Ny organisation LOBPA har set dagens lys
LOBDA er en ny organisation for borgerstyret personlig assistance. I de kommende måneder...
Fra den 1. januar 2009 er den gamle hjælperordningen, som giver mennesker med handicap mulighed for personlig hjælp, hvis de har en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Ordningen kaldes nu BPA -borgerstyret personlig assistance. En af de væsentligste ændringer handler om, at borgeren nu ikke længere behøver at fungere som arbejdsgiver for sin hjælper. Borgeren kan derimod vælge at afgive arbejdsgiveransvaret - enten til en nærtstående person eller til et privat firma eller til en borgerstyret organisation.
Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance er stiftet til dette formål, oprettet af en række enkeltpersoner med tilknytning til blandt andet Dansk Handicap Forbund, RYK – Rygmarvsskadede i Danmark, Muskelsvindfonden, Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede, Spastikerforeningen og Scleroseforeningen.
Formålet er umiddelbart at overtage det formelle arbejdsgiveransvar for de, der ønsker det, men dernæst er planen at udvikle en samlet service til borgere og hjælpere, der blandt andet omfatter rekruttering af hjælpere, vikarservice, løn- og skatteadministration og uddannelse.
I de kommende par måneder rejser repræsentanter for organisationen rundt i Danmark og afholder en række informationsmøder for at oplyse borgere og kommuner om deres nye organisation, og de tilbud som den kan tilbyde.
Du kan læse mere om LOBPA og informationsmøderne på www.lobpa.dk
