DUKH-analyse: Specialundervisning
Dette dokument er baseret på en analyse af DUKH’s erfaringer fra vores rådgivninger inden for folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning. Du kan andre steder på vidensområdet Undervisning læse udvalgte artikler om forskellige problemstillinger på folkeskole- og specialundervisningsområdet. I dette dokument forsøger vi at give et mere komplet billede af de ting, vi ser på dette områdetIntroduktion & Læsevejledning
I DUKH registrerer vi, hvad vores henvendelserne om rådgivning handler om. Det gør vi bl.a. for at kunne formidle erfaringerne om de problemer, som vi ser, når det gælder sagsbehandling på handicapområdet i Danmark.
Håbet er, at borgerne og især de offentlige instanser har mulighed for at imødegå problemerne eller rette op på dem. De personer, der kontakter DUKH, gør det med udgangspunkt i et problem, og derfor er det også kun problembaserede erfaringer, vi kan fortælle om. De gode eksempler må man finde andre steder end hos os. Denne side er baseret på en analyse af vores erfaringer, når det gælder folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning.
Det efterfølgende er bygget op omkring følgende skema:
- En gennemgang af en typisk problemstilling som vi ser det i DUKH
- Problemstillingen illustreret af et eksempel.
Denne side er baseret på et notat udarbejdet af Lars Rasmussen. Det fulde notat - med alle metodiske overvejelser, udførlige eksempel kan du få ved at rette henvendelse til DUKH op mail@dukh.dk
Indhold:
- Mangler i den formelle del af sagsbehandlingen
- Samarbejdsproblemer og utilstrækkelig inddragelse af forældre
- Kastebold mellem flere instanser
- Lang sagsbehandlingstid
- Afslag begrundet i manglende økonomiske ressourcer
- Anvendelse og ændring af tildelte støttetimer
- Kommunen har ikke et relevant skoletilbud
- Om personlig assistance i skoletiden
- Merudgifter og skoletilbud
1) Mangler i den formelle del af sagsbehandlingen
DUKH inddrages i mange sager om specialundervisning i folkeskolen, hvor der er mangler i den formelle sagsbehandling. Det gælder især sager med utilstrækkelig begrundelse, manglende klagevejledning, mangelfuld vejledning og en række eksempler på mundtlige afgørelser, hvor der burde være givet en skriftlig afgørelse.
Skole- og PPR-systemet er også omfattet af Forvaltningslovens (læs yderligere om Forvaltningsloven i bunden af dette dokument) bestemmelser om skriftlig begrundelse. Der er flere eksempler på, at skolesystemet ikke er tilstrækkelig opmærksom på disse regler. I en række af disse situationer ledsages den manglende skriftlige afgørelse af ingen eller utilstrækkelig klagevejledning. Familierne vejledes i mange tilfælde ikke om klagemulighederne. I andre sager er myndigheden ikke opmærksom på, at den træffer en afgørelse. Familiens mulighed for at klage over afgørelsen fortoner sig, når myndigheden ikke selv ser udmeldingen som en afgørelse.
Vi ser en del sager med mangelfulde begrundelser. De faglige begrundelser skal være i orden. Vi gør i vores rådgivning meget ud af at forklare henvender om de regler, der gælder om skriftlig begrundelse og klagevejledning. I mange sager gør DUKH opmærksom på klagemulighederne i forhold til Klagenævnet og vejleder om, hvilke sager der kan påklages hertil.
Der henvises i øvrigt til Klagenævnets K-meddelelser nr.: 1, 5, 6, 7, 11 og 12. Klik her for at gå til Klagenævnets K-meddelelser
Eksempel: Manglende skriftlig afgørelse og ingen vejledning om klagemuligheder
Familien har en datter som modtager 3 timers specialundervisning om ugen. PPR anbefaler, at der til det kommende skoleår bevilges 10 timers specialundervisning. Skolelederen mener ikke, at dette kan imødekommes inden for de puljetimer, skolen har til rådighed. Familien har bedt om en skriftlig afgørelse herom. Familien modtager ikke en skriftlig afgørelse og vejledes ikke om klagemulighederne.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver familien om reglerne for specialundervisning. Herunder at der skal ske ny vurdering og opfølgning af behovet mindst 1 gang årligt. Endvidere at familien har krav på en skriftlig afgørelse ledsaget at en begrundelse og klagevejledning.
DUKH vurderer, at skolen ikke overholder bestemmelserne i Folkeskoleloven om skriftlig afgørelse og anvisning af klagemuligheder, jf. FSL § 51.
2) Samarbejdsproblemer og utilstrækkelig inddragelse af forældre
En del sager på specialundervisningsområdet indeholder elementer af samarbejdsproblemer og manglende eller utilstrækkelig inddragelse af forældrene.
Bekendtgørelsen om specialundervisning angiver tydeligt et krav om at forældrene skal inddrages tæt i skolemyndighedens beslutning om tildeling af specialundervisning. Der er en forpligtigelse til at samarbejde fra myndighedens side. Der er del eksempler på, at forældrene oplever, at de ikke bliver lyttet til, og at de ikke kan trænge igennem i forhold til skoleledelsen.
En anden form for utilfredshed drejer sig om manglende inddragelse i forbindelse med afgørelse om tildeling eller ændring af undervisningstilbudet.
DUKH rådgiver i disse sager om, at skolesystemet er forpligtiget til at samarbejde med forældrene om deres barns skoletilbud. Endvidere at skolelederen er pædagogisk leder, og at dennes afgørelser kan påklages til kommunalbestyrelsen. DUKH henviser også ofte til ankemuligheden i forhold til Klagenævnet.
DUKH opfordrer i en del sager om samarbejdsproblemer forældrene til på ny at forsøge at indgå i dialog med skolen.
Eksempel: Kommunen samarbejder ikke med forældrene om datters skoleplacering
Familien har en datter på 15 år med Aspergers syndrom. Datteren har gået i almindelig folkeskole uden støtte; men med specialundervisning til og med 7. klasse. Datteren begynder at få det dårligt i 7. klasse og ved start på 8. klasse sættes hun i en specialklasse. Dette forværrer datterens sygdom, og forældrene får hende indlagt på en børnepsykiatrisk afdeling. Kommunen giver afslag på at lade datteren komme tilbage til sin gamle folkeskole med støtte, selvom børnepsykiatrisk afdeling vurderer, at hun kan klare en almindelig skole.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver henvender om, at kommunen er forpligtiget til at samarbejde med forældrene om datterens skoletilbud. Endvidere at forældrene kan anke kommunens afgørelse til klagenævnet for specialundervisning. I denne klage kan forældrene bl.a. anføre, at datteren har klaret almindelig skolegang til og med 6. klasse, at hun kender eleverne på skolen, og at hun ikke fungerer i den nye specialklasse.
DUKH vurderer, at kommunen ikke har samarbejdet med forældrene omkring datterens skolegang. Dette er ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsen om specialundervisning.
3) Kastebold mellem flere instanser
DUKH ser også en del sager om bevilling af praktisk støtte og nødvendige hjælpemidler, hvor borgeren "cykler" rundt imellem flere instanser, der alle henviser til hinanden, men undlader at tage ansvaret for løsning eller afholdelse af udgiften.
Eksempel: Ingen vil betale for nødvendige hjælpemidler. Alle instanser henviser til hinanden
Familien har en datter på 9 år med en sjælden sygdom og fysiske handicap efter en operation i hjernen. Moderen har i lang tid kæmpet for at få lavet en afprøvning af datterens behov for teknologiske hjælpemidler. Afprøvningen bliver lavet; men udgiften til afprøvningen er der endnu ikke taget stilling til. Alle instanser afviser, at det er deres ansvar.
Afprøvningen viser, at datteren har behov for forskellige hjælpemidler. Skolen har bevilget hjælpemidler til brug i skolen; men afviser at bevilge til brug i hjemmet. Sagsbehandleren i kommunen afviser at hjælpe efter Servicelovens § 41, fordi man ikke vurderer, at der er tale om en nødvendig merudgift. Moderen har også haft kontakt til en hjælpemiddelcentral, men er blevet afvist med den begrundelse, at de ikke tager sig af børn.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver henvender om princippet om sektoransvarlighed. Endvidere om at myndigheden, der har ansvar for bevilling af kommunikationsteknologiske hjælpemidler, også har ansvaret i forhold til børn. Hvis det er et hjælpemiddel, som skal bruges i forbindelse med skolen – uanset at det også bruges i hjemmet – er det skolens ansvar.
DUKH råder moderen til at kontakte myndigheden igen, at lave en konkret ansøgning og at bede om en formel afgørelse på ansøgningen. DUKH vurderer, at de involverede myndigheder ikke lever op til princippet om sektoransvarlighed ved at lade moderen kæmpe i 1½ år for en afprøvning.
4) Lang sagsbehandlingstid
I nogle sager er sagsbehandlingstiden meget lang. I en konkret sag viser det sig at være begrundet i manglende koordinering mellem PPR og skolen. PPR henviser til skolen; men skolelederen har ikke kendskab til sagen.
Eksempel: PPR tager ikke stilling i ¾ år
Familien har en søn med ADHD. En undersøgelse på et hospital peger på, at sønnen har behov for støtte i undervisningen. Familien retter henvendelse til PPR herom, men oplever ikke, at der handles på ansøgningen om støtte. Familien aftaler med en psykolog på PPR, at de skal tales ved efter sommerferien (over ½ år siden). Der sker stadig ikke noget. Psykologen henviser til skolelederen. Skolelederen har ikke kendskab til sagen. Familien oplever manglende koordinering mellem PPR og skolen, og at der ikke bliver handlet i forhold til sønnens behov.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver om fremgangsmåden ved iværksættelse af specialundervisning efter bekendtgørelsen. Heraf fremgår det, at en indstilling til pædagogisk-psykologisk vurdering skal resultere i en udtalelse til skolens leder om eleven har behov for eksempelvis specialundervisning. Beslutningen om iværksættelse af specialundervisning træffes af skolens leder.
DUKH vurderer, at PPR har haft en meget lang sagsbehandlingstid på ¾ år.
5) Afslag begrundet i manglende økonomiske ressourcer
DUKH har en række eksempler på at skolesystemet afviser nødvendig støtte med henvisning til manglende økonomiske ressourcer.
Dette sker i flere tilfælde, selvom skolen eller PPR forinden selv har vurderet, at der er behov for støtte. DUKH vurderer i flere af disse sager, at skolen overtræder princippet om sektoransvarlighed. Når skolen har ansvaret for undervisningsopgaven følger ansvaret for at stille den nødvendige støtte med. Kan det ikke lade sig gøre i det nuværende tilbud, er det skolens opgave at anvise et andet egnet tilbud. Vurderingen af hvilke tilbud der er egnet kan være forskellig, men skolen må ikke bygge sin begrundelse på manglende økonomiske ressourcer.
Disse sager har i flere tilfælde sat børnene og forældrene i en uholdbar situation, hvilket tydeligt fremgår nedenstående eksempel. Konsekvensen kan være at forældrene selv må sørge for støtten, at barnet må blive inde i frikvartererne på grund af manglende praktisk støtte m.v.
Eksempel: Nødvendig specialundervisning stilles ikke til rådighed. Henviser til manglende ressourcer
Familien har en søn på 9 år. Han er svært ordblind og går p.t. hjemme. På familiens foranledning er der blevet gennemført en skolepsykologisk test af drengen. Drengen tilbydes undervisning i en normalklasse; men han har tidligere måttet opgive i en normalklasse i en anden kommune. Både kommunen og skolelederen henviser til, at de ingen ressourcer har. Kommunen tilbyder herefter, at drengen kan optages på en læseskole fra næste skoleår. Familien mener ikke, det kan være rigtigt, at drengen skal være uden undervisning i et helt år. Familien har uden resultat klaget til udvalgsformand og borgmester. Familien har ikke klaget til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Kommunen beslutter efterfølgende at bevilge 6 timers enkeltmandsundervisning og 2 timers specialundervisning om ugen.
DUKH’s vurdering
Efter DUKH går ind i sagen afholdes møde mellem parterne om indstilling til specialundervisning. Den bevilgede enkeltmandsundervisning fortsættes skoleåret ud, hvorefter drengen optages i læseklassen.
DUKH rådgiver bl.a. henvender om, at det påhviler kommunen at stille undervisning gratis til rådighed og dertil hørende specialundervisning. Vurderingen af hvilket tilbud der er det rigtige kan være forskellig; men begrundelsen kan ikke være henvisning til manglende ressourcer.
DUKH vurderer, at kommunen ikke overholder Folkeskolelovens bestemmelser om at stille den nødvendige specialundervisning til rådighed. Kommunen overtræder også Forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse ved at begrunde med manglende ressourcer, jf. FVL §§ 22-24.
6) Anvendelse og ændring af tildelte støttetimer
I flere sager bliver der skåret i en elevs støttetimer, uden dette har baggrund i et mindsket støttebehov. Eksempel er en nedskæring i støtten for det kommende skoleår uden begrundelse herfor. I et andEksempel sker reduktionen, fordi PPR har tildelt skolen færre midler til støttetimer. Skolen må derfor reducere støtten til de enkelte børn. DUKH råder i begge tilfælde familierne til at til at bede om skriftlige begrundelser for nedsættelsen.
procedure.
Eksempel: Støttetimer reduceres ved uændret behov
En familie har en dreng, som hidtil har fået bevilget fuld støtte i alle timer i skolen. I det kommende skoleår vurderer skolen, at drengen har brug for 26 timers støtte om ugen. Skolen søger PPR om i alt 50 timer til 2 drenge. PPR meddeler, at skolen kun får en bevilling på 40 timer til de 2 drenge, da PPR skal spare. Familien har ikke fået besked om, hvor mange timer de får i det kommende skoleår.
Familien kontakter PPR og får oplyst, at PPR hvert år bevilger en sum støttetimer på baggrund af indstilling fra de enkelte skoler. Det er så op til den enkelte skole selv at få timerne til at slå til. Familien vil gerne klage; men er nervøs for, at skolen selv skal finde ekstra timer for at deres dreng kan beholde det ønskede antal støttetimer.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver familien om, at de kan skrive til PPR og bede om en forklaring på, hvorfor timetallet til deres dreng bliver nedsat, når drengens behov ikke har ændret sig og hans funktionsevne ikke er forbedret.
DUKH rådgiver om, at der er klageadgang til kommunalbestyrelsen. Familien vælger at klage til skoleforvaltningen / kommunalbestyrelsen. DUKH vurderer, at kommunen ikke har levet op til Forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. FVL §§ 22-24. Kommunen har ikke fagligt begrundet, hvorfor timerne til drengen skal nedsættes. Der er ikke angivet, hvilke væsentlige oplysninger der begrunder nedsættelsen.
7) Kommunen har ikke et relevant skoletilbud
DUKH har fået flere henvendelser, hvor skolesystemet ikke har stillet et relevant skoletilbud til rådighed. En tilflyttende familie kan ikke garanteres, at der stilles til et undervisnings-tilbud på benene efter sommerferien. I andre sager ender forældrene med at tage deres barn ud af skolen, da der ikke kan ydes den nødvendige støtte. DUKH vurderer, at kommunen i disse sager ikke lever op til Folkeskolens § 20 ved ikke at sørge for et relevant og tilstrækkeligt skoletilbud.
Eksempel: Intet relevant tilbud om undervisning
Familien har en søn med bl.a. Tourettes sygdom. Han har gået i en børnehaveklasse i en almindelig folkeskole. Drengen får 10 støttetimer om ugen efter FSL § 20 stk. 2.
Sønnens forløb i klassen gik ikke godt. Der var bl.a. sygdom og skift i lærerkredsen. Lærerne ringer til forældrene og beder dem hente drengen. Lærerne har nu på et møde tilkendegivet, at de ikke længere kan tage ansvaret for at undervise drengen. Psykologen fra PPR fastholder, at klassen er det rigtige tilbud. Dette begrundes dog ikke nærmere. Skolelederen foreslår, at sønnen kun går i skole 10 timer om ugen, hvor der er støtteperson på. Skolelederen har efterfølgende ikke rettet henvendelse til forældrene. Forældrene kan ikke komme i kontakt med hverken skolelederen eller psykologen fra PPR. Støttepersonen er sygemeldt og drengen vil ikke i skole. Forældrene vælger at tage drengen ud af skolen. Moderen modtager tabt arbejdsfortjeneste.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver familien om at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagen kan begrundes med at sønnen ikke har et egnet og relevant skoletilbud. Familien rådes også til at tage kontakt til lederen af PPR og beskrive deres situation, og forløbet omkring deres søn. Familien rådes til at få PPR til at forholde sig til, hvorfor psykologen finder undervisningstilbudet egnet, når skoleledelsen og lærerne har fralagt sig ansvaret. Og hvordan forholder PPR sig til den aktuelle situation, som er kaotisk for forældrene.
Familien vælger at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagenævnet henstiller til, at parterne mødes igen. Dette sker og PPR indstiller drengen til udredning af relevant skoletilbud på skolepsykologisk center.
DUKH vurderer, at skolesystemet ikke har overholdt Folkeskolelovens § 20 stk. 2 ved ikke at sørge for et relevant og tilstrækkeligt skoletilbud. DUKH finder også, at PPR ikke har overholdt Forvaltningslovens krav til begrundelse, jf. FVL §§ 22-24, ved ikke at begrunde sin tidligere om, at skoletilbudet var relevant.
8) Om personlig assistance i skoletiden
Skolen skal afholde udgiften til personlige hjælpere i skoletiden i medfør af princippet om sektoransvarlighed. I et konkrEksempel ophører kommunen med at give den nødvendige støtte i skoletiden. Drengens mor er henvist til at afbryde sit uddannelsesforløb for at hjælpe drengen i skoletiden.
Eksempel: Handicaphjælpere i skoletiden ophører trods uændret behov
Familien har en søn på 13 år med rygmarvsbrok, som er kørestolsbruger. Sønnen har brug for hjælp til at blive flyttet fra el-kørestolen til almindelig kørestol og hjælp til toiletbesøg m.v. Familien har boet i kommunen i 2 år. Kommunen har tidligere bevilget 2 handicaphjælpere til sønnen det første år. Handicaphjælperne har hentet sønnen i hjemmet, været med i skolen, fulgt ham hjem efter skoletid og passet ham, indtil forældrene kom hjem.
Men så holder begge hjælpere op. Kommunen vil ikke bevilge nye hjælpere; men mener, at drengen kan klare sig selv. Konsekvensen bliver, at moderen må afbryde sit uddannelsesforløb for at hjælpe drengen.
DUKH’s vurdering
DUKH rådgiver familien om princippet om sektoransvarlighed. Det betyder, at skolen skal afholde udgifterne til hjælpere i skoletiden. DUKH rådgiver om Bekendtgørelsen for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 2 nr. 5 om personlig assistance. Bekendtgørelsen beskriver personlig assistance for, at eleven kan overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
DUKH rådgiver om klagemulighederne, som er til kommunalbestyrelsen i forhold til FSL § 20 stk. 1 og til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, hvis det drejer sig om FSL § 20 stk. 2.
DUKH rådgiver om, at det er socialforvaltningen, der skal behandle ansøgningen om hjælp til drengen udenfor skoletiden. Der kan her også blive tale om hjælp til ledsagelse ved besøg hos venner og lignende.
9) Merudgifter og skoletilbud
En familie med en handicappet dreng har højere egenbetaling til SFO end andre forældre. DUKH’s rådgivning i denne sag viser de muligheder kommunerne har for at nedsætte betalingen i denne type sager. Kommunen kan dels nedsætte egenbetalingen og kan dels yde dele af egenbetalingen som merudgift efter Serviceloven
Eksempel: Dyr SFO
Familien har en søn med ADHD. Han går i en kommunal specialklasse i 5. klasse og i en special-SFO. Henvender betaler en højere egenbetaling til special-SFO, end forældre til børn i den almindelige SFO betaler. Familien har af den kommunale pladsanvisning fået at vide, at special-SFO er et tilbud, de kan tage imod eller lade være. Familien vurderer, at drengen ikke kan fungere i den almindelige SFO.
DUKH’s vurdering
DUKH råder familien til at henvende sig til kommunen og henvise til § 22 i Bekendtgørelse 828 af 29/08 2005 om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. Familien kan spørge kommunen om bekendtgørelsen også gælder i en SFO-ordning, således at egenbetalingen bliver nedsat med 50 %, når barnet har en nedsat fysisk psykisk funktionsnedsættelse.
Kommunen har endvidere mulighed for at beslutte, at egenbetalingen varierer med barnets alder eller klassetrin, og at der ikke skal være egenbetaling for deltagelse i enkelte tilbud. Jf. Bekendtgørelse 819 af 18/08 2005 om kommunens tilskud til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.
DUKH råder familien til at anke kommunens afslag.
DUKH rådgiver også om, at familien i henhold til en afgørelse i Ankestyrelsen har mulighed for at søge om at få bevilget den del af egenbetaling, der overstiger egenbetalingen for normale børn, som en merudgift efter Servicelovens § 41.
