Forhøjet hjernehormon (neuropeptid) og merudgifter
Min søn har fået lavet en urinprøve, der viser, at han har forhøjet indhold af neuropeptider. Dette sættes i forbindelse med autisme, ADHD mv. Det er som jeg har forstået det internationalt anerkendt forskning...
Spørgsmål:
Min søn har fået lavet en urinprøve, der viser, at han har forhøjet indhold af neuropeptider. Dette sættes i forbindelse med autisme, ADHD mv. Det er som jeg har forstået det internationalt anerkendt forskning, men i Danmark er det ikke nået så langt endnu? Men hvor langt er det? Så vidt jeg har forstået er der nogle kommuner, der anerkender det som et handicap og dermed giver de tilskud til diætbehandling, og andre der ikke gør. Problemet er, at jeg bor i en kommune, der umiddelbart ikke vil anerkende det som et handicap. Kan I hjælpe mig hvilke rettigheder jeg har? Kan jeg referere til at det betragtes som et handicap?
På forhånd tak.
Svar
Tak for din henvendelse. Så vidt jeg forstår dine spørgsmål, så er kernespørgsmålet, om din søns helbredsforhold begrunder, at der beregnes merudgift efter servicelovens § 41 til diætkost.
Jeg kan ikke give dig et entydigt svar på, om du vil være berettiget til at modtage støtte til merudgift. Men jeg kan uddybe nogle af betingelserne for at modtage støtte efter Servicelovens § 41, så du bedre kan vurdere det svar, du har fået fra din kommune, ligesom jeg kan gøre rede for ankemulighederne.
Først og fremmest skal der være tale om en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller der skal være en indgribende kronisk eller langvarig lidelse som betingelse for at være omfattet af målgruppen for merudgiftsydelse.
Denne bedømmelse tager dels udgangspunkt i sagens lægelige oplysningsgrundlag - altså oplysninger fra egen læge, fagspecialist, sygehuslæger etc. Det er således væsentligt for kommunens konkrete stillingtagen i din søns sag om merudgifter, hvorledes problemstillingen i din søns sag er beskrevet rent lægeligt.
Ankestyrelsen i en række principafgørelser beskæftiget sig med at afgrænse målgruppen, idet det ikke er alle handicaps eller langvarige lidelser, der giver adgang til mérudgiftsydelse.
Kommunernes afgørelser i de enkelte sager skal flugte med de retningslinier, der kan udledes af Ankestyrelsens principafgørelser.
Jeg har fundet 2 principafgørelser, som det måske kan være interessant for dig at kikke nærmere på. Du finder links til disse afgørelser nederst i dette svar.
Du har mulighed for at anke kommunens afgørelse til Det Sociale Nævn. En anke skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter du har modtaget en afgørelse. Kommunens afgørelse skal være ledsaget af en ankevejledning, der bl.a. oplyser om denne ankefrist. Såfremt du kun har fået en mundtlig afgørelse kan du inden 14 dage efter, at du har modtaget den mundtlige afgørelse bede om en skriftlig begrundet afgørelse, der skal være ledsaget af en ankevejledning.
Har kommunen ikke ydet dig korrekt ankevejledning, herunder vejledt dig om ankefristen, så vil det som udgangspunkt være muligt at indbringe en klage til nævnet, selv om ankefristen er overskredet.
Såfremt du har brug for at få uddybet dette svar er du velkommen til at kontakte DUKH's hovedkontor på telefon 76 30 19 30 eller mail@dukh.dk og bestille tid til en uddybende telefonsamtale med en af vores konsulenter.
Links til Ankestyrelsens principafgørelser:
