Nye hjemmesider fra Servicestyrelsen
Servicestyrelsen har lavet to nye hjemmesider. Den ene handler om Borgerstyret Personlig Assistance - den anden om bedre koordination på handicapområdet
Hjemmeside om Borgerstyret personlig assistance
Indenrigs- og Socialministeriet og Servicestyrelsen lavet en BPA-hjemmeside.
På hjemmesiden kan man blandt andet finde forskelligt baggrundsmateriale om BPA, og man vil kunne finde nyt om blandt andet kurser og aktiviteter omkring BPA.
Find hjemmesiden om BPA på http://www.servicestyrelsen.dk/wm149494
Hjemmeside om bedre koordination på handicapområdet
I forbindelse med projektet 'Den koordinerende sagsbehandler på handicapområdet' har Servicestyrelsen udviklet en hjemmeside, der henvender sig til kommunale ledere og sagsbehandlere, som arbejder med handicapområdet.
På hjemmesiden kan man blandt andet finde værktøjer til at skabe bedre koordination mellem de forskellige forvaltninger, så borgere med funktionsnedsættelser får en mere helhedsorienteret sagsbehandling.
Læs mere på http://koordinerende.servicestyrelsen.dk
