Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Boligindretning Støtte til forhøjet husleje ved flytning fra lejebolig til ny lejebolig

Handlinger tilknyttet webside

Støtte til forhøjet husleje ved flytning fra lejebolig til ny lejebolig

Denne artikel handler om muligheden for støtte efter serviceloven § 100 om merudgifter til forhøjet husleje ved flytning fra lejebolig til ny lejebolig

Støtte til forhøjet husleje ved flytning fra lejebolig til ny lejebolig

Hvis du har et handicap, kan du få støtte til højere husleje ved flytning fra en lejebolig til en anden. Forudsætningen er naturligvis, at du er omfattet af personkredsen for § 100, før det kan komme på tale at anvende bestemmelsen. Flytningen fra én lejebolig til en anden og dyrere lejebolig skal endvidere være en følge af din nedsatte funktionsevne. Det er alene den huslejeforhøjelse, som skyldes den nedsatte funktionsevne, som kan bevilliges som en merudgift, jf. principafgørelse 110-15:

Uddrag af principafgørelsen

"En kommune skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forhøjet husleje som følge af nedsat funktionsevne kan dækkes som en nødvendig merudgift. Behovet for merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Flytning begrundet i den nedsatte funktionsevne: Når borgeren er nødt til at flytte fra sin bolig til en dyrere bolig på grund af en nedsat funktionsevne, skal der ved beregningen af merudgifter til husleje tages udgangspunkt i, hvad andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation har af udgifter til husleje. Beregningen af merudgifterne til husleje skal ikke tage udgangspunkt i de huslejeudgifter som borgeren havde, før borgeren blev nødt til at flytte som følge af sin funktionsnedsættelse.
Alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal inddrages. Kommunen skal tage udgangspunkt i det lokale prisniveau sted, hvor borgeren boede, før borgeren fik behov for at flytte som følge af sin nedsatte funktionsevne. Kommunen skal sammenholde dette med de udgifter, som borgeren nu har til husleje på grund af sin nedsatte funktionsevne. Det er kun udgifter til husleje, som ligger udover det beløb, som andre personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livsituation har, som kan dækkes som merudgifter. Det er endvidere alene den huslejeforhøjelse, som skyldes den nedsatte funktionsevne, som kan bevilges som en merudgift.
Flytning som ikke er begrundet i den nedsatte funktionsevne: Når borgeren ville være flyttet fra sin tidligere bolig uanset sin nedsatte funktionsevne, f.eks. når en ung person flytter hjemmefra, kan der alene bevilges merudgifter til husleje, hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt for borgeren at bosætte sig i en bolig, hvor huslejen er dyrere end hvad andre på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse betaler. Alder, beskæftigelse, uddannelse og lokalt prisniveau er elementer, der skal inddrages. Kommunen skal tage udgangspunkt i forholdene det sted, hvor borgeren bosætter sig.
Boligstøtte: Det forhold, at der i reglerne om individuel boligstøtte er særlige regler for beregning af boligstøtte, når borgeren er visiteret til en bolig efter almenboligloven, gør ikke udtømmende op med sådanne personers ret til at modtage tilskud til forhøjede boligudgifter."

Vedr. forhøjet boligstøtte:

Vær opmærksom på mulighederne for forhøjet boligstøtte for mennesker med handicap, der visiteres til en særlig bolig (f.eks. almen ældrebolig med støtte efter SEL § 85). Med virkning fra 1. juli 2009 kan kommunen yde forhøjet boligstøtte til personer som på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, har behov for en særlig bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den særlige bolig. Fra bemærkningerne til lovforslag L 164:

"Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2009 og skal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at yde en forhøjet boligstøtte til en gruppe af personer, som af kommunalbestyrelsen bliver visiteret til en særlig bolig som følge af et særligt behov på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, og som herefter anvises en almen ældrebolig eller lignende bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den pågældende bolig. Der er en række boligtyper, herunder almene ældreboliger, hvor lejeforholdet kræver forudgående visitation af kommunalbestyrelsen, og hvor målgruppen for boligerne er personer med særlige behov for boligerne på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Langt de fleste i målgruppen for disse boliger modtager folkepension eller førtidspension eller er stærkt bevægelseshæmmede. Det betyder, at de kan modtage boligstøtte efter gunstigere regler og dermed i stand til at betale huslejen, mens de andre personer, alene kan modtage boligsikring som ikke pensionist. Imidlertid visiteres også personer, som alene er omfattet af de almindelige regler for boligsikring, til almene ældreboliger m.v., og i disse situationer er der ikke altid overensstemmelse mellem en persons ret til visitering og anvisning til en almen ældrebolig m.v. på den ene side og personens mulighed for at betale huslejen på den anden side. Den pågældende vil derfor ikke nødvendigvis kunne betale huslejen i den anviste bolig, eller den pågældende vil have meget vanskeligt ved det. Der er tale om en problemstilling, som ikke kan løses inden for de gældende regler om for eksempel boligstøtte, enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) eller merudgiftsydelse efter lov om social service (serviceloven)."

Fra boligstøttelovens § 14, stk. 6: Stk. 6. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises

  1. en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
  2. en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
  3. en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
  4. en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller
  5. en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.

Primært er to grupper af personer omfattet af lovændringen, dels personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter. Dels ældre personer, som ikke opfylder betingelserne for at få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Afgræsning til servicelovens § 116:

Boligindretning

§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor.
Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 96. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Fra: Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse:

"Indskud i en lejebolig og andre udgifter ved boligskifte

45. Hjælp til betaling af indskud i en anvist lejebolig skal vurderes efter servicelovens § 100 og ikke efter servicelovens § 116, stk. 4, om dækning af anskaffelsesudgifter til anden bolig. Det er alene merudgiften til betaling af indskud, der vil kunne dækkes efter servicelovens § 100, og det er bl.a. en forudsætning for hjælp, at merudgiften til indskud er en konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse.
Indskud i en lejebolig anses således ikke som en anskaffelsesudgift, men derimod som en sikkerhed for lejerens eventuelle forpligtelser ved fraflytning af lejemålet. En anskaffelsesudgift til en anden bolig efter servicelovens § 116, stk. 4, vedrører derimod anskaffelsen af en ejerbolig.
Eventuelle udgifter på grund af et boligskift til en anvist lejebolig skal vurderes i henhold til servicelovens § 100.

55. Servicelovens § 116, stk. 4, indeholder en hjemmel til støtte til anskaffelse af en anden bolig, men derimod ikke til udgifter vedrørende selve salget af boligen. Afgørelse om hjælp til salgsomkostninger skal derfor træffes efter servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Hvis det er nødvendigt for borgeren at sælge den hidtidige bolig med deraf følgende udgifter, følger det af kompensationsprincippet, at borgeren skal have dækket udgifter som følge af funktionsnedsættelsen. Der kan således ikke i en sådan vurdering lægges vægt på hverken størrelsen af salgsprovenuet eller den omstændighed, at den pågældendes boligudgifter bliver mindre end tidligere. Dette er en følge af, at hjælp efter servicelovens § 100 er uafhængig af borgerens indkomst- og formueforhold.
For hjælp til betaling af indskud i en anvist lejebolig gælder, at dette skal vurderes efter servicelovens § 100 og ikke efter servicelovens § 116, stk. 4. Det er alene merudgiften til betaling af indskud, der vil kunne dækkes efter servicelovens § 100, og det er bl.a. en forudsætning for hjælp, at merudgiften til indskud er en konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse.
Et indskud i en lejebolig er ikke en anskaffelsesudgift, men der imod en sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning af lejemålet, jf. vejledningens punkt 45. Der kan desuden henvises til punkt 46 om forhøjede huslejeudgifter.

Fra: Nyt fra Ankestyrelsen (11.11.2002):

Hvis der er tale om flytning fra lejebolig til ny lejebolig eller fra ejerbolig til lejebolig, skal eventuelle merudgifter forbundet med flytningen og højere husleje i den nye bolig mv. vurderes efter reglerne i servicelovens §§ 41 eller 100 om merudgifter. Hvis der er tale om flytning fra ejerbolig til ejerbolig eller fra lejebolig til ejerbolig, skal udgifter forbundet med selve anskaffelsen vurderes efter servicelovens § 116, stk. 2. I det omfang der er tale om merudgifter i forbindelse med fraflytning af tidligere bolig skal disse udgifter vurderes efter bestemmelserne i servicelovens §§ 41 eller100.”

Se også principafgørelse 84-13:

"Servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Beboerindskud kan dækkes som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse, hvis indskuddet skyldes den nedsatte funktionsevne, og indskuddet ikke kan dækkes efter anden lovgivning – boligstøtteloven. Hvis der efter lov om boligstøtte kan bevilges et lån, der er rente- og afdragsfrit i 5 år, kan beboerindskuddet ikke bevilges som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Ved låneoptagelsen er der ingen aktuel merudgift "

Sidst opdateret 22/12 2015.