Du er her: Forside Rådgivning Netrådgiveren Spørgsmål og svar Tabt Arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste og mistet deltidsjob
DUKH

Abonner på DUKHsen

Temahæfte om sagsbehandling på handicapområdet

Din email


Format på mail?
HTML
Text
 

Tabt arbejdsfortjeneste og mistet deltidsjob

Spørgsmål: Vores søn på 4 har hemiparese, og i den forbindelse har min hustru fået tildelt kompensation for 17 timers tabt arbejdsfortjeneste (TA). Det har hun fået, siden vores søn var halvandet år. For et år siden fik vi et barn mere og i den forbindelse har min hustru fået 20 timers barsels/forældreorlov sammen med de 17 timers TA. Der sker så det...

Spørgsmål:

Vores søn på 4 har hemiparese, og i den forbindelse har min hustru fået tildelt kompensation for 17 timers tabt arbejdsfortjeneste (TA). Det har hun fået, siden vores søn var halvandet år. For et år siden fik vi et barn mere og i den forbindelse har min hustru fået 20 timers barsels/forældreorlov sammen med de 17 timers TA. Der sker så det, at min kone bliver fyret under barselsorloven og derfor sandsynligvis vil være arbejdsløs, når barslen udløber. Barslen udløber den 6/9 og kommunen har i forbindelse med en årlig opfølgning nu kun bevilget TA frem til 31/8. De skriver, at min kone for fortsat at være berettiget til TA efter denne dato "skal kunne fremvise et løntab, eksempelvis ved at hun får udbetalt løn, dagpenge eller kontanthjælp"

Jeg kan ikke forstå dette, da det i sagens natur ikke er muligt at fremvise nogle af disse ting. Løn kræver et arbejde. Dagpengepenge kræver, at hun står til rådighed mindst 30 timer, hvilket a-kassen vil betvivle, da hun har fået tildelt 17 timers TA, og kontanthjælp er vist heller ikke en mulighed.

Når jeg læser jeres pjecer om dette, får jeg det indtryk, at min kone i virkeligheden kan få kompensation for det manglende arbejde med dagpengesatsen i op til 3 måneder.

Der er ikke nogle forhold vedrørende vores søn, der er ændret sig, og det er heller ikke umiddelbart udmålingen af timer, kommunen mener har betydning for bortfald af TA. Det er udelukkende det forhold, at hun bliver ledig.

Er det mig den er gal med eller virker kommunens udmelding forkert? 


Korte bevillinger - lang sagsbehandling 
Kan kommunen i øvrigt tilade sig at lade en bevilling vedr. en varig lidelse køre i kun 2 mdr. fordi de forventer at min kone er ledig. Grunden til jeg spørger om det sidste er, at kommunens sagbehandling i vores sag siden det begyndte for 3 år siden har været forsinket og præget af en måneders administrative forlængelser hvilket betyder at vi næsten altid går med en fornemmelse af at kommunen stopper betalingen inden for de næste par måneder. Det er en meget opslidende process hver eneste gang, og det har sjælden varet under 3 måneder at behandle en sag.

Håber i kan hjælpe med et svar så jeg er lidt bedre forberedt til næste møde med kommunen.

 

Svar fra Netrådgiveren:

Ud fra de oplysninger du giver, har din hustru ret til at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (TA)  17 timer ugentlig som hidtil, selv om hun bliver ledig fra sit deltidsjob.

Det er altså ikke en forudsætning, at hun modtager løn, dagpenge eller kontanthjælp. Din hustru dokumenterede jo sit hidtidige forsørgelsesgrundlag - og tabet heraf, da den TA i sin tid blev iværksat, og det er fortsat beregningsgrundlaget fra den gang, der gælder.

Det er korrekt, at din hustru har mulighed for at søge en dagpengelignende ydelse i 3 mdr. efter servicelovens § 43, i forbindelse med at hun bliver ledig fra sit deltidsjob. Hensigten med denne bestemmelse er netop, at personer der modtager delvis TA kombineret med et deltidsjob - og mister deltidsjobbet, får en 3 mdr. periode hvor de kan forsøge at skaffe sig et nyt deltidsjob.

Se link til nedenfor Vejledning nr. 3 til serviceloven, pkt. 226-229.

Bevillingsperiode

I forhold til bevillingens længde ligger der ingen bestemmelser om hvor lang (eller kort) en bevillingsperiode må være, når det gælder TA.

Som udgangspunkt bevarer man dog ydelsen i 3 mdr. efter den måned, hvor betingelserne for TA ikke længere er opfyldt, med mindre der er indgået en enig aftale mellem parterne om en bestemt periode.

Se link til Vejledning nr. 3 til serviceloven. pkt. 218, samt til Ankestyrelsens principafgørelser O-101-98 og C-24-08, hvor spørgsmålet behandles.

Har I brug for uddybning, er I velkomne til at kontakte DUKH tlf. for rådgivning.

 

Links til yderligere oplysninger 

Du kan læse yderligere i disse afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet. Afgørelsernes nr. er O-101-98, C-24-08:

 

Om at søge SM-afgørelser på Ankestyrelsens hjemmeside

  1. Gå ind på http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/ 
  2. Indtast nr f.eks. O-101-98 i feltet søgeord og tryk søg
  3. Herefter kommer afgørelsen frem
af DUKH Administrator Sidst opdateret 29/07 2010 09:08
Handlinger tilknyttet webside