Spørgsmål

Jeg ønsker rådgivning om mine rettigheder vedr. dækning af merudgifter, og om hvorvidt kommunen har haft oplysningspligt overfor mig vedr. dette.

Jeg har først for nyligt hørt om muligheden for at få tilskud til merudgifter.

Jeg er født med rygmarvsbrok og har være kørestolsbruger hele livet og førtidspensionist siden mit 18 år. - og er nu 37 år.
Er der mulighed for eventuelt at få dækket mine udgifter med tilbagevirkende kraft?

Svar fra Netrådgiveren

Tak for din henvendelse!

Så vidt ses er der tre elementer i dine spørgsmål:

1)             Hvorvidt du har mulighed for at få dækket merudgifter

2)             Hvorvidt Kommunen har pligt til at vejlede dig om denne mulighed

3)             Hvorvidt du har mulighed for at få dækket merudgifter med tilbagevirkende kraft.

Støtte til merudgifter

Reglerne om støtte til merudgifter (merudgiftsydelse) til voksne fremgår af Servicelovens § 100

Der kan gives støtte til dækning af merudgifter til personer mellem 18 og folkepensionsalderen, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, der har indgribende konsekvenser i personens daglige liv - og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger eksempelvis i form af hjemmehjælp, hjælpemidler, invalidebil, førtidspension, fleksjob mm.

Der kan som udgangspunkt gives støtte til merudgifter uanset den indtægtsform, som du har.

Det er dog meget vigtigt at være opmærksom på, at hvis du får førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 01.01.2003 - altså hvis du er tilkendt førtidspension "efter de gamle regler" - kan du ikke kan få støtte til dækning af merudgifter , medmindre:

• du samtidigt har en hjælperordning (brugerstyret personlig assistance) efter Servicelovens § 96 ,eller
• din pension er gjort hvilende. Det kan for eksempel ske, hvis du kommer i arbejde, herunder i fleksjob.

Kommunens pligt til at vejlede dig

Kommunens pligt til at rådgive om hjælpemuligheder og pligt til at foretage en helhedsvurdering af dine behov for støtte efter den sociale lovgivning findes i Forvaltningslovens § 7 og Retssikkerhedslovens  § 5.

Forvaltningsloven gælder generelt for alle forvaltningsmyndigheder - også for kommunerne.

Retssikkerhedsloven gælder for Kommunerne, når de specielt behandler sager efter den sociale lovgivning - herunder sager efter Serviceloven.

Efter Forvaltningslovens § 7 skal kommunen i nødvendigt omfang give dig vejledning og bistand , når du retter henvendelse om spørgsmål indenfor kommunens ansvarsområde.

Forvaltningslovens § 7 indebærer, at kommunen på eget initiativ skal vejlede dig om dine rettigheder - når det er åbenlyst for kommunen, at der er et behov for vejledning.

Efter Retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning

Kommunen skal også være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning.

Retssikkerhedslovens § 5 indebærer, at kommunens almindelige vejledningspligt efter Forvaltningsloven er skærpet og præciseret på det sociale område.

Retssikkerhedslovens § 5 indeholder i hvert fald 2 væsentlige delelementer:

• Krav om at der foretages en helhedsvurdering af dine behov
• Kravet om at myndigheden skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle muligheder i den sociale lovgivning

Dette betyder, at kommunen skal foretage en samlet vurdering af din situation og dine støttebehov – og tilrettelægge hjælpen ud fra denne samlede vurdering.

Kommunens vurdering af dine behov for hjælp skal ske ud fra alle hjælpemuligheder i den sociale lovgivning.

Når det gælder sociale sager, skal Kommunen altså rådgive og vurdere "på tværs" af forvaltninger og afdelinger – og ikke kun være opmærksom på behov indenfor afdelingens eget sagsområde.

Kommunen skal endvidere være opmærksom på, om der kan gives hjælp efter en anden lovgivning eller hos en anden myndighed udenfor det sociale område.

Retssikkerhedslovens § 5 indebærer således, at en ansøgning om hjælp skal behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den hjælp, som borgeren har ansøgt om.

Generelt skal Kommunen være opmærksom på, om du har ret til en given sociale ydelse, uden at du nødvendigvis konkret har ansøgt derom.

Som udgangspunkt har Kommunen altså pligt til at vejlede dig om dine rettigheder efter den sociale lovgivning - herunder din eventuelle ret til merudgiftsydelse.

En vurdering af, om Kommunen i dit tilfælde har tilsidesat sin vejledningspligt kommer an på flere forhold.

For det første skal det vurderes, om Kommunen har haft en rimelig anledning til at give dig vejledning – altså om kommunen ud fra sit kendskab til din situation har haft grund til at formode, at du har haft behov for vejledning om merudgiftsydelse. 

For det andet skal det vurderes, om du tidligere er blevet vejledt om det samme emne – eller situationen peger på, at du af andre grunde må have vidst, at du kunne søge om en bestemt ydelse - herunder merudgiftsydelse.

Hvis borgeren således konkret har haft kendskab til, at der kan søges om en bestemt ydelse, men har undladt at søge, kan borgerens passivitet komme til at spille en rolle i vurderingen af, om kommunen har svigtet sin pligt til vejledning

Merudgifter med tilbagevirkende kraft

Hvis Kommunen således ud fra en samlet bedømmelse af sagen må siges at have svigtet sin pligt til at vejlede borgeren om rettigheder, skal borgeren stilles som om, at der var givet den nødvendige vejledning.

Dette betyder typisk, at borgeren får hjælp med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor hun / han kunne have indgivet ansøgning om hjælp, hvis der var givet korrekt vejledning.

Med andre ord skal der træffes en afgørelse, der retter op på den manglende eller forkerte vejledning, således at borgeren stilles som om, at der fra begyndelsen var givet korrekt vejledning

I mange tilfælde kan det selvfølgeligt være svært at træffe en beslutning med tilbagevirkende kraft- eksempelvis kan det jo være svært at give hjemmehjælp og hjælpemidler med tilbagevirkende kraft, men når det drejer sig om pengeydelser - som tilfældet er med merudgiftsydelser - skulle dette jo normalt kunne lade sig gøre.

Konklusion

DUKH kan ikke ud fra dine oplysninger afgøre, om du opfylder betingelserne for at få merudgiftsydelse.

Så vidt det fremgår af dine oplysninger, modtager du førtidspension efter "de gamle regler" - altså de regler der var gældende indtil 01.01.2003.

Hvis det er tilfældet, er du altså ikke omfattet af den personkreds, der kan få merudgiftsydelse - medmindre du har en hjælperordning efter Servicelovens § 96 eller din pension er gjort hvilende.

Det fremgår ikke af dine oplysninger, om du har en sådan hjælperordning - eller om din pension er gjort hvilende.

Hvis du ud fra ovenstående bemærkninger skønner, at du eventuelt kan være berettiget til merudgiftsydelse, bør du indgive en konkret ansøgning herom til kommunen hurtigst muligt.

Hvis du ud fra ovenstående bemærkninger tillige skønner, at kommunen burde have vejledt dig om dette på et tidligere tidspunkt, kan du ansøge om merudgiftsydelse med tilbagevirkende kraft - til det tidspunkt, hvor du opfyldte betingelserne og/ eller det tidspunkt, hvor kommunen burde have været opmærksom på muligheden for merudgiftsydelse.

Det skal understreges, at DUKH ikke ud fra dine oplysninger kan afgøre, om kommunen har tilsidesat sin vejledningspligt.

Hvis du har behov for at få uddybet svaret, er du velkommen til at rette henvendelse til DUKH på tlf.: 76 30 19 30. 

Uddybende bemærkninger

Dog kan personer over folkepensionsalderen, der har fået opsat udbetaling af folkepension, også få støtte til dækning af merudgifter

Personer, der modtager invaliditetsydelse efter "de gamle pensionsregler" har også adgang til at få hjælp til merudgifter.