Hvilke paragraffer skal træningsredskaber og kurser bevilges efter?

I henhold til lov om social service § 32 og bekendtgørelsens 4 om forældres mulighed for helt eller delvist træning af barnet i hjemmet, står der, at kommunen skal sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn/ung med maksimalt på 500.000 kr. på baggrund af dokumenterede udgifter.

Mit spørgsmål er: Hvilken paragraf skal disse ting bevilges efter? Skal alle dele redskaber, kurser, træningsredskaber og hjælpere bevilges efter samme paragraf ? Er det servicelovens § 41 eller § 112, eller skal det hele bevilges efter § 32.

Svar: 

Regler om støtte til træning i hjemmet er bl.a. beskrevet i Vejledning nr. 11 af 15.2.2011 (vejl. nr. 3 til serviceloven). Her fremgår det, at forældre som bevilges støtte til træning i hjemmet har ret til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Støtten kan både omfatte enkeltstående ydelser og løn til hjælpere, som medvirker ved træningen.

Afgrænsningen mellem støtte til kurser efter hhv. servicelovens § 32 og 41

I vejledningens pkt. 131 står der at: ”der kan eksempelvis efter en konkret vurdering gives hjælp til træningsredskaber i form af............ Det er afgørende, at udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen...”

DUKHs tolkning af ovenstående er, at kurser som er nødvendige for at udføre træning skal dækkes via § 32, mens andre kurser, som jfr. vejl. til § 41 skal gøre forældrene bedre i stand til at passe barnet i hjemmet – skal ydes efter § 41. Udgifter omfattet af § 41 angår alene forsørgelse (i hjemmet) og ikke udgifter til træning og behandling. Men da reglerne jo er helt nye, er det vanskeligt at give præcist svar på hvor grænsen går – man kan jo godt forestille sig, at nogle kurser kunne falde under begge kategorier. Men det må bero på en konkret vurdering i forhold til den enkelte sag, og evt. nærmere afklaring via klagesystemet.

I forhold til hjælpemidler vurderer vi, at det er samme princip – træningsredskaber og hjælpemidler som er nødvendige for at udføre træningen skal ydes efter § 32, mens andre hjælpemidler skal ydes efter § 112. Men også her kan der jo være en afgrænsningsproblematik, som må afklares i klagesystemet.