Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Børn Dagtilbud - børnehave og SFO Støttetimer i dagtilbud og klageadgang

Handlinger tilknyttet webside

Støttetimer i dagtilbud og klageadgang

Har forældre klageadgang over omfanget af støttetimer i dagtilbud?

 Har forældre klageadgang over omfanget af støttetimer i dagtilbud?

I DUKH modtager vi jævnligt henvendelser fra forældre, som oplever, at den støtte, barnet er tildelt i dagtilbuddet, ikke imødekommer barnets behov. Forældrene får ofte det svar fra kommunen, at der ikke er flere støttetimer tilbage i den pulje, som kommunen har afsat til fordeling blandt kommunens institutioner. Forældrene ønsker derfor rådgivning om klageadgang.

Svar:

Forældre har ikke klageadgang på afgørelser om støttetimer efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2. Barnets forælder kan dog klage til kommunalbestyrelsen, hvis de oplever, at den støtte, barnet er tildelt i dagtilbuddet, ikke imødekommer barnets behov. Barnets forældre kan desuden rette henvendelse til Tilsynet, hvis ikke de mener kommunen overholder lovbestemmelsen om støtte i dagtilbud.

Uddybning af svar:

Ankestyrelsen har i en konkret sag, hvor en forælder klagede over omfanget af støttetimer, afvist at behandle sagen med følgende begrundelse:

”Begrundelsen er, at … kommunes afgørelse om tildeling af ressourcer til … børnehave ikke er en afgørelse truffet over for dig som part i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, og med klageadgang herover efter dagtilbudslovens § 97. Sagen falder således uden for Ankestyrelsens kompetence.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 97, at kommunens afgørelser efter dagtilbudsloven kan, medmindre andet er fastsat i loven eller retssikkerhedsloven, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 60, at når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for Ankestyrelsen.

Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Det fremgår også heraf, at det alene er den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.

Sagen er påklaget i medfør af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, jf. dagtilbudslovens § 97.

Dagtilbudslovens § 4, stk. 2, er en generel bestemmelse om kommunens forpligtelse til at sikre, at børn og unge, der har behov for støtte, tilbydes en sådan støtte i dagtilbuddet. Det fremgår af lovforslaget med bemærkninger til dagtilbudslovens § 4, stk. 2 (2006/1 LSF 170), at det er institutionskommunens serviceniveau, der er afgørende for typen og omfanget af den støtte, som barnet tilbydes. Dagtilbudslovens § 4, stk. 2, er således en bestemmelse, som forpligter kommunen inden for rammerne af kommunens serviceniveau at yde støtte til børn og unge, som har behov herfor i dagtilbud.

Forældre kan ikke i medfør af bestemmelsen konkret ansøge om støtte til deres børn i dagtilbuddet, og kommunen kan ikke i medfør heraf konkret bevilge støtte til forældrene til et barn i dagtilbud. Det er den pågældende institution, der søger om støtte. Institutionen kan i forbindelse med ansøgningen anmode om forældrenes bemærkninger og vurdering. Det er Visitationsudvalget i kommunen, der herefter bevilger støtten til institutionen på baggrund af den samlede børnegruppes behov for pædagogisk støtte. Det fremgår af bevillingen, at institutionen har klageadgang, samt at forældrene ikke kan påklage afgørelsen, da indsatsen er rettet mod institutionen.

Uanset det forhold, at kommunens afgørelse indirekte vedrører (dit barn) i forhold til den støtte, som er bevilget i (barnets) dagtilbud, er du med henvisning til ovenstående ikke part i sagen og med adgang til at klage over kommunens afgørelse.”

DUKH undrede sig over, at forældremyndighedsindehaveren ikke har partsstatus, da det på den ene side anføres, at støtten bevilges ”til institutionen på baggrund af den samlede børnegruppes behov for pædagogisk støtte”, men på den anden side anføres barnets navn og cpr.nr. i bevillingen - sidstnævnte medfører efter DUKHs vurdering, at støttetimerne er ”øremærket” det pågældende barn.

Som følge heraf anmodede DUKH Ankestyrelsen om en uddybning af afgørelsen. Ankestyrelsen henviste imidlertid DUKH til at rette henvendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der efterfølgende vejledende har udtalt følgende:

”Ministeriet kan vejledende oplyse, at det følger af dagtilbudslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn, der har behov for støtte i et dagtilbud for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Ministeriet kan oplyse, at dagtilbudslovens § 4, stk. 2, er en bestemmelse om kommunens generelle forpligtelse til at sikre, at børn, der har behov for støtte, tilbydes støtte i dagtilbuddet.

Forældre kan ikke i medfør af § 4, stk. 2, konkret ansøge om støtte til deres barn i dagtilbuddet. Støtte til børn i dagtilbud har blandt andet til formål at være en integreret del af det pågældende dagtilbud, således at støtten også kommer de øvrige børn i dagtilbuddet til gavn.

Kommunalbestyrelsens udgifter til støtte skal, i det omfang, at støtten ikke har karakter af konkret individuel behandling efter anden lovgivning, indregnes i de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, som udgør beregningsgrundlaget for fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud.

Hvis man som forældre mener, at kommunen ikke overholder reglerne i dagtilbudsloven, er der mulighed for at rette henvendelse til Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen (Tilsynet) fører tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen er ikke en klageinstans og beslutter derfor selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.”

Sidst opdateret 05/04 2017.