Hos DUKH får vi løbende henvendelser fra forældre, som har spørgsmål til reglerne om dækning af merudgifter efter servicelovens § 28. Nogle har generelle spørgsmål til reglerne, andre henvender sig fordi, de har fået et afslag, som de ikke forstår.

• Hvad er nødvendige merudgifter og hvem vurderer, hvad der er nødvendigt?
• Er det rigtigt at jeg skal dokumentere mine merudgifter?
• Er det korrekt, når kommunen siger, jeg ikke er berettiget til at få dækket mine merudgifter til behandling?
• Hvordan er reglerne, når forældrene ikke bor sammen?
• Hvilken kommune skal bevilge merudgifter til den forælder, som har samvær med barnet?
• Hvad sker der med hjælpen til huset, og med de merudgifter vi får til handicapbilen, når mit barn fylder 18 år?

Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at svare på i denne artikel.

Hvor skal jeg henvende mig?

Det er kommunen som har ansvaret for at yde rådgivning og vejledning til dig, hvis du har et barn, der har et handicap. Det er også kommunen, som skal behandle din ansøgning om hjælp til at få dækket merudgifter efter servicelovens § 28.

Hvad er formålet med at bevilge merudgifter?

Formålet med reglerne er, at I som familie kan leve så normalt som muligt på trods af og med dit barns nedsatte funktionsevne eller kroniske lidelse. Målet er, at dit barn får den nødvendige støtte, så du ikke er nødt til at lade dit barn flytte hjemmefra før, du ønsker det.

Hvem er berettiget?

Dit barn skal have en varig og betydelig nedsat funktionsevne. Derudover skal du forsørge dit barn i hjemmet, og dit barn skal være under 18 år.

Hvad er nødvendige merudgifter – og hvem afgør hvad der er nødvendigt?

En familie har søgt om hjælp til at komme på et familiekursus, som er arrangeret af den handicapforening, de er medlem af.
Kommunen har givet afslag med den begrundelse, at kurset ikke er en nødvendig merudgift samt, at kommunen vurderer, at indholdet i kurset primært er socialt samvær, og det faglige niveau er for lavt.

For at få dækket en udgift, skal der være tale om en merudgift. En udgift, som du ikke ville have haft, hvis dit barn ikke havde et handicap. Du skal selv afholde de udgifter, som alle andre forældre har. Du skal have merudgifter på minimum 3.636 kr. (2005 niveau) på et år for at være berettiget. Endelig skal der være tale om en nødvendig merudgift.

Det er DUKHs erfaring, at der ind imellem opstår uenighed mellem forældrene og kommunen om, hvorvidt en merudgift er nødvendig.
Det som forældrene synes er nødvendigt, mener kommunen ikke altid er nødvendigt.

Derfor er det en god ide, at du laver så konkret en beskrivelse af din situation og dit behov som muligt. Ved ansøgning om hjælp til kurser, er det relevant, at du beskriver, hvad du forventer at få ud af kurset, hvad det er for en viden, du mangler, og hvordan kurset vil hjælpe dig med at passe, pleje og opdrage dit barn.
Det er din hverdag, det handler om. Derfor virker behovene indlysende for dig. Sagsbehandleren har ikke de samme forudsætninger.
Det er derfor en hjælp for både dig og kommunen, at du beskriver din situation og dine behov så konkret som muligt.
Det er med til, at kommunen kan træffe en rigtig afgørelse.

Skal udgifterne dokumenteres?

En familie har fået afslag på bevilling af merudgifter til ekstra sko, ekstra vask og ekstra indkøb af tøj med den begrundelse, at de ikke kunne dokumentere udgifterne.

Der er ikke krav om, at du skal kunne dokumentere alle dine merudgifter.
Derimod skal merudgifterne kunne sandsynliggøres enten ved, at du kan beskrive, hvad det er for merudgifter, du har, og hvorfor de er nødvendige eller ved, at du faktisk kan dokumentere dem.
Jo bedre, du kan sandsynliggøre eller dokumentere dine merudgifter, jo lettere er det for både dig og kommunen.

Merudgifterne skal beregnes på grundlag af et overslag over de behov, som dit barn efter al sandsynlighed vil få i det kommende år.

Et godt udgangspunkt for beregning af merudgifterne er, at du sammen med din sagsbehandler drøfter din og dit barns situation. Herunder hvad du forventer, der skal ske i løbet af det kommende år.

Konkret og individuel vurdering – hvad betyder det?

En familie har fået bevilget 3 timers aflastning i hjemmet om ugen. De har hørt om en anden familie i samme kommune, som har et barn med det samme handicap. Den anden familie har fået bevilget 10 timer. Det virker ikke rimeligt.
 
Det, at en familie kan få dækket merudgifter betyder ikke, at en anden familie er berettiget til det samme. Heller ikke selv om de to børn har det samme handicap.

