Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp

Handlinger tilknyttet webside

Erstatningsansvar i skolen

Hvem skal betale, hvis mit barn med handicap ødelægger ting i skolen, og kan jeg søge udgiften dækket som merudgift?

Billede af et ødelagt vindueHvem skal betale, hvis mit barn med handicap ødelægger ting i skolen, og kan jeg søge udgiften dækket som merudgift?  

Vi har en datter på 13 år med autisme, som i affekt har ødelagt en rude på den skole, hvor hun går. Hun har tidligere gået i specialklasse, men er nu inkluderet i almindelig klasse i de fleste timer. Det er ingen succes – hun er blevet mere udadreagerende og er begyndt at ødelægge ting derhjemme – og nu også på skolen. Skolen har sendt regningen hjem til os, og vores forsikringsselskab har sagt ja til at betale regningen. Der er imidlertid en egenbetaling (selvrisiko) tilknyttet vores forsikring.

Vi har spurgt kommunens sagsbehandler, om vi kan få dækket vores egenbetaling, men hun afviser. Vi mener jo, at skaden må tilskrives vores datters handicap og forstår ikke, at vi pålægges en udgift i den forbindelse, som vi ikke bliver kompenseret for .

Hvordan er reglerne egentlig - hvem har pligt til at erstatte, og kan man ikke søge udgiften dækket som en merudgift efter serviceloven?


Svar:

Tak for dit spørgsmål, som jeg har valgt at dele op i to dele:

  1. Hvem har erstatningsansvar?
  2. Kan udgiften søges som merudgift?

1. Hvem har erstatningsansvar i skolen?

Lad mig starte mig at sige, at det ikke er muligt at give et klart og enkelt svar på, hvem der skal yde erstatning, hvis et barn ødelægger noget i skolen. Det afhænger af de konkrete omstændigheder.

Forældrene og barnet kan ikke pålægges erstatningsansvar, hvis skaden er sket i skolen og skolens ansatte svigter sin tilsynspligt. Reglerne findes bl.a. i ”Lov om børns erstatningsansvar”.

I skolen bliver forældrenes tilsynspligt nemlig overtaget af skolens ansatte, som skal føre et forsvarligt tilsyn med eleverne. Handler det f.eks. om en elev, der pga. nedsat funktionsevne har en udad reagerende adfærd, må man forvente, at tilsynet tilrettelægges herefter. Skyldes skaden et svigtende eller utilstrækkeligt tilsyn, er det skolen der skal dække/betale erstatning for skaden.

Hvis skaden skyldes ”et hændeligt uheld” – så kan hverken barnet eller forældrene opkræves erstatning.

Hvis skaden er sket, selv om barnet burde vide bedre: ”Uagtsomhed” - så kan forældrene og barnet få et erstatningsansvar. Her skal der dog tages højde for evt. manglende udvikling hos barnet. Hvis barnet f.eks. er 9 år, men pga. handicap ikke er udviklet til mere end 3 år, er det barnets ”funktionelle” alder, der skal sammenlignes med. Børn på 3 år og derunder, er normalt ikke erstatningspligtige.

Normalt bliver de skader, som elever laver, overgivet til forældrenes indbo- ansvarsforsikring, der også dækker børnenes ansvar. Ud fra skadesanmeldelsen vil forsikringsselskabet så vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden samt graden af uagtsomheden.

2: Kompensation som merudgift

Næste spørgsmål er så, om man som forældre blive kompenseret for den udgift, man får pga. evt. egenbetaling/ selvrisiko ved forsikringen?

Dækning af udgifter efter servicelovens § 41, forudsætter at der er tale om en udgift, som man alene har pga. barnets handicap og som andre forældre ikke har. Hvis skolen ikke har tilsidesat sin tilsynspligt, og HVIS det kan sandsynliggøres, at et ikke–handicappet barn på samme alder som det handicappede barn, normalt ikke ville have forårsaget den skete skade, mener vi i DUKH, at der kan være tale om en merudgift, der skyldes barnets handicap, og dermed kan udgiften være omfattet af servicelovens § 41.

Det kan være svært at sandsynliggøre, at der er tale om en merudgift, da man jo netop i vurderingen af, om der kan pålægges barnet erstatningsansvar, både skal tage højde for barnets ”funktionelle” alder og skolens tilsynspligt. Hvis dette opfyldes, burde barn og forældre – i princippet - kun blive pålagt erstatningsansvar i samme omfang som andre.

Der findes ingen praksis på området, så man kan ”prøve sagen” i klagesystemet, ved at søge om at få udgiften til egenbetaling/selvrisiko ved en skade forvoldt af barnet, dækket efter servicelovens § 41 – og ved afslag - efterfølgende anke afgørelsen, sådan at ankestyrelsen kan tage stilling i sagen.


Yderligere oplysninger 

 

Sidst opdateret 29/04 2014.
Nyhedsmail fra DUKH