More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Tabt Arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste og kontrol på sygehus

Tabt arbejdsfortjeneste og kontrol på sygehus

Jeg modtager tabt arbejdsfortjeneste et antal timer om ugen. Derudover gælder min bevilling for enkelte dage i forbindelse med kontroller og evt. indlæggelser. Men nu har jeg fået at vide af kommunen...

Jeg kan ikke længere få tabt arbejdsfortjeneste for de første tre sygehuskontroller

Jeg modtager tabt arbejdsfortjeneste (TA) et antal timer om ugen. Derudover gælder min bevilling for enkelte dage i forbindelse med kontroller og evt. indlæggelser.  Men nu har jeg fået at vide af kommunen, at jeg fremover kun kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter den 3. kontrol. Dvs. jeg kan ikke længere få tabt arbejdsfortjeneste for kontrol nr. 1,2 og 3. Er dette korrekt praksis?

Herudover vil jeg gerne høre, hvordan det så ser ud med dækning af kørselsudgifter via hospitalets kørselskontor. Kan jeg få dækket mine kørselsudgifter fra kontrol nr. 1 eller er det også først fra kontrol nr. 4?

Jeg har ikke kunnet finde noget lovstof ang. dette.

 

Svar:

Nej - bevillingen af TA bør i dit tilfælde også omfatte de første 3 kontroller.

Det er rigtigt, at Ankestyrelsen i principafgørelsen C-8-08 (klik her for at gå til afgørelse C-8-08), har truffet afgørelse om, at der ikke kunne ydes kompensation for TA til forældre, som kun skal ledsage barnet til hospitalskontroller 2-3 gange årligt. Ankestyrelsens begrundelsen er, at borgeren ved 2-3 kontroller om året ikke har et betydeligt fravær fra sit arbejde.

Nogle kommuner har tolket afgørelsen således, at der så generelt ikke længere skal ydes TA for de første tre sygekontrol for de første 3 kontroller - også i sager, hvor familien gør til flere kontroller/sygehusbehandlinger. Men det er en overfortolkning af afgørelsen.

Ankestyrelsen har i principafgørelsen 79-11 (klik her for at gå til afgørelse 79-11) afgjort, at ved beregning af TA indgår alle kontroller og behandlinger, som iværksættes på baggrund af en indgribende kronisk/langvarig lidelse. Det betyder, at kommunen ikke kan foretage fradrag for de første 3 kontroller eller ambulante behandlinger.

Det er altså kun i de tilfælde, hvor man kun ialt har 2-3 årlige kontroller/behandlinger, at du ikke er berettiget til kompensation for TA.

Udgiften til kørsel

Du kan fortsat søge dækning af kørselsudgifter via hospitalets kørselskontor - også til 1.kontrol. Kørselsudgiften dækkes efter bestemmelse i Sundhedsloven og er ikke afhængig af bevilling af TA efter serviceloven.

Oprettet den: den 07/12 2010 16:10 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 10/06 2011 12:00
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf