3.udgave - opdateret 26. september 2011

af konsulent Erik Jappe

Det sker jævnligt, at vi i DUKH får henvendelser fra borgere, der søger borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) efter servicelovens § 96, og hvor borgeren er ret uenig med kommunen, når det gælder antallet af udmålte timer. Borgeren oplever, at kommunen opdeler behovet for hjælp i små bidder, hvad der tilsyneladende giver et mindre behov for hjælp.

Mange kommuner sender en visitator fra hjemmeplejen ud sammen med en sagsbehandler fra voksenhandicap for at vurdere omfanget af behovet for hjælp. Det sker for visitatorens vedkommende ofte ud fra de standarder, der gælder inden for hjemmeplejen, hvor hver enkelt ydelse bliver nøje udmålt i minuttal. Herefter vurderer sagsbehandleren fra voksenhandicap, hvor mange timer der samlet set skal udmåles.

Denne opsplitning kan stride imod formålet med en BPA-ordning, der netop lægger vægt på at støtte borgerens fleksibilitet i forhold til at planlægge sin egen hverdag. Meningen er jo, at hjælperen skal stå til rådighed, således at borgeren kan foretage en bestemt aktivitet, når det passer borgeren. Det kan være svært, hvis der kun er bevilget lige præcis den tid, som aktiviteterne kræver.

Hvad siger vejledningen?

Vejledning om borgerstyret personlig assistance er rimelig klar i mælet. Kvalitetsstandarder fra hjemmeplejen er ikke anvendelige i forbindelse med BPA:

"33. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 er en konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og formålet med ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Udmålingen af hjælp har dermed et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet, og kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver."

BPA er ofte behov for hjælp på alle tidspunkter af døgnet

Formålet med BPA er at tilbyde borgeren en fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Ordningen er rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp mv. Det betyder, at for at være berettiget til en BPA, vil borgeren ofte have behov for hjælp spredt ud på alle døgnets 24 timer. På den anden side betyder det ikke automatisk, at borgeren har ret til hjælp i alle døgnets 24 timer, idet der altid skal foretages en individuel og konkret udmåling af hjælpen.

Principafgørelse plus forarbejde til § 96

I forarbejderne til servicelovens bestemmelse om hjælpeordning (L 229 16.4.1997) er det anført: "Hjælpen gives med udgangspunkt i en individuel behovsvurdering. ... . Selv om udgangspunktet for hjælpen er, at den skal dække hele døgnet, er der ikke noget til hinder for, at den pågældende får udmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det, fx på grund af et ønske om at være alene nogle timer, eller hvis en pårørende fx kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne nogle timer."

Ankestyrelsen har senest i principafgørelse 110-11 lagt linjen: "Udmåling af hjælp efter servicelovens bestemmelse om borgerstyret personlig assistance (BPA) skulle ske efter en individuel behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad borgeren selv kunne klare. Ankestyrelsen fandt, at de ressourcer, som kommunen havde afsat til plejeopgaverne, ville kunne dække hjælpebehovet. Ankestyrelsen lagde vægt på det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige forhold og behov for personlig og praktisk hjælp. Ankestyrelsen fandt efter de lægelige oplysninger, at ansøgeren kunne være alene i kortere perioder. Ankestyrelsen fandt endvidere, at der var mulighed for at lave en tidsplan, således at hjælpen kunne ydes på de tidspunkter af dagen, hvor ansøgeren havde brug for den."
 

Når kommunen således skal udmåle antal timer, skal vurderingen foretages med udgangspunkt i formålet med BPA.

Der må på den ene side ikke foretages så snæver en udmåling, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte behov/aktiviteter. Det vil i givet fald mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.

Men der må på den anden side heller ikke ske en overkompensation, hvis borgeren reelt ikke har behov døgnhjælp, f.eks. hvis borgeren ikke har behov for at kunne anvende de udmålte timer fleksibelt.

Et ministersvar

I marts 2003 anførte den daværende socialminister i dette ministersvar S 2582 bl.a.:

"Som anført … er udgangspunktet således, at brugerens behov for hjælp er omfattende og komplekst, og den hjælp, der udmåles efter servicelovens § 96, skal dække brugerens behov for hjælp døgnet rundt. Når der ydes hjælp efter servicelovens § 96, vil der således være tale om et hjælpebehov, der er ganske omfattende og som også ofte vil omfatte hjælp på alle tider af døgnet."

Afrunding

For at være berettiget til en BPA-ordning, skal borgeren have et massivt og sammensat behov for hjælp, der ofte er tilstede i alle døgnets 24 timer. På den anden side starter den individuelle og konkrete udmåling af behovet så at sige fra 0. Her ligger kimen til nogle af de problemer vedrørende udmåling af timer, som nogle borgere oplever i kommunerne - især hvis en kommune alene tager udgangspunkt i kvalitetsstandarder fra hjemmeplejen.