Spørgsmål:

Jeg er mor til en pige på fem år og en multihandicappet pige på snart 2½ år.

Vi venter os et barn mere og har i den forbindelse søgt kommunen om dækning af merudgifter til en tvillingeklapvogn/søskendeklapvogn. Kommunen har imidlertid givet afslag. De begrunder afslaget med, at vores handicappede barn har de nødvendige hjælpemidler på nuværende tidspunkt, og at udgifter i forbindelse med nye søskende ikke hører ind under lovgivningen. Det undrer os, da vi har alt nødvendigt babyudstyr (vi har alm. klapvogn og barnevogn), men kan ikke bruge det grundet vores datters handicap. Havde hun ikke været handicappet, havde hun kunne gå og vi ville derfor ikke have brug for en tvillingeklapvogn/søskendeklapvogn.

Så vi vurderer, at tvillingeklapvognen er en merudgift, som er direkte forbundet til vores datters handicap. Hvad mener I?

Jeg modtager kompensation på tabt arbejdsfortjeneste på fuldtid. Kan den blive påvirket af, at vi får et barn mere?

Svar:  

Efter vores vurdering er det er tvivlsomt, om udgiften til tvillingeklapvogn kan bevilges som en merudgift efter servicelovens § 41.

Der ligger imidlertid ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, som forholder sig til jeres konkrete udgift, og I kan selvfølgelig overveje om I ønsker sagen prøvet, ved at klage over afgørelsen.

En af forudsætningerne for, at en udgift kan betragtes som en merudgift er, at udgiften er nært knyttet til forsørgelsen af barnet med handicap.

Herudover skal merudgiften være "nødvendig".

Relevante afgørelser fra Ankestyrelsen

Der ligger afgørelser fra Ankestyrelsen, som belyser dette: .

I O-42-98 (se mere i det nedenstående om hvordan du finder disse afgørelser) søger en familie om en babyjogger til et barn med handicap. Ankestyrelsen afviser ikke at der kan være tale om en merudgift, men i den konkrete sag,
vurderer Ankstyrelsen, at familien i forvejen er kompenseret i form af kørestol mv.

I C-2-03 søger en familie om aflastning til en søskende til et barn med handicap. Aflastningsbehovet er afledt af pasningen af barnet med handicap. Ankestyrelsen vurderer, at familien ikke har ret til aflastning af det raske barn, da der ikke var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet med handicap og at servicelovens § 28 (nu 41) kun omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet.

Så mit budskab er, at der skal være tale om udgifter, der er tæt forbundne med det barn, som har handicappet. Det kan jeg godt være i tvivl om er tilfældet i jeres sag. Men da der som sagt ikke ligger afgørelser fra Ankestyrelsen vedrørebde jeres konkrete situation, kan I forsøge at påklage afgørelsen.

Tabt arbejdsfortjeneste - bliver den påvirket af, at familien får et barn mere?

Nej - fødsel af et barn mere, behøver ikke at have indflydelse på omfanget af den TA.

Det afgørende er, om du fortsat passer barnet med handicap i samme omfang som tidligere.

Ankestyrelsen har i C-28-01 forholdt sig til spørgsmålet om fortsat tabtarbejdsfortjeneste  efter fødslen af endnu et barn. Og budskabet er, at der er fortsat ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn i hjemmet. I den konkrete sag, hvor ansøger ikke var berettiget til barselsdagpenge, var der fortsat ret til fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter fødslen af det raske barn, da ansøger fortsat passede det handicappede barn på fuld tid.
 

Relevante principafgørelser

• C-2-03.
• O-42-98

Om tabt arbejdsfortjeneste

• C-28-01
• Se evt. også ankestyrelsens principafgørelse C- 58-06
   

Om at søge SM-afgørelser på Ankestyrelsens hjemmeside

1. Gå ind på http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ 
2. Indtast nr f.eks. C-2-03 i feltet søgeord og tryk søg
3. Herefter kommer afgørelsen frem