Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Børn Merudgifter til børn Spørgsmål-svar merudgifter til børn Tvillingeklapvogn som merudgift

Handlinger tilknyttet webside

Tvillingeklapvogn som merudgift

Kan jeg få dækket en udgift til en tvillingeklapvogn som merudgift?

Kan jeg få dækket en udgift til en tvillingeklapvogn som merudgift?

Jeg er mor til en pige på fem år og en multihandicappet pige på snart 2½ år.

Vi venter os et barn mere og har i den forbindelse søgt kommunen om dækning af merudgifter til en tvillingeklapvogn/søskendeklapvogn. Kommunen har imidlertid givet afslag. De begrunder afslaget med, at vores handicappede barn har de nødvendige hjælpemidler på nuværende tidspunkt, og at udgifter i forbindelse med nye søskende ikke hører ind under lovgivningen. Det undrer os, da vi har alt nødvendigt babyudstyr (vi har alm. klapvogn og barnevogn), men kan ikke bruge det grundet vores datters handicap. Havde hun ikke været handicappet, havde hun kunne gå og vi ville derfor ikke have brug for en tvillingeklapvogn/søskendeklapvogn.

Så vi vurderer, at tvillingeklapvognen er en merudgift, som er direkte forbundet til vores datters handicap. Hvad mener I?

 

Svar:  

Efter vores vurdering er det er tvivlsomt, om udgiften til tvillingeklapvogn kan bevilges som en merudgift efter servicelovens § 41.

Der ligger imidlertid ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, som forholder sig til jeres konkrete udgift, og I kan selvfølgelig overveje om I ønsker sagen prøvet ved at klage over afgørelsen.

En af forudsætningerne for, at en udgift kan betragtes som en merudgift er, at udgiften er nært knyttet til forsørgelsen af barnet med handicap.

Herudover skal merudgiften være "nødvendig".

Relevante afgørelser fra Ankestyrelsen

Der foreligger afgørelser fra Ankestyrelsen, som belyser dette:

I principafgørelse 93-11 fandt Ankestyrelsen, at en parallelcykel til en 12-årig handicappet pige var efter en konkret vurdering en nødvendig merudgift ved forsørgelsen og en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det måtte anses for almindeligt for ikke-handicappede børn på samme alder at komme rundt på cykel i fritiden. Der blev endvidere lagt vægt på, at pigen var glad for at cykle, og at det var svært at finde passende fritidsaktiviteter eller motionsmuligheder til hende. Det fremgår også af afgørelsen, at Ankestyrelsen ikke fandt, at parallelcyklen var et hjælpemiddel for pigen. Der blev lagt vægt på, at pigen allerede var kompenseret for sit behov for transport ved bevilget handicapbil og 4wheeler.

I C-2-03 søger en familie om aflastning til en søskende til et barn med handicap. Aflastningsbehovet er afledt af pasningen af barnet med handicap. Ankestyrelsen vurderer, at familien ikke har ret til aflastning af det raske barn, da der ikke var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet med handicap og at servicelovens § 28 (nu 41) kun omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet.

Så mit budskab er, at der skal være tale om udgifter, der er tæt forbundne med det barn, som har handicappet. Det kan jeg godt være i tvivl om er tilfældet i jeres sag. Men da der som sagt ikke ligger afgørelser fra Ankestyrelsen vedrørende jeres konkrete situation, kan I forsøge at påklage afgørelsen.

Sidst opdateret 06/06 2017.
Explorer Portlet
Nyhedsmail fra DUKH