More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Merudgifter voksne Skattefradrag ved taxakørsel og merudgifter

Skattefradrag ved taxakørsel og merudgifter

Jeg har siden 2003 været bevilliget taxa til og fra mit arbejde pga. synshandicap. Som situationen er nu, har jeg selv betalt statens højeste takst, men er blevet kompenseret med et skattefradrag via skattelovgivningens § 9 d. Min....

Spørgsmål

Jeg har siden 2003 været bevilliget taxa til og fra mit arbejde pga. synshandicap. Som situationen er nu, har jeg selv betalt statens højeste takst, men er blevet kompenseret med et skattefradrag via skattelovgivningens § 9 d. Min udgift til taxa har været 32.000 - mens værdien af skattefradraget er ca. 10500. Den resterende udgift på ca. 21000 kr. har kommunen bevilget hidtidig bevilget som merudgifter efter § 100.  

Men nu siger kommunen, at jeg ikke kan få merudgifter dækket mellem hjem og arbejde, idet jeg kan trække de faktiske udgifter fra via skattelovgivningens § 9 d.

Mit spørgsmål er: Kan det være rigtig, at der ikke mere må bevilliges merudgifter til transport, mellem hjem og arbejde. 
 

Svar

Selv om man i henhold til skattelovgivningen kan fratrække udgiften til taxakørsel til og fra arbejde, er det – således om DUKH forstår vejledningen på området - muligt supplerende at yde støtte hertil efter servicelovens § 100.

Som du selv skriver, resterer der fortsat en egenudgift til transport, idet skattefradraget kun kompenserer delvist for transportudgiften – netop i kraft af, at der er tale om et fradrag i beskatningsgrundlaget og ikke et tilskud, der fuldt ud kompenserer for mérudgiften. 

Der vil efter DUKH’s opfattelse være mulighed for at yde støtte med den beregnede udgift ved transport med taxa minus skatteværdien af transportfradraget og minus den udgift, du ville have haft til transport, hvis du ikke havde haf særlig transportbehov som følge af dit handicap. 

Retningslinjer for støtte til mérudgift til transport til og fra arbejde findes bl.a i vejledningen til § 100, som er indkopieret i uddrag nederst i dette svar.

DUKH forudsætter i sit svar, at du er omfattet af målgruppen for ydelser efter servicelovens § 100, og at det som følge af dit handicap er nødvendigt, at du transporterer dig til og fra arbejde i taxa.

Et afslag på mérudgift til transport kan inden fire uge, efter at du har modtaget afgørelsen, påklages til det Sociale nævn. En afgørelse fra kommunen skal være ledsaget af en klagevejledning.

 

 

Uddrag af ” Vejledning om særlig støtte til voksne”  pkt 101.

Der kan ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er forbundet med befordring til og fra et arbejde. Der vil være tale om merudgifter ud over det særlige skattefradrag, som kan benyttes ved befordring til og fra arbejde, jf. ligningslovens § 9 d. (Link til ligningsloven) Se også Skatten 2002, hvori det nævnes, at "Har en skatteyder som følge af invaliditet eller kronisk sygdom udgifter ud over det normale til befordring mellem hjem og arbejdsplads, skal de almindelige regler om fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted ikke anvendes, men i stedet bestemmelsen i ligningsloven § 9 D."

Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger udover, hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med den pågældendes nedsatte funktionsevne.

Merudgifter til og fra arbejde kan f.eks. være udgifter i forbindelse med færgeoverfart, hvor størrelsen på bilen udløser en ekstra betaling, taxakørsel i forbindelse med, at den særligt indrettede bil er til reparation, taxakørsel i ventetiden indtil bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 (link til serviceloven) foreligger, eller indtil bilen leveres. Det er en forudsætning, at kørselsbehovet ikke kan dækkes efter andre bestemmelser eller anden lovgivning.

 

Oprettet den: den 14/04 2010 11:42 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 31/01 2011 10:38
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf