Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Boligindretning Hjælp til boligindretning efter servicelovens § 116

Handlinger tilknyttet webside

Hjælp til boligindretning efter servicelovens § 116

Her kan du læse om reglerne for hjælp til boligindretning efter servicelovens § 116

Read All

Lovgrundlag

Reglerne om boligindretning m.v. findes i servicelovens § 116 og i tilhørende bekendtgørelser og vejledning:

§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.
Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96.
Stk. 6. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig

Bekendtgørelse om adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om social service

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)

Målgruppe

Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er omfattet af § 116, når boligindretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. I de ganske særlige tilfælde, hvor boligændringer ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Bemærk at personer der modtager social pension ikke kan få hjælp til boligskifte medmindre de har en BPA efter servicelovens § 96. Personer med hvilende pension eller invaliditetsydelse kan dog godt få hjælp til boligskifte. 

Boligbegrebet

Du kan få hjælp til boligændringer, uanset om du bor til leje, er andelshaver eller ejer din egen bolig. Du kan også få hjælp, hvis du bor i bofællesskab eller hos familie. Boligbegrebet omfatter tillige plejefamiliers bolig, når der er tale om varigt ophold. Hvis der er tale om en familie, hvor forældrene er skilt eller separeret, kan der ydes hjælp til begge forældres bolig, hvis de begge har samvær med barnet. Fælles boligarealer og boligenheder, som er oprettet efter lov om almene boliger mv. (almenboligloven), vil være omfattet af boligbegrebet. Fælles boligarealerne kan eksempelvis være fælles opholdsarealer og fælles spisekøkkener. Boligbegrebet kan også omfatte en carport med direkte adgang til boligen. Ligeledes kan boligbegrebet omfatte en reserveret parkeringsplads i parkeringskælderen under den ejendom, du bor i.

I det omfang der til leje-, andels- og ejerboliger er tilknyttet et privat parkeringsområde, vil disse områder efter en konkret vurdering kunne være omfattet af boligbegrebet. Det skal imidlertid bemærkes, at der i disse tilfælde kan være en særlig regulering i en anden lovgivning eller i foreningernes vedtægter, der kan begrænse mulighederne for at få hjælp efter servicelovens § 116.

Boligændringer

Boligændringer vedrører kun såkaldt nagelfaste installationer dvs. installationer, der ikke kan afmonteres uden at efterlade  synlige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig.  Andet tilbehør til boligen skal vurderes efter reglerne om hjælpemidler eller merudgifter. Se f.eks. principafgørelse 54-14

"Et toilet og et toiletsæde med skylle-tørre funktion er en boligindretning i servicelovens forstand og ikke et forbrugsgode eller et hjælpemiddel. Toilettet er ligesom et almindeligt toilet mur- og nagelfast. Toiletsædet skal monteres på toilettet og tilsluttes vand og el. Toiletsædet kan ikke let fjernes og må betragtes som en integreret del af toilettet."

Der bevilges ikke ændringer som har karakter af modernisering, istandsættelse eller almindelig vedligeholdelse af boligen.

Mere omfattende og bekostelige ændringer

Ved afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige ændringer, f.eks. hjælp til etablering af elevator, kran og mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værelse eller lignende, påhviler det også kommunalbestyrelsen nærmere at undersøge, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning til anden egnet bolig, kan tilvejebringes. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, at boligen skal være egnet til benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringen må anses for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele. Se således principafgørelse 13-17, der omhandler installation af trappelift:

"Kommunen skal undersøge, hvilke konkrete ændringer der er nødvendige for samlet set at gøre boligen egnet til borgerens ophold. Kommunen skal endvidere undersøge, hvilke udgifter disse ændringer medfører. Der skal også være konkrete lægelige oplysninger om den forventede udvikling i borgerens funktionsniveau. De samlede nødvendige ændringer af boligen kan dog være så omfattende og bekostelige, at det er en mere hensigtsmæssig løsning, at borgeren flytter til en anden bolig. En trappelift vil almindeligvis ikke være en så omfattende og bekostelig ændring af boligen, at etableringen af denne alene kan begrunde, at kommunen skal undersøge, om det vil være mere hensigtsmæssigt, at borgeren flytter til en anden bolig."

Frit valg

Du kan frit vælge hvilken håndværker der skal udføre boligændringerne. Du kan dog højst få refunderet udgifter svarende til udgiften til den håndværker, kommunen har valgt. Det er en betingelse, at din valgte håndværker er faglært og momsregistreret. Det er dit eget ansvar at sikre dette. Det samme gælder dit valg af materialer. Læs også: Bekendtgørelse om adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om social service.

