More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Hjemmetræning Tidsbegrænsning på hjemmetræning

Tidsbegrænsning på hjemmetræning

Vi har en datter på 4 år, som vi har fået bevilget hjemmetræning til. Det er vi meget glade for, men kommunen har i afgørelsen skrevet, at vi kun kan få det i 1 år...

Kan kommunen tidsbegrænse vores hjemmetræning

Vi har en datter på 4 år, som vi har fået bevilget hjemmetræning til. Det er vi meget glade for, men kommunen har i afgørelsen skrevet, at vi kun kan få det i 1 år. Vi tror ikke, at hendes behov for træning er slut på det tidspunkt.

Så kan kommunens afgørelse virkelig være rigtig?

 

Svar fra Netrådgiveren:

Nej - kommunen har ikke lov til at tidsbegrænse en bevilling om hjemmetræning.

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med jeres barns udvikling og trivsel, når det bliver hjemmetrænet. Der skal udarbejdes en tilsynsrapport efter disse tilsynsbesøg med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.

Det er derfor vurderingen, at hjemmetræningen kun ophøre, hvis kommunen på baggrund af ovennævnte tilsynsrapporter sammenholdt med forældrenes bemærkninger, vurderer, at bevillingen skal ophøre.

Supplerende kan det oplyses, at kommunen udover de to tilsynsbesøg, fire gange årligt foretager opfølgning på træningsindsatsen, hvor barnet observeres og/eller testes. Opfølgningen foregår med udgangspunkt i en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen, og en plan for måling og dokumentation af virkningen for barnets udvikling.

 
Klageregler

I har ret til at klage over kommunens afgørelse. Her skal I være opmærksomme på, at der er en 4 ugers klagefrist, og at jeres klage skal sendes tilbage til kommunen. Herefter genvurderer kommunen afgørelsen, og hvis dette ikke giver anledning til ændring, bliver klagen videresendt til Det sociale nævn.

 

I kan læse mere om hjemmetræning i håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning

Oprettet den: den 02/09 2010 08:52 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 22/09 2011 14:30
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf