Af centerleder Alice Brun

Munitsipalʹnyĭ sovet dolzhen prinyatʹ reshenie o dyeĭstviyah soglasno punktu. 3, kogda on sochtet nyeobhodimymiinteresah rebenka ili ungs osobyh potrebnostyeĭ v podderzhke.

Dirch Passer kunne det. Snakke russisk, så enhver kunne forstå det. I hvert fald når man vidste, hvad han talte om. Og når man kunne se ham. Selvom det var ren volapyk. Der er ikke mange, der kan gøre ham kunsten efter.

Og sprog behøver ikke en gang at være russisk for at være vanskeligt forståeligt. Det pæredanske sprog kan være en udfordring for enhver dansker, selv den mest belæste, som ikke er helt fortrolig med den sammenhæng, sproget anvendes i. Èn ting er, at de enkelte ord kan være fremmede, men når de også anvendes af fagfolk i deres eget arbejdsmiljø for at beskrive en specifik faglig ydelse, kan sproget blive det, der skiller, i stedet for det, der samler. Sproget giver god mening for professionerne, men ikke nødvendigvis for de borgere, professionerne skal hjælpe og rådgive.

Det er der flere eksempler på i de fire artikler i denne udgave af ”DUKHsen.” Fire interviews med borgere, som har personlig berøring med handicapområdet, og som vi ved udvælgelsen havde defineret som ressourcestærke. Personer, der som udgangspunkt skulle have rigtig gode forudsætninger for ”at klare sig” i mødet med det offentlige system, bl.a. fordi de er veluddannede og har sproget i deres magt. Vi var interesseret i erfaringer og de gode råd som de kunne give til deres medborgere og til sagsbehandlere?

Thorbjørn får i dag god støtte til sine sønner, Isak til sig selv, Thorkil til sin søn og Vibeke til sin bror, men for ingens vedkommende er hjælpen kommet helt af sig selv. De har i varierende omfang skullet gøre en indsats for at opnå den støtte, de selv syntes, var nødvendig og rigtig.

De fire fortællinger har i min forestillingsverden samlet sig til et billede af prototypen på en borger, som er i stand til at møde medarbejderne i det offentlige på lige fod

Det er en borger, som

• kender lovgivningen
  Finder frem til den lovgivning, der er relevant, kan forstå sproget, kan tolke teksten og sætte den i relation til egen situation.

• taler systemets sprog
  Forstår sammenhængen mellem lovgivning og forvaltning, kan sætte sig ind i de kommunale strukturer, kender og benytter sig af procedurer for sagsgange, anerkender og udfordrer de formelle kompetenceniveauer.

• er overskudsmenneske
  Handler, selv i de mest pressede situationer, bevarer roen og den personlige integritet, udviser respekt og anerkendelse i mødet med den enkelte medarbejder.

• opsøger hjælp
  Trækker på pårørende og ressourcepersoner i det personlige netværk, opsøger rådgivning og netværk i brugerorganisationer og videncentre. Skaffer viden om handicappet og dets konsekvenser.

Og så er det, jeg i mit stille sind bliver noget bekymret for en del af de mennesker, vi møder i vores rådgivning og ikke mindst for de mennesker, som ikke en gang magter eller har overskud til at opsøge hjælp hos andre. For hvad stiller man stiller man så op med rådene: sæt dig ind i lovgivningen, lær at tale systemets sprog og vær overskudsmenneske!

PS: Den ”russiske tekst øverst er en maskinoversættelse af følgende tekst i serviceloven: ”Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.”

PPS: LIX-tallet  (en skala for en teksts læsbarhed) i denne artikel er 43 svarende til teksten i et dagblad/tidsskrift. Jeg håber, du hang på helt til enden.

Munitsipalʹnyĭ sovet dolzhen prinyatʹ reshenie o dyeĭstviyah soglasno punktu. 3, kogda on sochtet nyeobhodimymiinteresah rebenka ili ungs osobyh potrebnostyeĭ v podderzhke.

Dirch Passer kunne det. Snakke russisk, så enhver kunne forstå det. I hvert fald når man vidste, hvad han talte om. Og når man kunne se ham. Selvom det var ren volapyk. Der er ikke mange, der kan gøre ham kunsten efter.

Og sprog behøver ikke en gang at være russisk for at være vanskeligt forståeligt. Det pæredanske sprog kan være en udfordring for enhver dansker, selv den mest belæste, som ikke er helt fortrolig med den sammenhæng, sproget anvendes i. Èn ting er, at de enkelte ord kan være fremmede, men når de også anvendes af fagfolk i deres eget arbejdsmiljø for at beskrive en specifik faglig ydelse, kan sproget blive det, der skiller, i stedet for det, der samler. Sproget giver god mening for professionerne, men ikke nødvendigvis for de borgere, professionerne skal hjælpe og rådgive.

Det er der flere eksempler på i de fire artikler i denne udgave af ”DUKHsen.” Fire interviews med borgere, som har personlig berøring med handicapområdet, og som vi ved udvælgelsen havde defineret som ressourcestærke. Personer, der som udgangspunkt skulle have rigtig gode forudsætninger for ”at klare sig” i mødet med det offentlige system, bl.a. fordi de er veluddannede og har sproget i deres magt. Vi var interesseret i erfaringer og de gode råd som de kunne give til deres medborgere og til sagsbehandlere?

Thorbjørn får i dag god støtte til sine sønner, Isak til sig selv, Thorkil til sin søn og Vibeke til sin bror, men for ingens vedkommende er hjælpen kommet helt af sig selv. De har i varierende omfang skullet gøre en indsats for at opnå den støtte, de selv syntes, var nødvendig og rigtig.

De fire fortællinger har i min forestillingsverden samlet sig til et billede af prototypen på en borger, som er i stand til at møde medarbejderne i det offentlige på lige fod

Det er en borger, som

• kender lovgivningen
  Finder frem til den lovgivning, der er relevant, kan forstå sproget, kan tolke teksten og sætte den i relation til egen situation.

• taler systemets sprog
  Forstår sammenhængen mellem lovgivning og forvaltning, kan sætte sig ind i de kommunale strukturer, kender og benytter sig af procedurer for sagsgange, anerkender og udfordrer de formelle kompetenceniveauer.

• er overskudsmenneske
  Handler, selv i de mest pressede situationer, bevarer roen og den personlige integritet, udviser respekt og anerkendelse i mødet med den enkelte medarbejder.

• opsøger hjælp
  Trækker på pårørende og ressourcepersoner i det personlige netværk, opsøger rådgivning og netværk i brugerorganisationer og videncentre.

Og så er det, jeg i mit stille sind bliver noget bekymret for en del af de mennesker, vi møder i vores rådgivning og ikke mindst for de mennesker, som ikke en gang magter eller har overskud til at opsøge hjælp hos andre. For hvad stiller man stiller man så op med rådene: sæt dig ind i lovgivningen, lær at tale systemets sprog og vær overskudsmenneske!

PS: Den ”russiske tekst øverst er en maskinoversættelse af følgende tekst i serviceloven: ”Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.”

PPS: LIX-tallet  (en skala for en teksts læsbarhed) i denne artikel er 43 svarende til teksten i et dagblad/tidsskrift. Jeg håber, du hang på helt til enden.