Selv om to børn har det samme handicap, kan der være forskel på deres funktionsniveau og hvilken støtte der er brug for i hjemmet. Måske er det ene barn mere aktivt end det andet. Måske er det ene barn slet ikke renligt eller måske er der forskel på børnenes evne til at kommunikere.
Derudover er der forskel på familierne. Dit behov for aflastning er måske ikke så stort, hvis du har familie tæt på. De hjælper måske med at passe dit barn og med andre praktiske opgaver. Bor din familie og dine venner langt væk, er dit behov måske større.

En bevilling af merudgifter skal altid tage udgangspunkt i din og dit barns situation og behov. Det betyder, at kommunen altid skal lave en konkret og en individuel vurdering af din situation. Det skal de for at vurdere om det, du har søgt, er en nødvendig merudgift.

Det er det skøn kommunen skal lave, når de behandler din ansøgning om hjælp.

Du skal være opmærksom på, at kommunen skal begrunde sin afgørelse. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilke faktiske oplysninger, som er indgået i kommunens sagsbehandling. Faktiske oplysninger kan være, hvilke oplysninger kommunen har indhentet om dit barns handicap, f.eks. fra egen læge. Derudover skal det fremgå, hvad kommunen har lagt vægt på i det skøn, der er lavet.
Det betyder, at du får et bedre indblik i, hvordan kommunen er nået frem til afgørelsen.
Herunder om der er væsentlige oplysninger, som du synes mangler.

Hvordan beregnes merudgifterne – hvad betyder det, at der skal udmåles standardbeløb?

En familie får udbetalt 2424 kr. om måneden. Beregningen af merudgifter er på 2500 kr. Hvordan kan det være at de får udbetalt mindre end der er beregnet? Familien fik sidste år bevilget et kursus, og er i gang med at søge om et nyt kursus til sommer.

Merudgifterne beregnes med udgangspunkt i et standardbeløb. Merudgifterne udmåles pr. måned som et eller flere gange 1/8 standardbeløb. Hvis de beregnede merudgifter ligger mellem to standardbeløb rundes der enten op eller ned.

Beregningen af merudgifterne tager udgangspunkt i alle de sandsynliggjorte merudgifter. Det gælder både de løbende merudgifter, f.eks. til ekstra vask, medicin, kørsel til behandling på hospital mv. Det gælder også eventuelle enkeltudgifter, f.eks. udgift til familiekursus. Alle merudgifterne skal indgå i den samlede beregning.
Det er derfor ikke korrekt, hvis kommunen ikke indregner samtlige merudgifter. Det kan få betydning for den konkrete beregning af standardbeløb.
Ankestyrelsen har i 2001 truffet en principiel afgørelse (SM C-15-01) om, at merudgifter beregnes på grundlag af både de løbende merudgifter og enkeltudgifter.

Du skal derfor selv være opmærksom på at få alle dine merudgifter indregnet. Det kan i sidste ende få betydning for den endelige beregning og det beløb, du får udbetalt.

Hvornår skal bevillingen følges op – og hvem har ansvaret?

En familie er i forbindelse med bevilling af merudgifter gjort opmærksom på, at de selv skal henvende sig til kommunen, inden bevillingen udløber. Familien er ikke opmærksom på denne tilføjelse – og udbetalingerne stopper efter et år. Familien er meget belastet i hverdagen, og opdager først senere, at bevillingen er stoppet. Kommunen oplyser, at familien først kan få dækket merudgifter igen fra det tidspunkt, hvor de henvender sig til kommunen. Familien kan ikke forstå, at de ikke kan få det tilbage fra det tidspunkt, hvor udbetalingerne stoppede.

En fortsat bevilling af dækning af merudgifter er ikke betinget af en ny ansøgning fra dig. Kommunen har en forpligtelse til en gang om året at lave en opfølgning af din bevilling. Opfølgningen skal som hovedregel ske en gang om året. Det kan f.eks. ske ved et møde mellem dig og kommunen. Her gennemgår I din og dit barns aktuelle situation og drøfter om, der er sket ændringer i dine merudgifter.
Ankestyrelsen har i 2003 truffet en principiel afgørelse (SM C-08-03) om denne problemstilling. Her slår Ankestyrelsen fast, at bevillingen i den konkrete sag skulle gives med tilbagevirkende kraft. Familien opfyldte fortsat de øvrige betingelser for bevilling af merudgifter.

Du er altså ikke selv forpligtet til at kontakte kommunen, inden din bevilling udløber. Det er dog en god idé, at du laver en konkret aftale med din kommune om, hvornår og hvordan bevillingen skal følges op. Herunder hvem der tager initiativ til et opfølgningsmøde.

Kan jeg få dækket merudgifterne til behandling til mit barn?

En mor har fået afslag på at få dækket merudgiften til sansemotorisk træning til sin søn, som har damp. Fysioterapeuten på skolen har anbefalet det, og derudover har sønnen stor glæde af behandlingen. Det er derfor svært at forstå, at kommunen giver afslag.

Du kan ikke få dækket dine merudgifter til behandling efter servicelovens § 28. Heller ikke selv om behandlingen er anbefalet af en læge eller en fysioterapeut.
Begrundelsen er, at ansvaret for behandling ligger i Sundhedsvæsenet.

Derudover har Ankestyrelsen truffet flere principielle afgørelser (blandt andet SM C-29-02), hvor de slår fast, at udgifter til behandling ikke kan dækkes efter servicelovens § 28.

Der er mulighed for at søge om hjælp til din egen andel af behandlingsudgifter efter aktivlovens § 82. En sådan bevilling vil afhænge af din økonomiske situation.

Hvor skal du henvende dig, når du ikke bor sammen med dit barn?

En far kontakter DUKH for at få rådgivning om, hvor han skal henvende sig for at søge om at få dækket merudgifter til sit barn. Barnet bor hos sin mor i en anden kommune – men faderen har en stor udgift i forbindelse med, at han henter og bringer sit barn i weekenderne. Faderen har henvendt sig i sin egen kommune, som har sendt ham et skema, han skal udfylde med oplysninger om sin økonomi. Det kan han ikke forstå.

Det skaber ofte usikkerhed, hvor man skal henvende sig for at søge om dækning af merudgifter, når man som forælder ikke bor sammen med sit barn.

Det er den kommune, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der skal behandle ansøgninger om dækning af merudgifter. Det gælder for den forælder, barnet bor hos. Det gælder også for den forælder, som måske bor i en anden kommune, men som har samvær med barnet.

Du skal henvende dig i dit barns opholdskommune, hvis du har merudgifter i forbindelse med samvær med dit barn. Det kan f.eks. dreje sig om merudgifter til transport i forbindelse med samvær, hvis dit barn ikke selv kan tage bus eller tog på grund af sit handicap.

Skal du i stedet søge om økonomisk hjælp i forbindelse med samvær på grund af din egen økonomiske situation, skal du henvende dig i din egen kommune.

Hvad sker der med merudgifterne, når mit barn fylder 18 år?

Dit barn bliver selvforsørgende, når det fylder 18 år. Det betyder, at du ikke længere har forsørgelsespligten overfor dit barn. Dit barn bliver personlig myndig, og skal i det omfang han/hun har mulighed for det, selv tage ansvar for sit liv.

Helt konkret betyder det, at dit barn bliver tilknyttet sin egen sagsbehandler i kommunen og at det fremover er barnet, der modtager de ydelser, som han/hun er berettiget til.
De ydelser, du som forælder har modtaget ophører.

De ydelser, tilbud og rutiner, som har været kendt for dig igennem en længere periode ændrer sig nu. Da det i mange situationer betyder større ændringer for dig som forælder, er det en god ide, at du sammen med dit barn og kommunen i god tid forbereder overgangen.

Nogle af de situationer, du skal være opmærksom på, er hvis du modtager:

• dækning af merudgifter til højere husleje, fordi det har været nødvendigt for dig at flytte i en større bolig på grund af dit barns handicap. 
• dækning af merudgifter til driftsudgifter til en handicapbil – det kan være aktuelt, hvis du har en større bil end du ellers ville have haft.
• praktisk hjælp og støtte til dit barn

Derfor skal du i forbindelse med bevilling af disse ydelser bede om rådgivning om hvad der sker, når dit barn fylder 18 år. Du skal også i god tid inden, sammen med kommunen planlægge, hvad der skal ske i forhold til dit barn. Det vil give dig mulighed for og tid til at tage stilling til, hvilke konsekvenser det får for dig.

Gode råd til forældre, der søger eller modtager dækning af merudgifter:

• Vær så konkret som muligt, når du skal beskrive dine merudgifter. Der er ikke krav om, at du skal dokumentere alle dine udgifter, men har du dokumentation, er det en hjælp for både dig og kommunen.
• Beskriv så konkret som muligt, hvorfor du mener, at den merudgift, du søger, er nødvendig. Jo bedre du beskriver din situation, jo bedre grundlag har kommunen for at træffe en rigtig afgørelse.
• Vær opmærksom på, at alle merudgifter skal indgå i merudgiftsberegningen, også enkeltudgifter til f.eks. kurser.
• Bed om at få beregningen af merudgifterne skriftlig, så du ved, hvad der er bevilget.
• Når du får en afgørelse, så bed om at få den skriftligt, så du ved, hvilke oplysninger der indgår i kommunens afgørelse og hvad kommunen har lagt vægt på.
• Kommunen har pligt til at lave opfølgning på din bevilling, men det er en god ide, at du selv er opmærksom på at lave aftaler om, hvornår bevillingen skal følges op og hvem der tager initiativ til et opfølgningsmøde.
• Efterspørg rådgivning om konsekvenser på længere sigt, når du får bevilget merudgifter til højere husleje, andre boligudgifter og driftsudgifter til handicapbil.
• Kontakt kommunen i god tid inden dit barn fylder 18 år. Det er en god ide at begynde at planlægge, hvad der skal ske, allerede når barnet er omkring 16 år.
• Bed om at få en klagevejledning, så du kan anke kommunens afgørelse, hvis du ikke er enig i afgørelsen.