Merudgift til støttehjul
Vi har en datter på 6 år, der har Angelmans syndrom. Hun har i sin daginstitution lært at cykle med støttehjul. Vi er blevet bevilliget et par støttehjul til hendes cykel, men vi skal selv betale 20%, da der er...Spørgsmål:
Vi har en datter på 6 år, der har Angelmans syndrom. Hun har i sin daginstitution lært at cykle med støttehjul. Vi er blevet bevilliget et par støttehjul til hendes cykel, men vi skal selv betale 20 %, da der er udgift kommunen skønner man ville have haft til et normalt barn. Vi kender ikke nogle normale børn på 6 år, der cykler med støttehjul. Derfor mener vi at der her er tale om en merudgift, vi ellers ikke ville have haft med et normalt barn, hvad mener I?
Svar:
Jeg går ud fra, at støttehjulene (minus egenbetaling) er bevilget som en merudgift efter servicelovens § 41.
Bestemmelsen giver mulighed for, at få dækket de nødvendige merudgifter der kan opstå, når man forsørger et barn med handicap i hjemmet.
Det er alene merudgiften, der kan dækkes - altså udgifter til forsørgelse af barnet, der ligger udover det andre forældre må betaler. Merudgiften skal desuden være en direkte følge af barnets handicap.
Kommunen har i jeres tilfælde vurderet, at 20 % af udgiften til støttehjulene ikke er en merudgift, selv om jeres datter har en alder, hvor børn normalt cykler uden støttehjul.
Jeg har ikke belæg for at udtale mig om den generelle aldersgrænse for, hvornår børn normalt cykler uden støtte. Jeg vil anbefale, at I beder kommunen om at uddybe begrundelsen for egenbetalingen og hvordan kommunen er nået frem til, at det er 20 % I selv skal betale.
I kan efterfølgende anke afgørelsen for at få prøvet sagen.
Læs mere om merudgifter til børn i DUKHs guide om merudgifter til børn

