Af konsulent Erik Jappe

For et stykke tid siden ringede en borger til DUKH for at få at vide, hvad kompensationsprincippet egentlig betød i praksis, for han mente, at kommunen var ligeglad med dette princip, når han henviste til det. Han fandt overhovedet ikke, at han blev fuldt ud kompenseret for de udgifter, som hans varigt nedsatte funktionsevne medførte. 

Handicappolitiske principper

Dansk handicappolitik er bygget op omkring fire grundprincipper, som danner baggrund for den lovgivning, som anvendes, når en borger med en nedsat funktionsevne søger om en handicapkompenserende ydelse hos kommunen. Det drejer sig om :

• ligebehandlingsprincippet,
• solidaritetsprincippet,
• sektoransvarsprincippet og
• kompensationsprincippet.

Alle 4 principper er omtalt i den nu ophævede "Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) fra 2006" (pkt. 9).

Om kompensationsprincippet står der: "Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang får kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne, og ikke de udgifter som personen i alle tilfælde ville have haft."

Kompensationsprincippet anvendes sammen med principper fra internationale konventioner og med ældrepolitiske principper. Dem kan du læse mere om i den nu gældende Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) fra 2011 (pkt. 6). Og på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside kan du læse mere om de handicappolitiske grundprincipper.

Eksempler på anvendelse af kompensationsprincippet

Selvom kompensationsprincippet er et grundlæggende princip for handicappolitikken, er det også et princip, man kan henvise til i konkrete enkeltsager. Her følger nogle eksempler på principafgørelser inden for servicelovens område, hvor Ankestyrelsen bl.a. henviser til kompensationsprincippet i begrundelsen for de konkrete afgørelser.

Principafgørelse C-23-03: "Ankestyrelsen fandt på baggrund af en konkret vurdering, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, indtil en handicappet søn kunne blive optaget i en center-skolefritidsordning. Ankestyrelsen fandt dog ikke, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste alene med henvisning til, at der var ventetid på optagelse i skolefritidsordningen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde peget på et alternativ til den nødvendige voksenstøtte til sønnen. Ankestyrelsen lagde herefter vægt på kompensationsprincippet, hvorefter familier med børn med handicap skal kompenseres for følgerne af barnets nedsatte funktionsevne og at sønnen, ifølge udtalelser fra psykolog og psykiater, ikke - uanset sin alder - ville kunne være alene uden voksenstøtte."

Principafgørelse C-06-07: "Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fulgte af servicelovens bestemmelse om hjælp til boligskift sammenholdt med kompensationsprincippet, at kommunen skulle yde hjælp til betaling af de merudgifter, der vedrørte anskaffelsen af en ny bolig."

Principafgørelse 192-09: "Boligstøttelovens særlige regler for beregning af boligstøtte til pensionister og stærkt bevægelseshæmmede afskar hende ikke fra at være berettigede til merudgifter til den forøgede boligudgift. Det var Ankestyrelsens opfattelse, at boligstøttelovens regler ikke udtømmende gjorde op med stærkt bevægelseshæmmede personers ret til at modtage tilskud eller merudgifter til forøgede boligudgifter. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på kompensationsprincippet og på, at boligstøtte blev givet til en meget bred kreds af befolkningen efter økonomiske kriterier, mens merudgifter blev ydet til grupper af funktionsbegrænsede uafhængigt af deres økonomiske forhold. De to regelsæt vedrørte således ikke samme målgruppe, og målgruppe og beskyttelseshensyn var forskellige."

Se evt. også udtalelse (FOU nr. 2005.448) fra Folketingets Ombudsmand, hvor han har foretaget en gennemgang af kompensationsbegrebet.

Kompensationsprincippet kan således inddrages i lovfortolkningen, når kommunen og klageinstanserne skal foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. En borger kan endvidere henvise til princippet i sin ansøgning om en kompenserende handicapydelse, f.eks. hvis lovgivningen er lidt uklar.

Begrænsninger i kompensationen

Når en borger skal kompenseres for sin nedsatte funktionsevne, skal kommunen ind og se på borgerens konkrete behov og vurdere det i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det fremgår bl.a. af § 5 i "Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse". Af samme bestemmelse fremgår det, at en borger med et handicap selv skal betale for almindelige udgifter, som alle andre normalt har – og her sammenligner man igen med ikke-handicappede i samme alder og livssituation.

Spørgsmålet er så, om en borger ud fra kompensationsprincippet har ret til fuldstændig kompensation for alle udgifter eller det tab, som følger af den nedsatte funktionsevne. Nej, det er der ikke ret til ifølge Social- og Integrationsministeriet, der i høringsnotat af 21.12.2011 til lovforslag L 72 om forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste skriver: "I forhold til kompensationsprincippet bemærkes, at dette princip giver adgang for borgere med funktionsnedsættelse til at få stillet handicapkompenserende ydelser til rådighed. Princippet giver derimod ikke ret til kompensation krone for krone. Ordningen med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er dermed i overensstemmelse med kompensationsprincippet, selv om der er et loft over størrelsen på den ydelse, der udbetales."

Kompensationsprincippet kan efter ministeriets opfattelse ikke anvendes til at argumentere for en fuldstændig kompensation krone for krone. I hvilket omfang en borger skal kompenseres, afhænger således af de konkrete lovbestemmelser.

Ingen overkompensation

Kompensationsprincippet indebærer selvfølgelig ikke, at der må ske overkompensation. I principafgørelse 121-10 kommer Ankestyrelsen bl.a. ind på, om borgeren vil blive overkompenseret: "Ved vurderingen af, om el-scooteren for dig udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne. Det er således afgørende, om forbrugsgodet alene kompenserer for den nedsatte funktionsevne, eller om den handicappede vil blive overkompenseret ved en bevilling som hjælpemiddel. Vi vurderer, at en el-scooter udelukkende vil fungere som et hjælpemiddel for dig, og at el-køretøjet erstatter den 3-hjulede el-drevne cykel eller en kørestol. Vi har lagt vægt på, at du ikke er i stand til at færdes uden for hjemmet uden en el-scooter. El-scooteren har ingen forbrugsgodeværdi for dig, svarende til en forbrugsgodeværdi af el-scooteren hos en ikke-handicappet person. El-scooteren erstatter ikke en bil eller en knallert eller en cykel med hjælpemotor, idet du ikke kan vælge at benytte disse i stedet for en el-scooter. Det er uden betydning for vurderingen af, om der er en forbrugsgodeværdi, at el-scooteren også kan anvendes til fritidsbetonede aktiviteter."

Det fremgår i øvrigt af "Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob af 30.6.2012" (s. 8), at regeringen har fokus på overkompensation (og underkompensation), når det drejer sig om merudgiftsydelsen efter servicelovens § 100. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil de faste ydelsestrin (læs mere om dem her) blive afskaffet og ydelsen vil blive udmålt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter rundet op til nærmeste hele 100 kr.. "Derved skabes der større sammenhæng mellem de faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse og muligheden for overkompensation begrænses i væsentligt omfang, ligesom den indbyggede mulighed for underkompensation, som findes i de eksisterende regler, bliver fjernet."

Lovforslag, der udmønter reformudspillet, forventes fremsat i løbet af efteråret 2012.

Afrunding

Kompensationsprincippet indebærer, at en borger med nedsat funktionsevne skal kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Som det fremgår af teksten ovenfor, kan princippet anvendes konkret, når kommunen skal vurdere, hvilket hjælp en borger med nedsat funktionsevne skal tildeles. Princippet indebærer ifølge Social- og Integrationsministeriet dog ikke, at borgeren har fuldstændig ret til kompensation krone for krone.

ifølge Social- og Integrationsministeriet dog ikke, at borgeren har fuldstændig ret til kompensation krone for krone.