Sagsfremstilling:

En 20 årig mand var bevilget en kassebil. I forbindelse med kørsel af affald til genbrugsstation skete der en skade på bilen i form af en bule på den ene bagdør. Der blev søgt om dækning af selvrisiko på kr. 6.925,50.

Kommunen meddelte afslag på dækning af skade på bilen.

Begrundelsen var, at skaden på bilen ikke var opstået som følge af mandens handicap, og dermed var den ikke omfattet af betingelserne i servicelovens § 100, som omfattede dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Begrundelsen var, at udgiften måtte anses for at være en nødvendig merudgift som følge af mandens funktionsevnenedsættelse.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde fundet det sandsynliggjort, at manden ikke ville have haft bil, såfremt han ikke havde en nedsættelse af funktionsevnen. Kommunen dækkede således hele udgiften til forsikringen som en nødvendig merudgift.

Nævnet fandt herefter, at driftsudgifter til bilen, herunder til reparationer som følge af en skade, der måtte vurderes som hændeligt uheld, måtte anses for at være nødvendige merudgifter.

Kommunen ankede nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang dækning af udgiften til en skade på en bil var en nødvendig driftsudgift, der kunne dækkes efter servicelovens § 100.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at manden ikke var berettiget til hjælp til udgiften til betaling af selvrisiko i forbindelse med en skade på hans hjælpemiddelbill.

Ankestyrelsen fandt ikke, at selvrisikoen kunne betragtes som en nødvendig merudgift som følge af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt, at der i ganske særlige situationer kunne ydes hjælp til betaling af driftsudgifter, der var forbundet med at have hjælpemiddelbil, f.eks. forsikring, når det var sandsynliggjort, at en person ikke ville have haft bil, hvis personen ikke havde en nedsættelse af funktionsevnen.

Ankestyrelsen vurderede, at det efter en konkret vurdering måtte anses for sandsynliggjort, at manden ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af hans nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen fandt dog ikke, at selvrisikoen kunne betragtes som en driftsudgift, der var forbundet med at have bilen.

Udløsningen af selvrisikoen skyldtes en handling i forbindelse med kørsel, som ikke vedrørte hans funktionsnedsættelse.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse