Fortrinsret ved ansættelse
Et medlem har hørt om begrebet "Fortrinsret" i forbindelse med jobsøgning. Er der en regel, der gør, at en ansøger har fortrinsret til at komme til en jobsamtale...Kan et menneske med handicap have fortrinsret til et job?
Et medlem har hørt om begrebet "Fortrinsret" i forbindelse med jobsøgning. Er der en regel, der gør, at en ansøger har fortrinsret til at komme til en jobsamtale, hvis han/hun har en funktionsnedsættelse?
Med venlig hilsen
Formanden (for en handicaporganisation)
Svar
Ja, det er rigtigt, at der findes sådan en regel.
Ansøgere med fortrinsadgang har altid krav på en ansættelsessamtale, hvis de opfylder de kvalifikationskrav, som stillingen kræver.
Ved besættelse af ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere kan Arbejdsformidlingen indstille personer med handicap til fortrinsadgang. Personen er dermed sikret en ansættelsessamtale og skal ansættes, hvis arbejdsgiveren vurderer, at personen er lige så kvalificeret til stillingen som de øvrige ansøgere.
Arbejdsformidlingen rådgiver om brug af reglerne om fortrinsret.
Du kan også læse mere om bl.a. fortrinsretten i Arbejdsmarkedsstyrelsens pjece: "Handicap ingen hindring for job".
Link: http://www.ams.dk/sw3354.asp?pub=pub0204&reqId=207

