Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Hjælpemidler og forbrugsgoder Forbrugsgoder - de vigtigste regler

Handlinger tilknyttet webside

Forbrugsgoder - de vigtigste regler

Få yderligere information om forbrugsgoder efter servicelovens § 113

På denne side får du en generel information om forbrugsgoder. Herudover kan du finde flere informationer i vores lovguide om hjælpemidler og forbrugsgoder. Under punktet spørgsmål og svar om hjælpemidler og forbrugsgoder finder du svar på helt konkrete spørgsmål om emnet.

Read All

Definition

Forbrugsgoder omfatter produkter, som er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed

Personkreds/betingelser

Servicelovens § 113 om hjælpemidler er rettet mod personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det

  • i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
  • i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
  • er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv

(Samme betingelser er i øvrigt gældende for bevilling af hjælpemidler - § 112).

Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder som normalt indgår i sædvanligt indbo (læs mere herom i principafgørelse 32-16).

Egenbetaling

Der ydes kun hjælp, hvis udgiften overstiger 500 kr. Hvis der er behov for flere forbrugsgoder, samtidigt lægges den samlede udgift til grund.

Hjælpen udgør 50% af prisen på almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Hvis det pga. din funktionsnedsættelse er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et standardprodukt, eller hvis det er nødvendigt med en særlig indretning af forbrugsgodet, så betaler kommunen forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, så betaler kommunen den fulde anskaffelsespris af det bedst egnede og billigste produkt.

Der skal altså i hvert enkelte tilfælde foretages en konkret individuel vurdering af om funktionsnedsættelsens omfang, karakter og konsekvenser nødvendiggør bevilling af forbrugsgode som et hjælpemiddel.

Ydelsesform

Ved bevilling af støtte til et forbrugsgode får borgeren ejendomsretten til produktet, og kan efter eget valg vælge leverandør herunder vælge at købe et dyrere produkt.

Hvis der bevilges støtte til et forbrugsgode, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan kommunen beslutte at yde støtten som udlån.

Drift

Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgoder.

Udskiftning/reparation

Der ydes ikke hjælp til reparation/udskiftning, hvis der er bevilget hjælp til et almindeligt standardprodukt f.eks. en almindelig cyke• Hvis der er givet hjælp til et produkt der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, så betales halvdelen af udgiften til reparation.

  • Hvis der er givet hjælp til et produkt, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betales halvdelen af udgiften til reparation.
  • Hvis der er givet hjælp til en særlig indretning af forbrugsgodet f.eks. en lænestol med elektriske indstillingsmuligheder, kan der kun ydes hjælp til reparation af den særlige indretning
  • Hvis det er et forbrugsgode, som det vurderes alene fungerer som et hjælpemiddel, ydes der hjælp til udskiftning og reparation efter behov.

Lovteksten

§ 113
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

  • Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.
  • Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
  • Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter.
  • Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
  • Stk. 6. Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om  1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og  2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Links til yderligere oplysninger

Sidst opdateret 20/07 2016.