More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Transport og bil Støtte til bil og ventetid

Støtte til bil og ventetid

Jeg begyndte min trivsels bil ansøgning i febure måned og har ikke fået en afgørelse endnu. Hvor lang tid tager det? Hver gang jeg ringer og høre hvor langt den er er det ingen, som rigtig vil fortælle mig noget andet, end den er hos en læge konsulent, eller de skal have møde, så kan de prøve at snakke om mig...

Spørgsmål:

Hej

Jeg begyndte min trivsels bil ansøgning i februar måned og har ikke fået en afgørelse endnu. Hvor lang tid tager det?
Hver gang jeg ringer og høre hvor langt den er er det ingen, som rigtig vil fortælle mig noget andet, end den er hos en læge konsulent, eller de skal have møde så kan de prøve at snakke om mig.

Jeg er en pige på næsten 30, der har piskesmæld efter en fald ulykke
Jeg har en meget svær bækken løsning og har en gang distance på 100-125 meter. Jeg har fået at vide af læger og specialister, det bliver aldrig bedre med mig, og at jeg må leve med det.

Jeg har fået førtidspension i 2006 bor i en lille by, hvor det ikke er bybusser. Jeg kører meget rundt til vand-gymnastik og har meget aktive børn på 5 og 7 år, som jeg transporterer rundt til deres aktiviteter. Nogle af disse aktiviteter er uden for byen og besøger venner.

VI har også en søn med adhd, som vi skal til kontrol med et par gange i året.

Håber i kan hjælpe med nogle gode råd

Svar

Du har som udgangspunkt ret til at få oplyst, hvor lang tid det tager for kommunen at tage stilling din ansøgning om støtte til bil.

Efter retssikkerhedslovens § 3 stk 1 skal kommunen behandle ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er brug for hjælp.

Ifølge retssikkerhedslovens § 3 stk 2 er kommunen forpligtet til at udarbejde generelle sagsbehandlingsfrister inden for de forskellige sagsområder - også bilområdet. De generelle sagsbehandlingsfrister er lagt ud på din kommunes hjemmeside. Det fremgår her, at en bilansøgning skal kunne sagsbehandles inden for 16 uger. D.v.s. at du som udgangspunkt skal have en afgørelse senest 16 uger efter du har ansøgt.

Der kan dog opstå forhold, som forlænger sagsbehandlingstiden - sygdom, personaleskift m.v. Men her gælder den regel, at kommunen er forpligtet til at give dig en skriftlig besked om, at man ikke kan overholde sagsbehandlingstiden, lige som du skal have en meddelelse om, hvornår du kan forvente en afgørelse.

I visse tilfælde kan det af andre årsager være vanskeligt for kommunen at sige præcist, hvor lang tid det vil tage at behandle en konkret ansøgning. Det kan være, at der skal indhentes lægelige oplysninger eller eller lign. ved egen læge eller speciallæge m.v. Så kan kommunen i stedet for at angive en præcis frist oplyse, hvor langt sagen er, og hvilke oplysninger man venter på, før end man kan træffe en afgørelse.


Men når disse oplysninger er tilgået kommunen, så vil jeg mene at retssikkerhedsvejledningens bestemmelser slår fast, at kommunen skal angive en frist for, hvornår man kan træffe en afgørelse. Det må være rimeligt at forvente, at der eksisterer faste interne arbejdsgange og møderutiner, således at sagsbehandleren kan  give en skriftlig meddelelse om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Skulle det mod forventning fortsat ikke være muligt at få skriftlig besked om, hvornår der kan påregnes en afgørelse, kan man henvende sig til nærmeste leder og forlægge problemstillingen for denne.

Du er velkommen til at medbringe dette svar til din sagsbehandler.

Hvis den vejledning, du har fået her, ikke løser dit problem, så er du velkommen til at kontakte DUKH's hovedkontor i Kolding på telefon 76301930 for at træffe aftale om en telefonsamtale med en socialfaglig konsulent, hvor vi så har mulighed for at  undersøge problemet nærmere.

De retsregler jeg har henvist til i mit svar til dig fremgår af retssikkerhedsvejledningen pkt. 18 til 27. og kan hentes på dette: Link til retssikkerhedssvejledningen 

Oprettet den: den 28/11 2008 15:28 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 28/09 2010 07:25
Handlinger tilknyttet webside

Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf