More about DUKH in: Arabic |  BKS |   English |  Farsi |  German |  Somali |   Tyrkish |  Urdu              Tekststørrelse: Stor | Normal | Lille | Log ind |
Du er her: Forside Netrådgivning Skole - SFO - Børnehave Økonomisk støtte til efterskoleophold

Økonomisk støtte til efterskoleophold

Min søn på 10 år har ADHD i svær grad. Han får medicin og går på specialskole. Hans handicap påvirker min datter på snart 15 år i negativ retning, i og med at han for det første optager meget af min...

Spørgsmål:

Min søn på 10 år har ADHD i svær grad. Han får medicin og går på specialskole. Hans handicap påvirker min datter på snart 15 år i negativ retning, i og med at han for det første optager meget af min tid (jeg er alene med mine børn) og for det andet er udadreagerende og fylder meget i hjemmet.

Min datter er efter eget ønske nu optaget på en efterskole og skal starte til august 2010. Økonomisk er jeg nødt til at optage et banklån for at få råd til efterskoleopholdet.

Er der nogen mulighed for at få økonomisk støtte fra kommunen?


Svar:

Jeg kan ikke svare dig klart på, hvorvidt du kan få økonomisk støtte til din datters efterskoleophold, da det kræver et langt dybere kendskab til dine og din datters forhold.

Men jeg kan sige, at det er muligt at få økonomisk støtte fra kommunen til sit barns efterskoleophold. Støtten kan gives, uden at der skal ske en egentlig anbringelse af barnet. Kommunen vil da bevilge efterskoleopholdet efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 2 (Link til serviceloven). Følgende betingelser for bevilling af efterskoleophold efter servicelovens § 52 stk. 4 skal være opfyldt:

  • At det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte.
  • At der er samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
  • At du ikke selv har råd til at afholde udgiften.


Det betyder i praksis, at kommunen vil indhente relevante oplysninger om din datter og hendes forhold. Disse oplysninger kan bl.a. komme fra skole, PPR, læge, din datter og dig. Herefter vil kommunen vurderer, om det er af væsentlig betydning af hensyn til din datters særlige behov, at hun støttes i et efterskoleophold. Vurderer kommunen at det er af væsentlig betydning pga. hendes særlige behov, at hun støttes i et efterskoleophold, skal kommunen ind og se på din økonomi ved at sammenholde dine indtægter med dine udgifter for at vurdere, om du selv har råd til at betale efterskoleopholdet eller dele af udgiften til opholdet.

For yderligere vejledning henvises til:

Socialministeriets vejl. om særlig støtte til børn og unge og deres familier - søg på efterskole.


Oprettet den: den 22/04 2010 10:04 af DUKH Administrator
Sidst opdateret 13/09 2011 07:58
Handlinger tilknyttet webside

 
Lille grafik med DUKHs tre piktogrammer - møde mellem borger og sagsbehandler, kørestol og et lovtegn - paragraf