More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Pasning og pleje Transportudgift ved pasning af døende

Transportudgift ved pasning af døende

Kan jeg få hjælp til transportudgift i forbindelse med pasning af døende?

Spørgsmål:

Jeg skal til at have orlov for at passe min mor, som er døende. Jeg bor i Midtjylland, og hun bor i nord for København. Orloven vil være delvis, således at jeg tager derover 2 dage ugentligt. I forbindelse hermed har jeg selvfølgelig en forholdsvis stor transportudgift. Er der mulighed for at få refunderet noget af udgiften? Kan jeg evt. trække kørsel fra på min selvangivelse?

 

Svar fra Netrådgiveren:

Tak for dit spørgsmål. Nej, der er ikke mulighed for at få refunderet noget af udgiften til transport? Ja, du kan trække kørsel fra på din selvangivelse.

Plejevederlag i forbindelse med pasning af døende udbetales efter reglerne i servicelovens §§ 119-122. Plejevederlag er almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor du kan få fradrag for befordringsudgifter m.v. efter de gældende regler i skattelovgivningen. Spørg evt. skat nærmere herom. 

I Vejledning nr. 33 af 14.6.2007 om hjælp i forbindelse med pasning af døende står der om dækning af plejerens udgifter i pkt. 41: ”Plejeren kan ikke få dækket udgifter, som pågældende måtte have i tilknytning til plejeopgaven, fx udgifter til kørsel.”

Men du kan trække kørslen fra i skat

Tilbage er således muligheden for i lighed med lønmodtagere i øvrigt at fratrække udgifter i forbindelse med erhvervelse af indkomsten.

Hvis du har brug for uddybning eller yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte DUKHs hovedkontor på tlf.: 76 30 19 30 for at indgå aftale om telefonisk rådgivning. 

Links:

Vejledning nr. 33 af 14.6.2007 om hjælp i forbindelse med pasning af døende

 

Oprettet den: den 05/10 2010 07:06 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 05/10 2010 07:49
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf