More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Tabt Arbejdsfortjeneste Beregning af tabt arbejdsfortjeneste - udmåling af ydelsen Modregning af besparelser i tabt arbejdsfortjeneste

Modregning af besparelser i tabt arbejdsfortjeneste

Skal sparede transportudgifter modregnes i tabt arbejdsfortjeneste?

Spørgsmål:

I forbindelse med at jeg modtager tabt arbejdsfortjeneste med 34 timer/uge til at hjemmetræne mit barn, har kommunen nu pludselig fundet på at trække et beløb på 201 kr. om måneden for sparet transport. Jeg har naturligvis skrevet til kommunen for at høre, hvad det er for nogen transportudgifter, som de mener jeg skal trækkes for og fik dette svar (uddrag):

"Fradrag for sparede udgifter til transport skal indgå som en del af beregningen. Forklaring er den, at ligesom du mister en arbejdsindtægt, sparer du udgifter til transport til arbejde."

Jeg håber, at I kan hjælpe med at gennemskue og gøre det klart for mig, hvad det nøjagtigt betyder, for jeg kan ikke se det.

Svar:

Det er korrekt, at kommunen skal modregne de besparelser, der evt. opstår i forbindelse med, at du modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (TA) efter servicelovens § 42
Når din TA beregnes, fratrækkes besparelserne  i  "nettolønnen", d.v.s. efter skat mv. Det kan f.eks. dreje sig om transporudgifter til og fra arbejde eller besparelser på udgift til daginstitution. Det fremgår af § 10 i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom og af pkt. 214-216 i Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

Modregning skal ske med den reelle besparelse
Du skal være opmærksom på, at beløbet, der vedrører transport, skal udgøre den reelle besparelse. Beløbet må således ikke eksempelvis beregnes ud fra statens km-takster. Det fremgår af principafgørelse O-58-96.

Hvis du har brug for uddybning eller yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte DUKH på tlf.: 76 30 19 30.

Oprettet den: den 31/07 2012 08:56 af Erik Jappe
Sidst opdateret 31/07 2012 08:58
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf