Videre til indhold | Videre til menunavigation

Navigation

Personal tools
Viden - selvhjælp
Du er her: Forside Viden - selvhjælp Tværgående Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvordan søger du om hjælpemidler og forbrugsgoder

Handlinger tilknyttet webside

Hvordan søger du om hjælpemidler og forbrugsgoder

Hvordan gør du, når du skal søge om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Hvad skal du være særlig opmærksom på? Hvad nu, hvis du får afslag?

Hvordan gør du?

  • Ansøgning om hjælpemidler efter servicelovens § 112 skal foretages digitalt jf. reglerne i servicelovens § 112 a ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening) på kommunens hjemmeside. Kommunen kan afvise ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, medmindre der er særlige forhold, der gør, at du ikke kan ansøge digitalt. Kommunen skal foretage en konkret, individuel vurdering af om du opfylder betingelserne for at blive fritaget for kravet om digital ansøgning hvis du søger om det.  Hvis kommunen vurderer, at du ikke er i stand til at søge digitalt, bestemmer kommunen, hvordan du skal ansøge.
  • Ansøgning om forbrugsgoder efter servicelovens § 113 kan ske på traditionel vis ved henvendelse til kommunen.
  • Kommunen har kompetencen til at træffe afgørelse om hjælpemidler og forbrugsgoder.
  • Du bør i din ansøgning beskrive, hvordan hjælpemidlet/forbrugsgodet kompenserer for din nedsatte funktionsevne i din hverdag eller i forhold til dit arbejde. Forsøg at være konkret, når du beskriver de problemer, som du mener hjælpemidlet eller forbrugsgodet kan afhjælpe.
  • Kommunen vil ofte indhente oplysninger om din funktionsevne hos relevante instanser, sygehus, læge, m.v. for at afklare, om du er omfattet af den målgruppe, der er berettiget til hjælpemiddel (eller forbrugsgode). Du kan med fordel selv sørge for at indhente oplysninger, som du finder relevante, men som kommunen ikke af egen drift har indhentet. Det er dog altid kommunen, der vurderer og bestemmer, hvilke oplysninger de skal bruge i sagen, og hvorfra de skal indhentes.

Vær særlig opmærksom på

  • Du skal være opmærksom på, at kommunen kun giver støtte til det billigst egnede hjælpemiddel (forbrugsgode). Der kan opstå uenighed mellem dig og kommunen om dette.
  • Du har ret til frit at vælge leverandør af hjælpemiddel.
  • Kommunen må dog gerne indgå en aftale med en bestemt leverandør. Hvis kommunen har gjort det, og du ønsker at benytte en anden leverandør, så kan du højst få refunderet den del af udgiften som svarer til den pris som kommunen kunne have fået hjælpemidlet til.
  • Hvis kommunen ikke har indgået en aftale med en bestemt leverandør, så ydes hjælpen efter regning. Du kan dog højst få refunderet en del af udgiften, som svarer til prisen på det hjælpemiddel, som kommunen vurderer er det bedst egnede og billigste.
  • Der ydes ikke hjælp driftsudgifter på hjælpemidler/forbrugsgoder.
  • Der ydes ikke hjælp til reparation og udskiftning af "almindelige forbrugsgoder"
  • Der kan blive tale om en endda ret betydelig egenbetaling på "almindelige forbrugsgoder"
  • Kommunen har pligt til at rådgive dig om valg af hjælpemiddel.
  • Du har ret til at blive partshørt, hvis kommunen inddrager oplysninger, som, du ikke har kendskab til, vil indgå i sagen, og som kan blive til ugunst for din ansøgning.
  • Sørg for at have en løbende dialog med ergoterapeuten særligt omkring valg af hjælpemiddel. Gør klart opmærksom på dine behov og ønsker. Hvis det hjælpemiddel, som kommunen peger på, efter din vurdering ikke dækker dine behov, så gør opmærksom på det. Beskriv dine begrundelser præcist overfor ergoterapeuten.

Hvis du får afslag

  • Hvis du få afslag, har du krav på en begrundet afgørelse med klagevejledning fra kommunen.
  • Du kan klage over afgørelsen senest inden 4 uger (=28 dage) Dette skal i så fald ske ved kontakt til den medarbejder, som har truffet afgørelsen. (Det er en fordel, men ikke et krav at dette sker skriftligt). Årsagen til, at du skal klage til kommunen, er, at kommunen skal have mulighed for, at vurdere om man vil fastholde afgørelsen eller give dig helt eller delvist medhold i din klage. Hvis kommunen ikke giver dig fuldt ud medhold i din klage, skal den inden 4 uger sørge for, at din klage sendes videre til behandling i Ankestyrelsen
Sidst opdateret 23/03 2015.