Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Boligindretning Spørgsmål og svar om bolig Stik i carport: boligindretning eller hjælpemiddel

Handlinger tilknyttet webside

Stik i carport: boligindretning eller hjælpemiddel

Er installation af en stikkontakt i carporten en boligindretning efter servicelovens § 116 eller et hjælpemiddel efter §112

Er installation af en stikkontakt i carporten en boligindretning efter servicelovens § 116 eller et hjælpemiddel efter §112

Hej jeg har et enkelt spørgsmål:

Betragtes en installation af stikkontakt i carport til brug i forbindelse med en bevilget handicapbil som en:

  • en boligindretning efter servicelovens §116
  • et hjælpemiddel efter § 112
  • eller bør udgiften dækkes efter servicelovens § 114 om bil?

 

Svar

Etablering af en stikkontakt betragtes som en boligindretning efter servicelovens § 116, idet der er tale om en såkaldt mur- og nagelfast installation. Dermed siger jeg også, at stikkontakten ikke kan bevilges som hjælpemiddel eller reglerne om støtte til bil. 

Men forudsætningen, at kontakten kan bevilges efter boligbestemmelserne er, at stedet, hvor stikkontakten skal etableres er omfattet af lovens boligbegreb.

Herudover er skal der være tale om en såkaldt mur- og nagelfast installation.

Mur- og nagelfast installation

En mur- og nagelfast installation er en fastgørelse en given genstand, som ville efterlade synlige og usædvanlige spor (det vil sige ikke almindeligt slid), hvis man fjernede den igen - f.eks. i forbindelse med en fraflytning.

Øverste klageinstans på det sociale område Ankestyrelsen har i SM C-24-04 og SM C-4-07 og 136-10 afgjort, at en stikkontakt er en mur- og nagelfast installation.

Hvor er kontakten placeret?

Det andet forhold af betydning er, om installationen finder sted i en bebyggelse, som er omfattet af boligbegrebet. Boligbegrebet omfatter både ejer-, andels- og lejeboliger. Udover selve boligen kan boligbegrebet også omfatte en carport med direkte adgang til boligen.

Det har altså betydning for vurderingen, hvordan carporten er placeret i forhold til boligen. I det omfang der til leje-, andels- og ejerboliger er tilknyttet et privat parkeringsområde, vil disse områder efter en konkret vurdering kunne være omfattet af boligbegrebet.

Jeg kan derfor ikke med sikkerhed afgøre, om den konkrete carport er omfattet af boligbegrebet. Det afhænger af dens placering i forhold til selve boligen.

Sidst opdateret 09/01 2014.
Mere information om bolig