Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Børn Merudgifter til børn Spørgsmål-svar merudgifter til børn Underretningspligt ved flytning til ny kommune

Handlinger tilknyttet webside

Underretningspligt ved flytning til ny kommune

Skal fraflytterkommunen underrette tilflytterkommunen i sag om merudgifter til børn?

Skal fraflytterkommunen underrette tilflytterkommunen i sag om merudgifter til børn?

I servicelovens § 152 står der, at kommunen skal underrette tilflytterkommunen ved fraflytning, når man har et barn, der behøver særlig støtte. Vores kommune påstår, at det skal de ikke. Så derfor vil de ikke sende vores sag til tilflytterkommunen til trods for, at de har vurderet, at vores barn hører ind under servicelovens § 41 og har bevilget os et kursus i OCD. Hvilket jo beviser, at de vurderer, at han har behov for støtte. Vi håber, at I kan hjælpe med at afklare dette.

Svar:

Det er korrekt, når jeres kommune anfører, at den ikke skal sende sagen til tilflytningskommunen. Men der er nogle tilfælde, hvor en fraflytterkommune har underretningspligt i forhold til tilflyttekommunen. Det drejer sig om de tilfælde beskrevet i servicelovens § 152 om tværkommunal underretningspligt. Imidlertid er ansøgning om merudgifter efter § 41 ikke omfattet af § 152.

Tværkommunal underretningspligt

Den tværkommunale underretningspligt i servicelovens § 152 omfatter kun de tilfælde, hvor der efter fraflytningskommunens vurdering er behov for foranstaltninger, herunder eventuelt foranstaltninger uden samtykke. I mange tilfælde tager forældrene selv kontakt til den nye kommune for at få hjælp til løsning af problemerne, men der er også eksempler på, at forældre netop flytter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af foranstaltninger – f.eks. en tvangsfjernelse – som den hidtidige kommune har påtænkt, men endnu ikke truffet afgørelse om.

Oplysninger i sager omfattet af § 152 kan indhentes uden samtykke fra forældrene

I sådanne tilfælde kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunen underretter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter. I de tilfælde, der er omfattet af § 152, fraviger man endvidere hovedreglen om, at en kommune – jvf. retssikkerhedslovens § 11 a - kun må indhente oplysninger hos andre myndigheder med borgerens samtykke. Det fremgår således af lovens § 11 c, stk. 1, nr. 1, at kommunen i sager vedrørende særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 (§§ 46-75) må indhente oplysninger uden samtykke fra forældrene, hvis oplysningerne er nødvendige, for at kommunen kan behandle sagen.

Ansøgning om merudgifter ikke omfattet af tværkommunal underretningspligt

En ansøgning om merudgifter i henhold til servicelovens § 41 er imidlertid ikke omfattet af servicelovens § 152 eller retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1. nr. 1. Det er således som nævnt indledningsvis korrekt, når jeres kommune anfører, at den ikke skal sende sagen til tilflytningskommunen.

Tilflytterkommunen kan tager initiativ til at hente oplysninger

Det er tilflytningskommunen, der fremover har pligt til at yde den fornødne hjælp, og tilflytningskommunen skal i den forbindelse foretage sin egen vurdering af behovet for hjælp. Denne vurdering kan foretages på baggrund af tilflytningskommunens egne oplysninger og/eller på baggrund af oplysninger, som tilflytningskommunen indhenter hos andre myndigheder. Kommunen må som hovedregel kun indhente oplysninger hos andre myndigheder, hvis borgeren give samtykke hertil, jvf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og forvaltningslovens § 29.

Det vil være naturligt og hensigtsmæssigt, at jeres nye kommune – efter at I har givet samtykke hertil - indhenter sagens akter hos fraflytningskommunen. Og i så fald har fraflytningskommunen pligt til at sende sagen til den nye kommune, jvf. retssikkerhedslovens § 11 a og forvaltningslovens § 31, stk. 1.

Sidst opdateret 06/11 2014.
Explorer Portlet
Nyhedsmail fra DUKH