Reparation og vedligeholdelse af boligændring

Du skal selv at afholde udgifter til almindelig reparation og vedligeholdelse af en bevilget boligændring. I ganske særlige tilfælde kan der gives hjælp til lovpligtige serviceeftersyn, f.eks. af elevatorer, og til reparation af en bevilget boligændring, hvis udgiften til serviceeftersyn og reparation i det konkrete tilfælde må anses som en nødvendig merudgift som følge af funktionsnedsættelsen. Hjælpen gives da efter servicelovens § 41 eller § 100.

Merudgifter

Du kan efter en konkret, individuel vurdering være berettiget til at få dækket merudgifter ved boligændringer efter reglerne om merudgiftsydelse. Der kan være tale om forhøjede forbrugsudgifter (el, vand og varme) som er en følge af boligændringen.

Der kan også blive tale om merudgifter til husleje ved boligskifte. Du skal dog være opmærksom på, at der kun kan ydes merudgifter til forhøjet husleje ved skift til lejebolig. Ved andels- og ejerboliger skal kompensation for øgede udgifter til huslån og lignende gives efter reglerne om boligskifte (servicelovens § 116, stk. 4). Du skal også være opmærksom på, at denne hjælp som udgangspunkt kræver kommunens medvirken til flytningen. Merudgifterne, der kan ydes hjælp til, kan f.eks. være dobbelt husleje i en periode, flytteudgifter og salgsomkostninger.

Pladskrav

Der er ingen faste regler for, hvor stor boligen og de enkelte værelser skal være. Det beror på en konkret, individuel vurdering af behovet. Du skal i den forbindelse være opmærksom på at det er behovet hos personen med funktionsnedsættelsen, der tages udgangspunkt i.

Panttagning

Hvis boligændringerne medfører, at boligen bliver mere værd, skal kommunen tage pant i værdiforøgelsen. Der kan dog indgås aftale om, at pantets værdi nedskrives over 20 år.  Du kan læse mere om reglerne om panttagning  i  ”Bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig”.

Reetablering af boligen

Du skal være opmærksom på, at der normalt ikke kan gives tilsagn om dækning af udgifter til nødvendig reetablering af en ejerbolig. Hvis for eksempel dit handicappede barn flytter hjemmefra, dækker kommunen som udgangspunkt ikke udgifter til at bringe boligen tilbage til den oprindelige tilstand. Der kan dog laves en særskilt aftale mellem dig og kommunen om dette. Hvis boligindretningen derimod sker i en lejebolig, skal der som udgangspunkt laves en aftale om reetablering. Hvis du bor i andelsbolig, kan det, alt afhængig af de vedtægter som gælder i den pågældende andelsboligforening, være relevant at indgå en aftale om reetablering. Du skal altså allerede på bevillingstidspunktet være opmærksom på, om der er behov for og ret til at indgå en aftale med kommunen om reetablering af boligændringerne.

Boligskift

Vedrører kun skift til ejerbolig. Fra pkt. 302 i Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. (Vejledning nr. 6 til serviceloven):

"Det er kun anskaffelse af en ejerbolig, der kan gives hjælp til efter § 116, stk. 4."

Hjælp til boligskifte forudsætter kommunens deltagelse. 

Sagsgang

Man kan først få hjælp til ny bolig, når det har været undersøgt, om nuværende bolig kan gøres egnet ved boligændringer, og hvis det ikke er tilfældet, efter at det har været forsøgt at finde en egnet lejebolig. Hvis borger takker nej til egnet lejebolig, skal kommunen forsøge, om der kan findes en anden egnet lejebolig. Der er ikke klare regler for, hvor længe kommunen må være om at finde en egnet bolig.  Der er heller ikke klare regler for, hvor mange gange man kan takke nej til en egnet lejebolig. Det, at man siger nej til en egnet lejebolig, medfører naturligvis ikke, at man bliver berettiget til få støtte til anskaffelse af en ejerbolig. 

Se også principafgørelse 33-13, hvoraf det bl.a. fremgår:

"I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligændring af den nuværende bolig ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden ejerbolig. Det er dog en betingelse, at kommunen ikke kan anvise en lejebolig, der kan dække behovet. Ved anvisning af bolig er det afgørende, at boligen, eventuelt med en bevilget boligindretning, kan anses som egnet som opholdssted. Det kan medføre, at ansøgere ikke kan få alle ønsker til boligens indretning og beliggenhed opfyldt."

Sidst opdateret 20/04 2017.