Er der egenbetaling ved bevilling af en boligændring?

Min søster er blevet bevilget ændring af køkken, da hun ikke kan stå op ret længe af gangen og lave mad.

Hun får vask, bordplade og komfurplade, der alle 3 kan hæves og sænkes, ingen underskabe så der er plads til at sidde ned. Ovn er seperat og bliver sat op i køkkenbords højde, med side hængt låge og fast udtræk. Problemet er nu, at kommunen siger, at hun selv skal betale ovnen. Kan det være rigtigt? Min søster har pt et almindeligt komfur med ovn.

Svar fra Netrådgiveren:

Når kommunen tager stilling til din søsters ansøgning om boligindretning, er det vigtigt, at der foretages en samlet vurdering af din søsters behov.

Ved en vurdering af behovet for en boligændring, foretager kommunen oftest også en vurdering af, om hjælpemidler, forbrugsgoder eller personlig og praktisk hjælp kan udgøre støttebehovet i stedet for en boligændring.

Det er vigtigt, at kommunens vurdering fremgår tydeligt i din søsters afgørelse, således det også bliver tydeligt, hvad bevillingen lyder på, og på hvilket grundlag bevillingen er givet.

Reglerne

Som hovedregel vedrører boligindretning efter Lov om Social Service § 116 stk. 1, det man kalder "mur- og nagelfaste ændringer". Det omfatter efter vejledningen om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. pkt. 299, f.eks. højdejusterbare skinnesystemer til køkkenelementer, skinnesystem til flytning af vask, dør og vinduesautomatik mv.

Det vil sige, at din søsters ovn, sikkert ikke indgår i bevillingen af boligændringer efter Lov om Social Service § 116, men kan f.eks. være vurderet eller bevilget efter Lov om Social Service § 113 om forbrugsgoder. Det bør fremgå af bevillingen.

Kommunen skal efter Lov om Social Service § 113, bevilge hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når de i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendige for at udøve et erhverv. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, betaler kommunen den fulde pris ellers udgør hjælpen 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt, hvis prisen er over kr. 500,-. Hvis det er nødvendigt med et forbrugsgode der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen den nødvendige merudgift hertil. 

Det er derfor vigtigt, at det i bevillingen er defineret, om kommunen vurderer at din søsters ovn er sædvanligt indbo, som din søster selv skal betale for eller et almindeligt forbrugsgode, hvor hun får støtte til 50% af prisen.

Jeg vil opfordre jer til at kigge din søsters bevillingsskrivelse igennem igen, hvor det præcise bevillingsgrundlag bør fremgå. Hvis begrundelsen for bevillingen er utydelig eller ikke eksisterer, er det vigtigt, at din søster retter henvendelse til kommunen, og får en faglig konkret begrundelse for kommunens prioritering i bevillingen.