More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Tabt Arbejdsfortjeneste Forhøjelse af loftet for tabt arbejdsfortjeneste

Forhøjelse af loftet for tabt arbejdsfortjeneste

Vil vi, der er ramt af loftet, også kunne få en højere ydelse så?

Spørgsmål:

Vi har hørt, at loftet for tabt arbejdsfortjeneste bliver forhøjet her til sommer. Vil vi, der er ramt af loftet, også kunne få en højere ydelse så?

Svar:

Det er korrekt, at Folketinget netop har vedtaget lovforslag L 72, der forhøjer loftet fra de nuværende 20.241 kr. til 27.500 kr. (2012). Lovændringen træder i kraft pr. 1.7.2012.
Når du som modtager af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 er ramt af det nuværende loft, vil du fra den 1.7.2012 have ret til at få opreguleret din tabte arbejdsfortjeneste. Fra L 72 af 25.1.2012: "Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012. Fra denne dato vil alle borgere, der får tabt arbejdsfortjeneste fastsat under hensyntagen til ydelsesloftet, dermed skulle have fastsat ydelsen ud fra det foreslåede forhøjede ydelsesloft."

Uddrag i øvrigt fra L 72:
"Hvis borgerens bruttoindtægt uanset det timetal, hvori borgeren arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end det foreslåede forhøjede ydelsesloft, påvirkes borgeren ikke af ydelsesloftet ved fastsættelse af ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste. 
Hvis borgeren visiteres til et lavere antal timer end borgerens hidtidige arbejdstid, reduceres maksimumbeløbet i forhold til den andel, som de visiterede timer udgør af den hidtidige arbejdstid. Hvis en borger f.eks. forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste har haft en bruttoindtægt på 500.000 kr. om året, og borgeren visiteres til tabt arbejdsfortjeneste på halv tid i forhold til det oprindelige timetal, vil ydelsesloftet være på 165.000 kr. årligt."

De 165.000 kr. fremkommer således: 27.500 kr. x 12 mdr. = 330.000 kr./halv-tid = 165.000 kr.

Hvis du har brug for uddybning eller yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte DUKH på tlf.: 76 30 19 30.

Oprettet den: den 26/03 2012 08:23 af Erik Jappe
Sidst opdateret 26/03 2012 08:23
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf