More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Merudgifter til børn Hvem skal tegne forsikring for hjælpere bevilget efter § 41?

Hvem skal tegne forsikring for hjælpere bevilget efter § 41?

Hvem har arbejdsgiveransvaret for hjælpere bevilget efter servicelovens § 41. Og hvad nu hvis de kommer til skade under arbejdet. Er de så dækket af kommunens arbejdsgiverforsikring, eller skal jeg selv tegne en forsikring?

Hjælpere efter § 41: Hvem er arbejdsgiver, hvem skal tegne arbejdsgiverforsikring?

Jeg har et spørgsmål vedr. forsikring af hjælpere i hjemmet: Min søn på 10 har muskelsvind, og har derfor pt. nattehjælpere 45 timer om ugen, og fritidshjælp 8 timer om ugen. Hjælperne er ansat i  Kommunens aflastningsordning og bevilget via sel. §41.

Jeg står for vagtplanlægning, vikardækning, oplæring og supervision af hjælpere. Kommunen udbetaler løn, feriepenge mv. og har ansættelses- og afskedigelseskompetencen.

Men hvem er så arbejdsgiver, juridisk set? Det er vel kommunen, og jeg er blot arbejdsleder?

I tilfælde af, at hjælperne kommer til skade mens de er på arbejde, er de så dækket af kommunens arbejdsgiverforsikring, eller skal jeg selv tegne en forsikring?

Svar:

Jeg mener, at i din situation, hvor du ikke får et tilskud til privat antaget hjælp, men hvor kommunen udbetaler løn og ansætter, så er det kommunen, der er arbejdsgiver.

Såfremt det var tilfældet, at du fik et tilskud til privat antaget hjælp, vil det være dig, der var arbejdsgiver. Dette fremgår af ”vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier”, se pkt. 184.

Ifølge KL´s vejledning om administration af borgerstyret personlig assistance for voksne, som førstnævnte vejledning i pkt. 184 henviser til, har Arbejdsskadestyrelsen udtalt at en arbejdsgiver har forsikringspligt, når vedkommende selv ansætter og aflønner private handicaphjælpere. Men da du ikke ansætter og aflønner, mener jeg ikke, at du har forsikringspligt.

Jeg vil dog råde dig til at kontakte kommunen for at sikre dig, at hjælperne er dækket af kommunens forsikring.   

 

 

Oprettet den: den 26/05 2011 11:09 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 26/05 2011 14:09
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf