More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Tabt Arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste og barsel Tabt arbejdsfortjeneste, ændret bevilling og evt. barselsorlov

Tabt arbejdsfortjeneste, ændret bevilling og evt. barselsorlov

Kan der bevilges barselsdagpenge i de resterende timer i en situation, hvor der ikke længere er bevilget tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid??

Spørgsmål:

Jeg har i 4 år modtaget tabt arbejdsfortjeneste (TA) på fuld tid pga. pasning af min søn med en immundefekt. Kommunen har pr. 1. december 2011 ændret bevillingen til 18,5 time om ugen samt gennemsnitligt 3 sygedage om måneden. Dette gælder fra 1. marts 2012 (så vi har fået de 3 måneders overgangsperiode). Vi har anket til Det Sociale Nævn, men de har lang behandlingstid. 

Jeg har fået et barn i august 2011 og spørger derfor nu, om jeg kan tage barsel i de resterende timer, indtil hun er stor nok til at komme i dagpleje. Kommunen siger nej - fordi jeg ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet? Er det korrekt? 

Svar:  

Ja, kommunen har ret i, at du ikke er berettiget til barselsdagpenge i de 18½ time ugentlig, hvor du ikke længere modtager TA.

For at være berettiget til barselsdagpenge, skal man have været beskæftiget 120 timer indenfor de sidste 13 uger før man går på barsel (barselslovens § 27, stk. 1). Man kan dog se bort fra perioder i op til 2 år, hvor man har modtaget TA (barselslovens § 27, stk. 3). Da du har modtaget TA i 4 år, opfylder du ikke beskæftigelseskravet i barselsloven.   

Du kan evt. overveje en anden mulighed:
Hvis du er medlem af a-kasse og var understøttelsesberettiget, før du for 4 år siden overgik til fuld TA, kan du opnå ret til barselsdagpenge jvf. barselslovens § 27, stk. 1 nr. 2, hvis du lader den tabte arbejdsfortjeneste overgå til faderen.

Hvis du har brug for uddybning eller yderligere rådgivning, er du velkommen til at kontakte DUKH's hovedkontor på tlf.: 76 30 19 30.

Oprettet den: den 02/02 2012 13:10 af Erik Jappe
Sidst opdateret 02/02 2012 13:11
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf