Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Boligindretning Spørgsmål og svar om bolig Støtte til handicapegnet bolig til skilt forældrepar

Handlinger tilknyttet webside

Støtte til handicapegnet bolig til skilt forældrepar

Kan begge forældre få støtte til handicapegnet bolig?

Kan begge forældre få støtte til handicapegnet bolig?

Vi er et skilt forældrepar, som har fælles forældremyndighed over vores søn med handicap. Han bor lige meget hos os (en uge hvert sted). Vores søn har adresse hos mig.

Nu skal min søns far fraflytte sin nuværende bolig, der er gjort delvis handicapegnet. I den forbindelse har min tidligere mand ønsket, at vores søn nu skal have adresse hos ham. Det ønsker han, fordi han mener, at han kun derved kan få anvist en handicapegnet bolig fra kommunen. Er det rigtig?

Jeg er ikke interesseret i, at vores søn flytter adresse fra mig. Så spørgsmålet er, om det er nødvendighed for, at hans far kan få gjort sin nye bolig handicapegnet. 

 

Svar:

Det korte svar på dit spørgsmål er ja: begge forældre kan godt få støtte til at få deres bolig gjort handicapegnet. Muligheden for boligmæssige ændringer er ikke afhængig af, hvor barnet har adresse, men afhænger af, om der er samvær med den forælder, som søger om boligændringerne.

Det vil sige, at hvis der er tale om et barn, som har separerede eller fraskilte forældre, og hvor barnet har samvær med begge forældre, vil begge forældres eksisterende/nye hjem kunne indrettes, således barnet kan færdes både hos mor og hos far.

Kommunen, hvor barnet har adresse, skal behandle ansøgningen

Jeg kan ikke se, om I bor i samme kommune. Hvis I bor i hver sin kommune, er det den kommune, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, der er opholdskommune og handlekommune i forhold til boligindretning. Som det ser ud nu, vil det således være din kommune, der skal behandle ansøgningen om boligindretning i faderens nye bolig, også selv om han flytter til en anden kommune.

Bolighjælp til ny bolig

Kommunen kan ikke afvise at yde hjælp alene med den begrundelse, at der tidligere er ydet hjælp til boligindretning i en anden bolig. Det er ikke afgørende, hvilke motiver der ligger bag den påtænkte flytning. Det afgørende er, at jeres søn har et handicap, og der som følge af det handicap er behov for boligændringer, eventuelt også i fars nye bolig, således kontakten til begge forældre kan opretholdes.

Dokumentation

I kan finde yderligere oplysninger i følgende dokumentation:

Vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, bolig - se punkt 262

Sidst opdateret 15/08 2013.
Mere information om bolig