More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Arbejdsmarked Kontanthjælp til 18-årig med en psykisk lidelse

Kontanthjælp til 18-årig med en psykisk lidelse

Hvor meget kan en 18-årig med en skizo-affektiv lidelse få i kontanthjælp?

Spørgsmål:


Vores datter er 18. Hun har en skizo-affektiv sindslidelse. Hvor meget er hun berettiget til i kontanthjælp?

 

Svar:


Hvis jeres datter er hjemmeboende, er hun berettiget til et beløb på kr 3.123 pr. måned før skat (2011). Det er den takst, der gælder for unge hjemmeboende imellem 18 og 25 år. Dette gælder, uanset om hun har en dokumenteret psykisk lidelse eller ej (se nederst). Ankestyrelsen har i en principafgørelse A-6-08 bidraget til at tydeliggøre, i hvilket omfang det skal dokumenteres, at der foreligger en psykisk lidelse inden for skizofrenispektret.

Såfremt der ikke foreligger dokumentation på en psykisk lidelse , vil hun som udeboende 18-25 årig være berettiget til et beløb på kr 6.472 pr. måned før skat (2011).

Hvis jeres datter er udeboende, og der samtidig foreligger en dokumenteret psykisk lidelse – f.eks skizo-affektiv sindslidelse - så er hun berettiget til et beløb på 10.044 kr. pr. måned før skat.

I visse tilfælde vil høje boligudgifter også kunne udløse et tillæg i den sidstnævnte situation.

Jeg har i mit svar til jer forudsat, at jeres datter ikke har forsørgerpligt over for børn, og at hun i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp – f.eks. ikke har formue, anden løbende indtægt m.v.

Anvendt lovgrundlag:

Aktivlovens § 25 og  § 34
Principafgørelse A-6-08

NB: Vær opmærksom på, at svaret er tilpasset de regler for udmåling af kontanthjælp, der forventes at træde i kraft 1.1.12 (se evt. lovforslag L 36 af 21.11.2011) . Efter de nugældende regler kan et tillæg som følge af høje boligudgifter i visse sitautioner reduceres eller bortfalde efter 6 måneders hjælp – jævnfør aktivlovens § 25 b.

Afgrænsning af begrebet "dokumenteret psykisk lidelse" jf. L 91 (06/07): "Når den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype." 

Hvis du har brug for uddybning eller yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte DUKHs hovedkontor på tlf.: 76 30 19 30.

Oprettet den: den 24/11 2011 09:52 af Erik Jappe
Sidst opdateret 18/06 2012 07:19
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf