Servicelovens § 97 og evt. pædagogisk støtte i eget hjem, Servicelovens § 85.

Alle timer vil blive overført til BPA, og Peter kan herefter vælge at få en nærtstående, en forening eller privat virksomhed til at agere arbejdsgiver for ordningen. Peter vil herefter sammen med de hjælpere, han får ansat, planlægge dagen efter sine behov og ønsker for, hvad der skal ske hvornår.
Han skal være i stand til at være arbejdsleder for sine hjælpere, ligesom man forventer ved BPA jf. Servicelovens § 96 stk. 1.

Vil du vide mere om, hvad funktionen som arbejdsleder indebærer, så læs artiklen: ”Arbejdsgiver eller arbejdsleder”.

For Peter vil BPA være medvirkende til, at hjælpen kun kommer et sted fra og Peter dermed ikke skal være tovholder i sin egen sag i forhold til forskellige afdelinger og flere sagsbehandlere. Han vil kunne tilrettelægge dagen på den måde han ønsker og opleve, at det igen er ham selv, der bestemmer i sit eget liv.

Konsekvenserne for kommunen

For kommunen vil det betyde, at sagsgangen bliver enklere, da også den slipper for koordineringen mellem flere sagsbehandlere og afdelinger. Kommunen vil også opleve at få en glad borger, der ikke som nu konstant er utilfreds, fordi hjælpen ikke slår til.

Sagsbehandleren vil kunne nøjes med at udmåle hjælpen og derefter videregive ydelsen til dem, Peter har besluttet skal være arbejdsgiver. Alle andre praktiske opgaver/problemstillinger skal hun ikke længere forholde sig til:.Dog skal kommunen huske, at den stadig har tilsynsforpligtigelsen jf. Retssikkerhedslovens § 16 og er ansvarlig for at følge op på ordningen løbende.