Uvildighed
DUKH er en uvildig instans - vi tager ikke part i en sag. Læs mere om hvad vi forstår ved uvildighed
Uvildighed er et så centralt begreb for os, at det ligefrem er en del af vores navn.
Men hvad mener vi egentlig med uvildighed?
Kort sagt betyder det, at vi ikke kan, må eller vil tage part i de sager, vi inddrages i. Uvildigheden skal sikre, at vi til enhver tid arbejder på at styrke samarbejdet mellem borgeren og kommunen.
Vi kan derfor heller ikke agere som bisidder eller repræsentant for en borger - eller for en myndighed. Vi vil altid stræbe efter at rådgive begge parter om, hvordan samarbejdet bedst kommer til at virke.
