Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Børn Merudgifter til børn

Handlinger tilknyttet webside

Merudgifter til børn

Herunder kan du læse yderligere om servicelovens paragraf 41, der handler om merudgifter til børn

Servicelovens § 41 om merudgifter til børn er en af de paragraffer, som vi får flest henvendelser om i DUKH. På denne side får du en grundig og generel information om merudgifter til børn. Er du på jagt efter en hurtig introduktion til området, læs da først vores lovguide om samme emne: Merudgifter til børn. I spørgsmål og svar om merudgifter finder du svar på helt konkrete problemstillinger og spørgsmål om emnet. Begge finder du nederst på siden her eller menuen til venstre.

Read All

Formål

Familier med børn med handicap har udgifter ved forsørgelsen, som andre familier med børn ikke har. Formålet med servicelovens § 41 er at give familierne mulighed for at få dækket disse merudgifter. Den enkelte familie skal selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som familien normalt ville have betalt, hvis barnet ikke havde haft et handicap.

Formålet med merudgiftsydelsen er helt konkret at medvirke til

  • at børn og unge med et handicap kan forsætte med at bo hjemme og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., såfremt det er bedst for barnet,
  • at jeres familie kan leve så normalt som muligt uanset jeres barns handicap, og
  • at hindre at jeres barns handicap forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Hvem kan få hjælpen?

Målgruppen er børn med handicap, der bliver forsørget i hjemmet. Det betyder, at barnet skal bo hos jer som forældre eller hos andre pårørende. Hvis dit barn er anbragt af kommunen uden for hjemmet, kan du ikke modtage merudgiftsydelse efter § 41.

Hvis dit barn er indlagt på sygehus, er på aflastningsophold eller midlertidigt som et led i almindelig skolegang går på kost- eller efterskole, har dit barn fortsat ophold i eget hjem. Her kan du således modtage merudgiftsydelse.

Hvis dit barn er anbragt i pleje hos en plejefamilie af kommunen, er der ikke tale om forsørgelse i hjemmet. Udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelsen efter servicelovens § 41, ydes som en del af plejeydelsen.

Hvis dit barn er anbragt af kommunen på en døgninstitution til fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdes af institutionen. I forbindelse med besøg i hjemmet bør udgifter, som ellers skulle have været afholdt efter servicelovens § 41, således normalt afholdes som en institutionsudgift.

Hvor skal du søge?

Det er dit barns opholdskommune, der skal behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager, hvor du og den anden forælder ikke bor i samme kommune. Ankestyrelsen har i principafgørelse C-15-03 truffet afgørelse om, at hjælp til dækning af nødvendige merudgifter er en ydelse, der er relateret til barnet. Det er derfor barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgninger om hjælp til merudgifter. Det gælder også i de tilfælde, hvor den af forældrene, der søger om hjælp, har en anden opholdskommune end barnet.

Hvad er betingelserne?

Kommunen skal efter serviceloven § 41 yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med:

  • betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
  • indgribende kronisk lidelse, eller
  • indgribende langvarig lidelse.

Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.

Begrebet nødvendige merudgifter:

Her skal det vurderes, om udgiften er en nødvendig merudgift. Hvorvidt udgiften er nødvendig er en vurderingssag. Ankestyrelsen har truffet en række afgørelser, der kan give dig en ide, hvad man mener er nødvendigt eller ej.

I principafgørelse 71-10 fandt Ankestyrelsen, at udgifterne til en børneulykkesforsikring ikke kunne medtages som en merudgift ved forsørgelsen, da denne udgift ikke kunne betragtes som nødvendig.

I 253-09 mente styrelsen, at en ung på 17 år med spastiske lammelser i arme og ben var berettiget til at få dækket de merudgifter, der var forbundet med deltagelse i el-kørestolsfodbold. Ikke fordi aktiviteten var nødvendig, men fordi det måtte antages at være almindeligt for ikke-handicappede ung på samme alder og i samme livssituation at have en fritidsaktivitet. Når han skulle deltage i denne sport, var der nødvendige merudgifter forbundet med udøvelsen af sporten.

Dvs. det generelt gælder, at der skal være en merudgift ved forsørgelsen, og at udgiften skal være nødvendig. I forhold til aktiviter m.v. skal disse dog ikke i sig selv være nødvendige.

Begrebet betydelig:

Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder dit barns handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc. Så her det det vigtigt, at du i din ansøgning får anført alle de begrænsninger, som dit barn oplever i dagligdagen.

Begrebet varig:

Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Begrebet nedsat funktionsevne:

Det er ikke dit barns lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil dit barn have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne.

Begrebet fysisk eller psykisk:

Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.

Begrebet indgribende:

Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Begrebet kronisk:

Herned forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Begrebet langvarig:

I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse.

Det behøver ikke at være tale en uhelbredelig lidelse.

Bemærk: En risiko for, at dit barn rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtte efter denne bestemmelse.

Bemærk også: Det er en forudsætning for bevilling af ydelsen, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Hjælpen er endvidere betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

 Inkontinente børn

Kan dit barn ikke ligge tør i sengen om natten, og har du merudgifter som følge af dette, skal du ikke regne med at kunne få dem dækket som merudgifter. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, dit barn er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp.

Allergikere

Betingelserne for at modtage hjælp er heller ikke opfyldte for den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som f.eks. visse former for allergi.

Vurdering med/uden medicin

Du kan i nogle tilfælde få hjælp til dækning merudgifter vedr. dit barn, selvom medicin eller behandling gør barnet velfungerende.

Se således disse to principafgørelser, der er med til at præcisere vurderingsgrundlaget:

  1. "Vurderingen af betingelserne ... skal i relation til ansøgninger om medicinudgifter foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinsk behandling, som barnet modtog til afhjælpning af sin lidelse." (C-9-04).
  2. "Vurderingen af, om han var omfattet af personkredsen, skal i denne sag ske ud fra situationen med medicin. Dette skyldes, at hans adfærdsmæssige og følelsesmæssige funktionsnedsættelse forud for medicinsk behandling, ikke var så betydelig, at ophør med medicinsk behandling ville medføre umiddelbar risiko for varig og væsentlig funktionsnedsættelse. Han var før påbegyndelsen af den medicinske behandling altid meget urolig, havde koncentrationsproblemer og indgik kun med besvær i socialt samspil. Vurderingen af, om betingelserne ... er opfyldt, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som ansøgeren modtager til afhjælpning af sin lidelse. Det gælder dog alene i tilfælde, hvor ophør med den medicinske behandling ville være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. Vi vurderer, at det for din søn ikke vil være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse, hvis den medicinske behandling ophører." (55-11).

Vurdering: Med hjælpemiddel

Barnets funktionsniveau skal vurderes med brug af hjælpemidlet. Det fremgår af principafgørelse 43-15:

"Hvis barnet bruger et hjælpemiddel, skal vurderingen af, om barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foretages ud fra barnets funktionsniveau med brug af hjælpemidlet."

Beregning af ydelsen

Udmålingen af ydelsen efter § 41 sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter. Beløbet til dækning af de nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.656 kr. pr. år (2016-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Hvis du har flere børn med handicap, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.

Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes inden for 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.

Der udleveres en kopi til dig som forælder af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen. Så kan du se, hvilke beløb der ydes hjælp til. 

Bemærk: Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med de livsvarige sygdomme phenylketonuri (Føllings sygdom) og Alcaptonori afholdes af staten (Kennedy Centeret) og gives uafhængig af det fastsatte minimumsbeløb på 4.656 kr. (2016).

Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og skattefrit.

Reglerne om beregning m.v. blev ændret med virkning fra 1.1.2015. Du kan læse mere om ændringerne i denne orienteringsskrivelse
Ændringerne havde virkning fra den 1. januar 2015. Dog får kommunerne en periode på et år til at indplacere alle ydelsesmodtagere, der får hjælp efter de hidtil gældende regler, i det nye udmålingssystem for merudgiftsydelse efter § 41.

Enkeltstående merudgift

Hvis du får behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan det ske ved en enkeltstående udbetaling, uden at der sker regulering af det månedlige beløb, som du allerede modtager. Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, bør udmålingen af hjælpen revideres snarest.

Sandsynliggørelse/dokumentation

Sigtet med ydelsen er at give dig mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Du skal således ikke søge om hjælp for hver enkelt merudgift, når den opstår. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af dine sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter.

At dine merudgifter skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som dit barn efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Er der f.eks. tale om et barn, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøj og sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal dit barn f.eks. behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kommende år.

Udgifter, som du kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

I DUKH har vi ofte henvendelser fra borgere, som fortæller, at kommunen forlanger, at de dokumenterer, hvad de i det forløbne år har brugt ydelsen til. Hvis borgeren ikke gør det, vil kommunen stoppe ydelsen. Som du kan se ud af ovenstående, er der ikke noget krav om dokumentation. Bemærk også, at ydelsen udmåles for det kommende år, dvs. du kan af gode grunde ikke dokumentere udgifter, som du endnu ikke har afholdt.

Hvad kan der ydes hjælp til?

Generelt skal du være opmærksom på, at det på grund af det såkaldte sektoransvarlighedsprincip gælder, at f.eks. udgifter til behandling skal afholdes af sundhedssektoren, udgifter til undervisning skal afholdes af udannelsessystemet m.v. Andre udgifter kan du så evt. få dækket som merudgifter efter § 41 i serviceloven. Her følger der en række eksempler på merudgifter, der kan ydes hjælp til efter denne paragraf:

  • Kost og diætpræparater generelt: Men bemærk, at udgifter til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som barnet skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.
  • Tilskudsberettiget medicin: Der kan ydes hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse hos børn og unge. Husk via egen læge at søge Sundhedsstyrelsen 1) om enkelttilskud til ikke-tilskudsberettiget medicin og 2) om kronikertilskud til medicinudgifter, der overstiger 3.830 kr. årligt (2015). Bemærk, at fra 1.1.2016 skal der ikke længere søges om kronikertilskud - det vil blive beregnet automatisk.
  • Ikke-tilskudsberettiget medicin: Der kan ydes hjælp til nødvendig medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis udgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge.
  • Sygeforsikring: § 41 omfatter pr. 1.1.2015 ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark (eller andre private forsikringer).
  • Briller: Kun hjælp, hvis der som følge af handicappet er særlige merudgifter til briller, som ikke kan ydes efter sundhedslovgivningen eller bestemmelserne i servicelovens § 112 om hjælpemidler. Det kan f.eks. dreje sig om et hyperaktivt barn, som ofte kommer til at ødelægge bl.a. briller, eller at barnet/den unge lider af en alvorlig øjensygdom, f.eks. grøn stær, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt.
  • Sygehusophold: Hvis dit barn indlægges på sygehus på grund af sit handicap, kan der ydes hjælp til dækning af merudgifter til overnatning for dig/jer på sygehusets gæstehjem e.l., hvis sygehuset ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning til rådighed. Det er en forudsætning, at det er nødvendigt, at du eller dig og din ægtefælle/samlever er til stede, f.eks. så I hurtigt kan tilkaldes eller for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi. Der kan ligeledes ydes tilskud til merudgifter til f.eks. kost og befordringsudgifter for forældrene, når barnet er indlagt, hvis det er nødvendigt, at de er til stede.
  • Befordring: Der kan ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af dit barn til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid, hvis merudgiften ikke kan ydes efter andre bestemmelser. Hvis befordringen foregår i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, som dit barn bliver befordret i, er ejet af dig, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servicelovens § 114. Tilskuddet kan fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats.
  • Drift af bil: Du kan i ganske særlige situationer bevilges hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring af dit barn i din egen bil. Det gælder, 1) hvis du har en bil alene til befordring af dit barn, 2) hvis det kan sandsynliggøres, at du ikke ville have bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af dit barns handicap (se f.eks. C-38-04), eller 3) hvis du har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af dit barns handicap. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af dit barn. Merudgiften skal altid beregnes konkret.
  • Befordring til dagtilbud: Dine merudgifter til befordring af dit barn med handicap til almindelige dagtilbud kan afholdes efter § 41, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.
  • Befordring til uddannelse: Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befordringsudgifter, hvis et barn eller en ung i videre omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse skal befordres til eller fra skole eller andet uddannelsessted. Det sker dog kun i det omfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger, jf. Undervisningsministeriets regler om befordring af børn og unge med funktionsnedsættelse.
  • Befordring til behandling: Der kan ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter, som er nødvendige ved ledsagelse af dit barn til behandling for sit handicap eller lidelse. Det sker dog kun i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger. Befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter sundhedslovens § 171, hvis afstanden overstiger 50 km. Der ydes hjælp til betaling af såvel barnets som ledsagerens befordring.
  • Befordring til besøg på sygehus: Der kan under dit barns ophold på sygehus e.l. ydes hjælp til betaling af dine merudgifter til befordring til besøg hos barnet, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet.
  • Behandling i udlandet: Hjælp til dækning af befordringsudgifter mv. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter regler fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller andre ordninger.
  • Befordring i fritiden: Hvis dit barn med handicap ikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler, kan der ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden. Selvom dit barn kan benytte offentlige transportmidler, kan der også være tale om merudgifter, hvis fritidstilbud i nærområdet f.eks. ikke kan benyttes. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.
  • Betaling af SFO: Der kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til betaling af udgift til SFO som merudgift, i det omfang udgiften ikke kan dækkes efter dagtilbudsloven, og der er tale om en udgift, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Når barnet har en alder, hvor man normalt ikke vil have udgifter til pasning i SFO, kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet, som forældre med ikke handicappede børn på samme alder ikke har (principafgørelse 55-13).
  • Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende: Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet, f.eks. kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.) for pårørende til personer (f.eks. bedsteforældre) med betydelig og varigt nedsat hørelse. Der kan ydes hjælp til f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset.
  • Beklædning:  Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid.
  • Fodtøj: Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter servicelovens § 112. Der kan dog også være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ekstra ortopædiske sko i givet fald kan dækkes som en merudgift.
  • Vask og vaskemaskine: Hvis dit barns handicap medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov.
  • Særlige cremer og olier: Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved dit barns personlige hygiejne, f.eks. i forbindelse med alvorligt belastende allergi eller hudlidelser.
  • Ferie: Der kan ydes tilskud til merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder.
  • Bolig og boligskift: Der kan ydes støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- og ombygning af din bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af dit barns handicap. Det kan dreje sig om merudgifter til forhøjet lejeværdig af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme (se evt. principafgørelse C-18-00). Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af dit barns handicap. Det kan dreje sig om indskud i en ny lejebolig, jf. principafgørelse C-6-02, salgsomkostninger, f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig, jf. principafgørelse C-3-02, leje af flyttebil, flytning af telefon m.v. Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig, f.eks. fordi din tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvor indflytning i den handicapegnede bolig finder sted. Der kan desuden efter en konkret vurdering fastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter jf. principafgørelse C-11-05I forbindelse med en flytning kan et evt. tilbagebetalt indskud fra tidligere lejebolig eller salgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke modregnes i den bevilgede støtte, jf. principafgørelse C-32-06 og principafgørelse O-108-94.
  • Aflastning: Hvis en af servicelovens øvrige aflastningsordninger (i dagtilbud, særligt dagtilbud, anbringelsessted m.v.) ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af en hjælper efter servicelovens § 41 til aflastning. Der ydes kun hjælp til dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 til aflastning i eget hjem. Når der ydes tilskud til privat antaget hjælp, bør kommunen rådgive dig om det ansvar, der følger med at være arbejdsgiver. Du bør ligeledes gøres opmærksom på, at der normalt ikke kan antages personer, som er under 18 år.

 

Afgrænsning

Der ydes efter servicelovens § 41 ikke hjælp til udgifter til

  • anskaffelse af bil til befordring af dit barn (kan søges efter servicelovens § 114),
  • betaling af afdrag på bil,
  • særlige beklædningsgenstande som f.eks. regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge (kan ydes efter reglerne i servicelovens § 112)
  • psykologbehandling, sygdomsbehandling og behandlingsredskaber (hjælp til lægebehandling m.v. afholdes efter sundhedsloven, ligesom udgifter til behandlingsredskaber, herunder respirator, kanyle mv., afholdes af sygehusvæsenet),
  • undervisning (merudgifter, der opstår i forbindelse med uddannelse af børn med handicap, f.eks. en computer til hjælp i skolen, afholdes efter Undervisningsministeriets regler),
  • hjælpemidler (støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid/leg, f.eks. til et barn, som ikke har andre legemuligheder, vil dog kunne ydes efter § 41 – naturligvis under forudsætning af, at betingelserne for støtte i § 112 ikke er opfyldt),
  • særlige beklædningsgenstande, som et barn ikke ville have brug for, hvis barnet ikke havde en funktionsnedsættelse (ydes efter § 112, medens hjælp til midlertidigt tøj, som skal udformes på en særlig måde, ydes efter reglerne om merudgifter i § 41),
  • boligskift (hjælp til dækning af udgifter til boligskift og boligindretning ydes efter servicelovens § 116),
  • boligindretning (ydes efter servicelovens § 116, når det drejer sig om mur- og nagelfaste genstande. Hvis det derimod drejer sig om møbler, gulvbelægning mv., som ikke er en integreret del af gulvet, eller forskelligt tilbehør til boligindretning, kan servicelovens § 41 evt. bringes i anvendelse),
  • respirationsinsufficiens o.l. (udgiften afholdes af som hovedregel af sygehusvæsenet).

Bemærk: Hjælp til dækning af egenandelen af udgiften til særlig tandbehandling, fysioterapi og anden lignende behandling kan ydes efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt (trangsbestemt ydelse).

Løbende ydelse

Du skal være opmærksom på, at merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, som kommunen skal fortsætte med at udbetale, indtil der i forbindelse med opfølgning er truffet ny afgørelse om merudgifter. I DUKH har vi jævnligt borgere i telefonen, som fortæller, at deres kommune blot har stoppet udbetalingen af ydelsen uden afgørelse om f.eks. frakendelse. I nogle tilfælde har kommunen lagt en stopdato ind i udbetalingssystemet, som medfører, at udbetalingen stoppes. Det er ikke korrekt praksis. Det er kommunens opgave at følge op på din sag - det er ikke din opgave at indgive ny ansøgning m.v. Se evt. også netsvar: Kan kommunen bare standse udbetalingen af merudgiftsydelse uden videre?

Opfølgning

Kommunen skal følge op på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov, som du har. Derfor skal kommunen normalt mindst én gang årligt afholde et møde med dig, hvor din og familiens situation og behov drøftes. I starten af et forløb kan det være svært at danne sig et overblik over alle de merudgifter, som har tilknytning til dit barns handicap. Derfor er det ofte en god ide at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang. Du bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, som du har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når du får ydelsen for første gang.

Frakendelse

Hvis betingelserne for udbetalingen af ydelsen ikke længere er til stede, skal der i sådanne tilfælde træffes afgørelse om frakendelse af ydelsen. Det kan f.eks. ske, hvis f.eks. dit barns funktionsevne er blevet bedre, eller fordi andre forhold i dit barns situation har ændret sig. Der kan også ske frakendelse, hvis lovgivningen bliver ændret, eller hvis Ankestyrelsen udsender en ny principafgørelse, der medfører ændret praksis. Endelig kan det ske, at ydelsen bortfalder, fordi du ikke længere har merudgifter, der overstiger det årlige minimumsbeløb på 4.524 kr. (2014). Frakendelse kan ske i forbindelse med opfølgning af den enkelte sag, som kommunen foretager efter servicelovens § 148.

Rådgivning og vejledning

Hvis du af forskellige årsager ikke er berettiget til hjælp efter servicelovens § 41, bør kommunen være opmærksom på dit behov for rådgivning og vejledning og anden form for støtte efter andre af lovens bestemmelser om børn og unge. Det kan f.eks. være aktuel for dig at søge om støtte efter aktivlovens § 82 til medicinudgifter, hvis du har en anstrengt økonomi.

Yderligere oplysninger