Tabt arbejdsfortjeneste og fleksjob
Jeg vil godt vide, om man kan få tabt arbejdsfortjeneste, når man har fleksjob.Kan jeg få tabt arbejdsfortjeneste, selvom jeg er ansat i fleksjob?
Jeg vil godt vide, om man kan få tabt arbejdsfortjeneste, når man har fleksjob. Kommunen mener nemlig, at jeg ikke har et indtægtstab, når jeg er ansat i et fleksjob.
Svar:
Jo - hvis du iøvrigt opfylder betingelserne, vil jeg mene, at du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, selv om du arbejder i et fleksjob.
Betingelserne om, at du helt eller delvis må ophøre med din beskæftigelse for at passe dit barn og
at du har et indtægtstab ved at passe barnet, skal bl.a. være opfyldte.
Som ansat i et fleksjob modtager du en almindelig lønindtægt. Det, at arbejdsgiveren får delvis refusion for din løn, har ikke betydning for, hvor meget du mister, hvis du må gå ned i tid for at kunne passe dit barn. Dit indtægtstab i et fleksjob vil som udgangspunkt være det samme som i et almindeligt job.
Kompensation for tabt arbejdsfortjenste beregnes på baggrund af den løn, du har fået udbetalt i dit fleksjob - på samme måde som hvis du havde været i et ordinært job.
Vi vil anbefale, at du beder kommunen om en skriftlig begrundet afgørelse og ankevejledning.
Du er velkommen til at kontakte DUKH, hvis du ønsker uddybende rådgivning.
LINK til DUKHs guide om Tabt arbejdsfortjeneste, hvor alle betingelserne for TA er ridset op

