Af Vibeke Larsen & informationsmedarbejder Thomas Christensen

I DUKH ser vi en del sager med forældre, der alene har et fysisk handicap, men som føler, at kommunen sætter spørgsmål ved deres rolle og evne som forældre. Der er tale om mennesker, som ikke har andre problemer, end at de f.eks. sidder i kørestol.

Alligevel sker det tit, at kommunen i disse sager tager udgangspunkt i børnebestemmelserne og vælger den tilgang, at der skal ydes særlig støtte til barnet. Det
 efterlader meget let forældrene med det indtryk, at hjælpen gives, fordi de ikke kan varetage deres opgave som forældre.

I disse sager er der imidlertid mulighed for, at kommunen kan give hjælp efter voksenbestemmelserne. Her er tilgangen, at forældrene skal kompenseres for deres funktionsnedsættelse, så de med praktisk støtte, hjælpemidler m.v. bliver i stand til at leve så normalt som muligt og gør dem i stand til at løfte deres forældreopgave.

DUKH har også sager med forældre, som har en psykisk funktionsnedsættelse, som har indflydelse på deres muligheder for at varetage deres barns behov. Det er klart, at disse sager rummer flere aspekter end de sager, hvor borgeren blot har et fysisk handicap.

I denne artikel giver vi først et eksempel med en borger, der alene har en fysisk funktionsnedsættelse – herefter ser vi nærmere på de tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse også påvirker evnen som forælder.

Et eksempel

Marie er 35 år gammel, hun er bevægelseshandicappet. Hun går med krykker indendørs, men er helt afhængig af sin kørestol, når hun skal ud. Marie har i perioder smerter, og hun bliver hurtigt træt.

Marie har et fleksjob 25 timer om ugen, Søren har fuldtidsarbejde, Sammen har de datteren Julie på 3. Søren er i perioder i udlandet med sit arbejde.

Marie har hjælpere, som bl.a. hjælper med hendes personlige hygiejne. Hun har søgt kommunen om flere hjælpetimer, da det er et problem for hende at være alene med Sofie i mange timer ad gangen, ikke mindst når Søren er ude at rejse.

Marie har henvendt sig til sin sagsbehandler, som er i tvivl om, hvordan hjælpen skal ydes. Spørgsmålet er, om der skal ydes hjælp efter bestemmelserne om støtte til voksne eller om hjælpen skal ydes som særlig støtte til Sofie.
Marie oplever, at hun derhjemme trækker store veksler på sin mand Søren, da det er ham, som varetager de praktiske opgaver i hjemmet. Det er også ham, der i perioder varetager de fleste praktiske opgaver i forhold til Sofie.

Forskel på hjælpen

Tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt det er Marie eller Sofie, der skal have hjælp. Gør det nogen forskel, hvis kommunen yder den hjælp, familien har brug for?

Ja, det gør en stor forskel!

Hvis hjælpen gives til Marie, vil den skulle ydes efter reglerne om støtte til voksne.
Det betyder, at hjælpen tager udgangspunkt i kompensationsprincippet, som handler om at yde hjælp, der afhjælper eller begrænser konsekvenserne af Maries nedsatte funktionsevne.

Det vil sige, at Marie  kompenseres for sin nedsatte funktionsevne, så hun får mulighed for at varetage sin forældreopgaver på trods af sin funktionsnedsættelse.

Tilgangen er her, at Marie skal have hjælp, så hun kan være mor til Sofie – dvs. hun får hjælp til de praktiske opgaver, der er med at hjælpe Sofie i tøjet, hente og bringe Sofie i børnehaven osv.  Der er ved vurdering af støttebehovet alene fokus på Marie og hendes funktionsnedsættelse – og der bliver ikke stillet spørgsmålstegn ved Maries evne til at være forælder.

Hvis hjælpen derimod skal ydes til Sofie, vil udgangspunktet være, at Sofie har særlige behov, og at der er brug for støtte til at sikre hendes opvækstvilkår.

For at vurdere om der kan ydes hjælp, skal kommunen i samarbejde med familien gennemføre en socialfaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Her afdækkes familiens situation, behov og trivsel.

Mange forældre med handicap oplever, at der i denne situation bliver sat spørgsmålstegn ved deres evne og mulighed for at være forældre, og at fokus flyttes fra det, der er væsentligt for dem: At deres funktionsnedsættelse betyder, at de har brug for praktisk hjælp for at kunne varetage forældreopgaven. 

Set fra Maries synspunkt er hjælpen en forudsætning for, at hun får mulighed for at deltage og være aktiv i forhold til Sofie på lige fod med andre forældre. 

Psykisk handicap

I DUKHs rådgivning er vi også i kontakt med forældre, der også har en psykisk funktionsnedsættelse, som har indflydelse på deres mulighed for at varetage deres barns behov.
 
Her er det ikke altid tilstrækkeligt at yde kompenserende hjælp til forælderen, idet man ikke kan kompensere for den nedsatte funktionsevne, så barnets trivsel og udviklingsmuligheder sikres.

I de situationer kan det være vanskeligt for kommunen at få overblik over, hvilken hjælp der skal bevilges – og efter hvilke bestemmelser.

Fokus på barnet

Her har DUKH eksempler på, at man i kommunen meget hurtigt alene har fokus på barnet og ikke længere på bestemmelserne om kompensation til forældrene. Det betyder, at forældrene oplever, at der kommer for meget fokus på deres forælderevne, og at de ikke får den kompensation, som måske kan bidrage til at de på trods af deres funktionsnedsættelse kan klare dele af forældreopgaverne.

En del af disse sager er meget vanskelige – og meget følelsesladede - ikke mindst for familierne. Der er eksempler på sager, hvor forældrene har vanskeligt ved at klare de praktiske opgaver omkring barnet, men også har problemer med at varetage barnets behov for omsorg, trivsel og psykisk udvikling. Nogle forældre oplever, at det er deres fysiske funktionsnedsættelse, der alene er problemet. De har ingen erkendelse af, at de ikke er i stand til at varetage barnets behov uden støtte.

Interessekonflikt

Det er meget vanskelige sager for forældrene – men også for kommunen. Fordi der ligger en potentiel og i nogle sager en ganske reel interessekonflikt imellem forælder og barn. Og det stiller kommunen i en svær situation, da den skal kompensere og støtte begge parter.  Forældrene har krav på kompensation, men barnet har også krav på den støtte, som er nødvendig for at sikre dets udvikling.

Her vil det ofte være nemmere for kommunen at være opmærksom på barnets behov. Mens det kan være en udfordring at fastholde perspektivet om, at forældrene har brug for og kan være berettiget til handicapkompenserende støtte ved siden af en særlig støtte til barnet og familien efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, f.eks. familiebehandling, pædagogisk støtte til forældrene, eller mere indgribende hjælpeforanstaltninger.

Overordnet er dette område præget af, at forældre med handicap er en ganske uens gruppe, hvor der ikke er nogen facitliste eller enkle og generelle svar. I nogle sager - som i tilfælde med Marie – kan problemet løses med praktisk hjælp til forælderen. I andre sager er det også nødvendigt at kompensere i forhold til barnets behov. Men i alle sager er det væsentligt at være opmærksom på, at en funktionsnedsættelse som udgangspunkt ikke er ensbetydende med, at man er ude af stand til at varetage opgaven som forælder.

________ 

Forældre med ADHD

Et andet eksempel er forældre med ADHD. Her er der tale om en gruppe , som har problemer med at bevare overblikket, koncentrationen samt at skabe struktur i deres hverdag. Og i denne gruppe er der nogle, som alene har brug for støtte og hjælp til at skabe struktur og overblik i hverdagen. Det kan f.eks. være hjælp til at skabe overblik over økonomien, post og hjælp til at få betalt regninger til tiden. Forælderen med ADHD får herigennem en velfungerende hverdag og mulighed for at tage vare på sine børn. Andre vil have så alvorlige følger af deres ADHD, at det påvirker hele familiens situation. Forælderens egne problemer er så indgribende, at det kan være vanskeligt for ham eller hende at varetage sine barns behov.

Her kan der være behov for mere indgribende foranstaltninger, f.eks. familiebehandling, hvor forældrene får støtte til at få hverdagen til at fungere, så barnets behov bliver tilgodeset. Der kan også være behov for andre former for støtte, f.eks. at barnet får en støttekontaktperson, der kan hjælpe barnet med nogle af de forhold, som mor eller far ikke er i stand til.